Madkit fra Urtekram: Fuldkornslasagne……………..
Fuldkornslasagne, madkit, fra Urtekram……..
Revet gulerod, squash og knoldselleri……….
Ricotta blandet med æg, parmesan, salt og friskkværnet peber……….
Løg sauteres, kød tilsættes, derefter grøntsager og krydderiblanding……..
Tomatpuré og vand tilsættes……..
Den færdige sovs…………
Lidt tomatsovs i bunden………
Fuldkornslasagneplader………..
Revet mozarella blandes med…………..
Den færdigbagte lasagne………
Fuldkornsbrød med hvidløgs-/persillesmør…………
Aftenen salat………
Aftenens tallerken………….
I aften blev fuldkornslasagnen, som er en del af Urtekrams madkit-serie, afprøvet og der er rigeligt til i morgen også. Pakken indeholder fuldkornslasagneplader, en krydderimiks (til sovsen) og en topping, som skal blandes i osten. Det der så skal tilsættes er grøntsager, hakket oksekød, krydderier, revet ost og tomatpuré.
Jeg havde noget ricotta der skulle bruges så jeg lavede en ricottablanding, som jeg også kom mellem lagene. Grøntsagerne jeg tilsatte er gulerødder, squash, knoldselleri, løg, hvidløg og champignon. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den……..
Fuldkornslasagne, 4 pers.:
en pakke Urtekram fuldkornslasagne madkit
400 g hakket oksekød
2 gulerødder, revet
½ squash, revet
et stykke knoldselleri, revet (jeg glemte at veje det, beklager)
150 g champignon, skåret i skiver
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, knust og finthakket
6 dl vand
1 dåse tomatpuré
1 bæger ricotta
1 æg
1 håndfuld friskrevet parmesan
salt, friskkværnet peber
revet mozzarella
olivenolie til stegning
Gør alle grøntsagerne klar. Varm olie op i en gryde og sauter løg til de er bløde og gennemsigtige. Tilsæt det hakkede kød og svits det, til det bliver brunt. Tilsæt champignon og lad dem stege med i et par minutter. Tilsæt resten af grøntsagerne og hvidløg, krydr med salt og friskkværnet peber og vend det godt rundt. Tilsæt den røde kryddermiks der er med i madkitten og bland det godt sammen, tilsæt så de 6 dl vand og tomatpuré, bland det godt sammen. Bring det i kog, skru lidt ned og lad det simre i 10 minutter. Smag til.
Rør ricotta med æg, parmesan, salt og friskkværnet peber.
Bland den revne mozzarella med topping-blandingen (som er med i madkitten).
Kom lidt af kødsovsen i bunden af et ovnfast fad, derefter lasagneplader, kødsovs og halvdelena ricotta-blandingen. Forsæt med lagene, indtil det hele er brugt, slut med tomatsovs. Fordel mozzarella-blandingen ovenpå og sæt i en 200 grader varm ovn (ikke varmluft) i ½ time.
Dom:
Jeg brød mig ikke om den topping eller om krydderiblandingen til sovsen, der er med i pakken, det smager ret syntetisk synes jeg. I det hele taget så foretrækker jeg at lave lasagne selv fra bunden af, det vil på ingen måde tage længere tid. Så jeg kan med sikkerhed sige, at denne udgave vil jeg aldrig selv kunne finde på at købe……
Salaten som vi fik til bestod af:
- blandede salatblade
- ½ galia melon i tern
- 1 stor gulerod skåret i små tern
- 1 snack peber i tern
- ½ agurk, flækket på langs, udkernet og skåret i tern
- lidt ristede græskarkerner
- lidt soltørrede tranebær
Bland de første 5 ingredienser sammen og drys med tranebær og græskarkerner.
Dressing:
- olivenolie
- balsamico
- grovkornet sennep
- lidt flydende honning
- flagesalt, friskkværnet peber
Pisk det hele sammen og server til salaten.
Jeg havde også lidt fuldkornsbrød der skulle bruges, så jeg lavede lidt hvidløgssmør med persille, smurte det på og satte dem i ovnen i de sidste 5-7 minutter.
Samme dag for et år siden
- Bagt lyssej med spinat og kartoffellåg........... - 2009
- Awesome............ - 2009
- Suppe med oksekød og grønsager, dertil gulerodsciabatta (Spis Bedre nr. 10/08)........ - 2008
- Tacos a la Newyorkerbyheart........ - 2007
- Vores midlertidige bolig......... - 2007
- Gulerodskage fra New Orleans.......... - 2006

















