Newyorkerbyhearts havregrynsboller med yoghurt og hytteost……………..
Dejen, inden melet tilsættes………….
Dejen stilles til hævning……………
Formes til boller, hæver, pensle og drysses med havregryn………..
Færdigbagte og velduftende………….
Sådan ser krummen ud……………
Jeg havde noget yoghurt og noget hytteost stående, som skulle bruges NU, så jeg måtte i gang med at bage i dag. Jeg var så doven, så jeg ikke engang gad at gå ud i skuret og hente gulerødder, så det blev bare boler med kerner og havregryn.
Jeg tog hvad jeg havde af mel og så var det ellers bare med at komme i gang – og jeg fik endda målt og vejet (så nogenlunde) – så jeg også er i stand til at levere en opskrift til jer. Here it goes…………
Newyorkerbyhearts havregrynsboller med yoghurt og hytteost, ca. 16 stk.:
50 g gær
3 dl hytteost
3 dl yoghurt naturel 0,1%
2 tsk. groft salt
2 tsk. flydende honning
2 æg
2 spsk. græskarkerner (jeg havde ikke mere)
2 håndfulde 5-kornsblanding
2 håndfulde havregryn
200 g italiensk fuldkornshvede mel
200 g sigtemel
ca. 50 g hvedemel
1 spsk. olivenolie
Desuden:
1 æg, let sammenpisket til pensling
havregryn til drys
Kom yoghurt og hytteost i en gryde og varm det op til det er håndvarmt (37 grader). Smuldr gæren i en skål, hæld den lunkne yoghurt-blanding i og opløs gæren. Tilsæt kerner, 5-kornsblanding, sukker, salt og æg – rør det godt sammen. Tilsæt havregryn, fuldkornshvedemel og sigtemel – rør godt igen. Tilsæt nu så meget hvedemel som der er nødvendigt for at ælte dejen sammen. Ælt den godt, så længe du kan.
Kom dejen i en skål, hæld olivenolien ud over og vend den rundt, så hele dejen er dækket af olien. Dæk skålen til og stil den lunt – jeg tænder ovnen på ca. 25 grader (ikke varmluft) og sætter den tildækkede skål derind. Lad den hæve i 1 time.
Form dejen til boller, sæt på bageplader og lad dem hæve lunt og tildækket igen, i 1 time. Pensl med sammenpisket æg og drys med havregryn. Bag i en 200 grader varm ovn (ikke varmluft) i ca. 10-13 minutter, til de er gyldne og gennembagte. Lad dem køle af på en bagerist.

















