Produkttest: Toms Ekstra lakrids………..
Den anden dag blev jeg kontaktet af et reklamebureau, der spurgte om de måtte sende mig noget Toms Ekstra lakrids – og det kunne jeg da ikke sige nej tak til. I går modtog jeg så pakken fra dem, som indeholdte mere end jeg havde regnet med. Der var nemlig også lakridsrødder, citronmelisse og kørvel med – foruden 2 plader Toms Ekstra lakrids……………
Så I går aftes efter vi havde spist suppe og tarteletter, sluttede vi af med the og chokolade. Opskriften på theen var en der var med i pakken, der var også en opskrift på muffins med, som jeg måske vil forsøge mig med senere.
Krydderurtebladene mases/knuses, kogende vand hældes ved og en lakridsrod stikkes ned i…………
…………og efter at have trukket i nogle minutter, var det klar til at drikke, med chokoladen til……….
Altså, jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene om theen – måske fordi jeg ikke er vant til at drikke the. Ikke at det smagte grimt, men jeg synes egentlig heller ikke at det smagte godt. Jeg vil dog sige, at med den lækre chokolade til, så var der stor forskel og så kunne theen absolut drikkes
Jeg kunne rigtig godt lide chokolade og der var bred enighed rundt om bordet. Det knækker på den helt rigtige måde, når man bider i det. Den mørke chokolade og lakridssmagen, som har et strejf af salmiak, går fint sammen. Desuden kan jeg rigtig godt lide det knas der er i chokoladen, det gør den anderledes.
Citronmelisse the, 1 krus:
15-20 blade citronmelisse
lidt kørvel
1 lakridsrod
varmt vand, 93 grader
Kom krydderurterne i et krus og mos/knus bladene med en en grydeske eller noget andet – jeg brugte enden af min træ-citruspresser. Stik lakridsrod ned i og hæld det 93 grader varme vand over. Lad det stå og trække i nogle minutter, inden det drikkes.
Samme dag for et år siden
- Newyorkerbyhearts grove boller med kerner og fuldkornshvedemel + varm kakao........... - 2011
- Hønsekødssuppe........... - 2011
- ALT UDSOLGT!!!!! - 2010
- Lakrids Crèmé Brûlèe a la Louisa Lorang......... - 2010
- Focacciaboller (Mad & Venner, december 2010)......... - 2010
- Grøn minestrone med Meyers suppeblanding, BoligLiv nr. 11/09.......... - 2009
- Spaghetti med tun-/ostesauce........ - 2008
- De kære, skønne unger....... - 2007


















