Kødboller i tomatsovs (Magasinet Mad! nr. 12/2011)……….
Ingredienserne til kødbollerne……..
Farsen formes til boller og sættes i køleskab lidt…………
Friske tomater, tomater fra dåse og oregano tilsættes……….
……….og så skal det bare simre……….
Kødbollerne brunes hurtigt på alle sider…………
De brunede kødboller lægges ned i tomatsovsen……….
Inden servering drysses med parmesanost og basilikum………..
Gårsdagens tallerken – og dagens…………..
I går var en ren afslapnings dag for mit vedkommende, jeg var bare træt og havde ondt i hele min gamle krop, så dagen blev brugt i snegle-tempo.
Det var ikke lysten der drev mig til at lave aftensmad, men det skulle jo laves og det blev det. Vi fik en lækker omgang kødboller i tomatsovs, fra det seneste nummer af Magasinet Mad!, nr. 10/2011. Kødbollerne er med pinjekerner i og det giver noget struktur til kødbollerne. Næste gang tror jeg at jeg vil prøve at riste dem lidt, for at få lidt mere smag ud af dem. I stedet for tørret oregano, brugte jeg lidt frisk. Jeg byttede også lidt af den revne parmesan ud med lidt revet mozzarella og kom lidt løg- og hvidløgspulver i – tilgengæld udelod jeg kanel. Meget kompakte kødboller, uden så meget smag, kæresten mente at dem jeg plejer at lave (disse og disse) er bedre og det er jo en dejlig ros at få
Men ellers er kødboller og tomatsovs jo altd godt.
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den…………..
Kødboller i tomatsovs (Magasinet Mad! nr. 10/2011), 4 pers.:
500 g hakket oksekød
40 g pinjekerner, hakket
30 g friskrevet parmesanost
20 g revet mozzarella
2 æg
50 g rasp
lidt frisk oregano, hakket
1 tsk. løgpulver
1 tsk. hvidløgspulver
salt, friskkværnet peber
Tomatsovs:
1 løg, hakket
4 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
500 g tomater på stilk, skåret i kvarter
1 dåse hakkede tomater
2 tsk. tørret oregano
ca. ½ dl hvid balsamico
1-2 tsk. sukker
salt, friskkværnet peber
olivenolie til stegning
Desuden:
frisk basilikum, hakket
friskrevet parmesan
Bland ingredienserne til kødbollerne godt sammen. Form farsen til kødboller, ca. på størrelse med en golfbold og læg dem i et fad. Sæt dem i køleskab i ½ times tid. Varm olivenolie op i en gryde og sauter løg til de bliver bløde og gennemsigtige, men uden at de tager farve. Tilsæt hvidløg og lad dem stege med i et par minutter under omrøring, de må heller ikke tage farve. Tilsæt friske tomater, hakkede tomater, oregano og lidt salt og friskkværnet peber – vend det hele godt sammen – bring det i kog, skru ned og lad det simre i ca. 15 minutter. Smag til med balsamico, sukker, salt og friskkværnet peber. Varm lidt olivenolie op på en pande og brun hurtigt kødbollerne på alle sider, de skal bare have farve, ikke gennemsteges. Læg de brunede kødboller ned i tomatsovsen og lad det simre i ½ time. Inden servering drysses sovsen med lidt friskrevet parmesan og frisk basilikum. Server med friskkogt spaghetti, kogt i rigeligt, godt saltet vand, til det er al dente og ekstra friskrevet parmesan.
Lørdag var vi en tur i Citti i Flensborg, men egentlig fik jeg ikke købt noget særligt. Kender I det at I kommer et sted hen, hvor det nærmest er for overvældende og så ender med ikke at få købt noget?? Well, det sker for mig nogle gange, når jeg kommer til sådan nogle store steder, fyldt med lækker mad. Jeg havde virkelig glædet mig, men vi endte med kun at få købt noget pasta, lækre dåsetomater fra Mutti (elsker det mærke), Dolce Gusto kapsler og nogle andre småting. Desuden købte vi et par lækre bøffer til aftensmaden. Vi fik 2 ribeye, ialt 600 g, til knap 15 Euro – og de var virkelig lækre.
De lækre ribeye steaks vi købte i Citti………
Tallerknen lørdag aften, ovnstegte kartofler, ribeye og hjemmelavet bearnaise………..
Kartoflerne var bare bagekartofler, som jeg skar i skiver, penslede med olie, dryssede med frisk rosmarin og Maldon salt.
Men da vi var i Citti fandt jeg det jeg ønsker mig i julegave i år, nemlig et massage sæde. Den kan sættes i både sofa og stole og masserer så ryg og skuldre mens den varmer, virkelig fantastisk. Jeg prøvede den i 15 minutter og bagefter var jeg bare træt og havde lyst til at rulle mig sammen som en kat og sove. Den fik mig til at slappe af og samtidig lindrede den lidt smerterne i min ømme krop. At jeg så fik ondt bagefter, der hvor den havde masseret, er en anden snak, men dejligt det var det. Er der nogle af jer derude der har erfaringer med sådan et massage sæde??





















Pingback Juleaften 2011………….
Pingback Massage-heaven…………