Newyorkerbyheart

Boganmeldelse: Djævlens ansigt af Øbro og Tornbjerg, Politikens Forlag……….

07 november , 2011 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Boganmeldelser, Bøger - Tags: ,

Jeg er blevet færdig med “Djævlens ansigt” Jeanette Øbro og Ole Tornbjerg, Politikens Forlag. Hvor jeg var ret glad for “Skrig under vand”, deres første bog, så er jeg noget mere behersket ved denne bog. Den spiller bare ikke rigtig.

Det er igen profileringseksperten Katrine Wraa og betjenten Jens Høgh, som er hovedpersonerne i bogen.
Bogen starter med at man finder en afbrændt bil med et forkullet lig i, liget af en kvinde. Det viser sig snart, at kvinden faktisk var i live, da bilen blev brændt af. Nu går jagten så ind for at finde ud af hvem morderen er og det fører dem til Danmarks rockermiljø og barske kriminelle, noget der skal vise sig at være livstruende……..

At plottet for mig ikke rigtigt virker det er en ting, men desværre er der også en kærlighedshistorie der lige skal flettes ind i. Jeg forstår bare ikke hvorfor, der absolut skal en kærlighedshistorie ind i en krimi. Jeg kan forstå det i visse tilfælde hvor det føles naturligt på en eller anden måde, men i denne bog hvor det faktisk optager ret meget plads, da irriterede det mig ret så meget. Hvis jeg ville læse om romantik, så valgte jeg Danielle Steel-bøger i stedet for.

For mig virkede denne bog bare ikke. “Skrig under vand” var bare så lovende og jeg havde glædet mig til denne, men jeg blev desværre skuffet.

Djævlens ansigt af Øbro og Tornbjerg, Politikens Forlag, 320 sider. Kan bl. a. købes hos Saxo til kr. 350,-.

Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. Nov 9, 2011
    1:43 pm

    SushiStegen

    Hmmmm… jeg var også ret glad for deres første bog, så tror jeg at jeg venter lidt længere med at købe den anden bog til den er faldet i pris. Tak for anmeldelsen


    • Nov 10, 2011
      6:46 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Sushisteg!

      Det synes jeg roligt at du kan gøre 🙂

      KH
      Birthe


  2. Aug 28, 2012
    9:56 am

    Britt S. Hansen

    Taenk, Birthe, jeg er bare overhovedet ikke enig. For mig swinger denne bog mindst ligesaa godt som den fòrste. Det eneste, jeg kunne have undvaeret, er en slutning hvor jeg (uden at afslòre for meget) godt kunne ha’ ònsket mig en anden person indblandet. Der var lidt for meget dejavu her, og forhaabentlig finder de ud af noget nyt til naeste gang. MEN jeg vil glaede mig til naeste gang! Et lovende forfatter-par med et fedt sprog og en kvindelig hovedperson, der ikke er for ròdstròmsk og hysterisk. Dejligt! 🙂
    Britt


    • Aug 28, 2012
      11:20 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Britt!

      Det er jo derfor det er så dejligt at smag og behag er forskellig, så der er noget til os alle 😀

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!