Hotdog med asiatiske kødboller og chilimayonnaise (Magasinet Mad! nr. /2011)………….
Mayonnaise røres med forårsløg og sød chilisauce……..
Gulerødder og radiser rives og blandes med vineddike og en anelse sesamolie………
Det hakkede kød blandes med de øvrige ingredienser til kødbollerne……….
Brødet lunes………
Kødbollerne steges til de er let karamelliserede……….
Der fyldes lidt salat og noget af gulerodsblandingen i brødene, derefter lidt af chilimayonnaisen…….
Derefter kødboller og så lidt mere chilidressing (som ikke var særlig samarbejdsvillig, mens jeg tog billeder)…………
I dag har vi fået hotdogs på en ny og spændende måde. Opskriften er fra det seneste nummer af Magasinet Mad! (nr. 9/2011). Bestemt en måde der er værd at spise hotdogs på – og garanteret også sundere en den klassiske, danske hotdog.
Det var meningen at jeg selv ville have bagt brød, men så langt rakte kræfterne altså ikke dag, så det blev til nogle grove brød som jeg fandt i SuperBrugsen.
Den eneste ændring jeg lavede er, at jeg brugte hakket kalv og flæsk, i stedet for ren svinekød. Bonus er, at jeg også har til en god frokost i morgen
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den…………..
Hotdog med asiatiske kødboller og chilimayonnaise (Magasinet Mad! nr. 9/2011), 4 pers.:
Kødboller:
500 g hakket kalv og flæsk
1 håndfuld frisk basilikum, hakket
2 fed hvidløg, presset
3 forårsløg, finthakket
1 spsk. fishsauce
1 spsk. rørsukker
1 spsk. sød chilisauce
2 tsk. majsstivelse
salt, friskkværnet peber
olie til stegning
Chilimayonnaise:
1 dl mayonnaise (jeg brugte Hellmann’s)
2 forårsløg, fintsnittet
2 spsk. sød chilisauce
Desuden:
2 gulerødder, revet
1 bdt. radiser, revet
2 spsk. hvidvinseddike
2-3 dråber sesamolie
4 brød (portionsstørrelse)
salat (jeg brugte romaine)
Rør chilimayonnaisen sammen.
Riv gulerødder og radiser. Bland hvidvinseddike og et par dråber sesamolie. Hæld det over gulerodsblandingen og vend det godt rund.
Rør en fars af det hakkede kød og de øvrige ingredienser til kødbollerne. Varm olie op på en pande, form farsen til kødboller – ca. valnøddestørrelse – og steg dem til de er gennemstegte og begynder at karamellisere let. Ryst panden af og til, så de forbliver runde.
Varm brødene i ovnen og snit evt. salaten.
Flæk brødene, men de skal stadig hænge sammen i den ene side – og pas på at du ikke skærer for dybt – for så kan de være lidt svære at spise (i hvert fald med hænderne!). Kom lidt salat, noget af gulerodsblandingen og en lille smule chilimayonnaise i hver. Derefter ca. 4 kødboller og så igen lidt chilimayonnaise. Server straks, evt. med lidt “gnave-grønt” til, i form af gulerødder, peberfrugter og agurk, skåret i bjælker.
Jeg er stadig forkølet, men jeg kom til mit frokostmøde i dag – og jeg tror endda at jeg så hæderlig ud imens
Mødet vil jeg snart fortælle jer meget mere om – men I må vente lidt endnu – jeg er endnu ikke helt klar til at afsløre hvad det handlede om. Jeg skal lige samle lidt mod…………..
Samme dag for et år siden
- Bogstafetten kører videre........... - 2011
- Kalvebov med lakrids og sød kartoffel, dertil rødbedesalat med blå ost og kartoffelmos med hasselnødder........ - 2010
- Boganmeldelse: "Små krige" af Sadie Jones, Thaning & Appel....... - 2010
- Bøffer med gorgonzola og champignonsauce med hvidvin............ - 2009
- Æble-/kanel-/marcipanbrød og himmelske hindbærsnitter........ - 2008
- Club sandwich................ - 2007
- Kartoffel-/porrefad med bacon........... - 2006

















