Newyorkerbyheart

Virkelig dårlig burger – Lucca i Kolding

16 december , 2011 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Bla bla, Dårlige oplevelser, Restaurant/café-besøg - Tags:

I går mødtes jeg endnu engang med søde Anne, det er et dejligt venskab vi har fået bygget op og efter vi har fundet ud af at vi kan mødes i Kolding – som ligger nogenlunde midt imellem os – så kan vi mødes oftere til en bid mad. Vi mødtes også på Lucca i Kolding sidste gang og der var vi faktisk ret tilfredse, både med maden og og betjeningen, men i går var en helt anden sag!

Der var godt nok flere mennesker i caféen i går, men det skulle jo nødig betyde at betjening og kvaliteten af maden gå ned.

Vi sad længe og overvejede hvad vi skulle have og jeg besluttede mig for en Lucca burger med pommes frites og aïoli, til kr. 138,-. Da burgeren kom, så den egentlig fin ud og jeg glædede mig til at sætte tænderne i den, men det var desværre en fæl skuffelse. Burgeren – kødet – smagte simpelthen forfærdelig, nærmest som om kødet var gammelt. Jeg tog en bid mere, fordi jeg tænkte at det kunne jo ikke passe, jeg var nok bare lidt besværligt. Men det anden bid jeg tog, fik også nærmest mavesækken til at vende sig. Jeg tilbød Anne en bid og da jeg så hendes ansigtsudtryk så vidste jeg, at det ikke var mig den var helt gal med. Det var altså så slemt, så jeg ikke kunne spise den, så jeg skubbede den til side. Retfærdigvis skal det siges, at fritterne var virkelig lækre, så dem bestilte vi nogle flere af. Anne havde bestilt foie gras men også det var uspiselig.  Da vi sagde det til tjenerne trak de på skulderen og sagde at de ville sige det til kokken, men vi hørte ikke mere til det. Så det vi fik til aftensmad i går var brød med smør og pommes fritter med aïoli………

Betjeningen var også noget tilbage at ønske, den var langsom og det virkede som om at – især den ene af den – ikke helt vidste hvad det var hun stod med. Anne ville have haft noget Kushmi the som stod på deres menukort, men da hun spurgte ind til det, viste det sig at være noget helt almindeligt sort the i breve. og tjeneren vidste ikke rigtig noget.  Jeg kom af med kr. 178,- for en burger som jeg spiste 2 bidder af og en kop kakao med flødeskum. Så alt i alt en virkelig dårlig oplevelse og det er i hvert fald slut med at komme der. Nu skal vi så finde et nyt sted hvor vi kan mødes, hvor der er hyggeligt, maden godt og priserne rimelige. Kender du sådan et sted i Kolding??

Jeg skrev til dem om oplevelsen på deres Facebook side, men de slettede bare mit opslag uden at kommentere det, så så meget for dialog med dem.

Men bortset fra den dårlige mad og betjening, hyggede vi os – som sædvanligt – og denne gang fik jeg også sendt Anne tilbage mod Vejle i rimelig tid, hun insisterer nemlig på at få sin skønhedssøvn ;-D

I aften skal vi i Horsens Teater for at se Ørkenens Sønner. Det er snart 2 år siden vi har bestilt billetterne, så vi glæder os rigtig meget til at komme ind og se dem. Det sidste show vi så, var bare så godt………

Print Friendly
Tilbage

46 kommentarer


  1. Dec 16, 2011
    2:53 pm

    Dorthe

    Lucca har næsten lige for anden gang på kort tid, fået sure smilie + en bøde på 10.000 pga. for varmt køleskab, så måske I skulle beslutte at holde pause fra Lucca et stykke tid?

    Jeg skal gerne anbefale et par andre cafeer her i byen til næste gang I skal mødes 🙂


    • Dec 16, 2011
      3:40 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Dorthe!

      Ok, det vidste jeg ikke. Men det er i hvert fald helt sikkert, at vi ikke kommer der igen. Vi må finde et andet sted 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  2. Dec 16, 2011
    3:16 pm

    Maria

    Hej Birthe.

    Det lyder ikke særlig lækkert! Jeg har også haft blandede oplevelser på Café Lucca – utroligt at kvaliteten kan svinge sådan. Min mand er rigtig glad for at komme på Café Carma og ellers har jeg hørt godt om tapas restauranten Over Aaen, men jeg har desværre ikke selv været der endnu….men det skal vi i hvert fald snart :o)

    Mange hilsner,
    Maria


    • Dec 16, 2011
      3:39 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Maria!

      Ja, for sidste gang var vi egentligt meget tilfredse. Tak for de to forslag, dem vil vi kigge nærmere på. Især tapas-restauranten, jeg er vild med tapas 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  3. Dec 16, 2011
    3:35 pm

    Anders Damm

    Lyder godt nok ikke som nogen rar oplevelse. Men hvorfor konfronterede I dem ikke med den dårlige mad? Hvis kødet er uspiseligt bør I få noget nyt eller have pengene tilbage?


    • Dec 16, 2011
      3:38 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Anders!

      Vi sagde det skam til dem, men de trak bare på skulderne.

      Mange hilsner
      Birthe


      • Dec 16, 2011
        3:47 pm

        Anders Damm

        Det bør nok indgå i indlægget:)


        • Dec 16, 2011
          3:52 pm

          Newyorkerbyheart

          Hej igen, Anders!

          Troede faktisk at jeg havde skrevet det, det er åbenbart ikke nok at tænke på det 😉 Det er tilføjet nu….

          Mange hilsner
          Birthe


          • Dec 16, 2011
            4:05 pm

            Dorthe

            Cafe Carma kan bestemt anbefales – og også Den Blå Cafe, som nok er byens kendteste cafe. Madam Mokka er også et godt bud … især deres weekend brunch er lækker :p


          • Dec 16, 2011
            4:08 pm

            Newyorkerbyheart

            Hej igen, Dorthe!

            Tak for anbefalingerne 🙂 Det er mest om aftenen vi mødes, så brunch er ikke så aktuel igen, men man ved jo aldrig….

            Mange hilsner
            Birthe


  4. Dec 16, 2011
    4:24 pm

    TildeMa(d)

    Ja så ved man da hvor man ikke skal spise, hvis man kommer på Kolding-egnen!


    • Dec 16, 2011
      5:08 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej TildeMa(d)!

      Jeg vil i hvert fald ikke anbefale dig at prøve burgeren 😉

      Mange hilsner
      Birthe


  5. Dec 16, 2011
    4:58 pm

    Marian

    Sjovt nok har jeg også en yderst dårlig erfaring med at spise hos Lucca i Kolding. Det er godt nok for 4 år siden, men jeg husker det alt for tydeligt. Urimeligt LANG ventetid på burgeren, lovninger om en særlig hjemmelavet tomatchutney, der viste sig bare at være Heinz tomatketchup, en flabet tjener og generelt meget dårlig service. Det er altså beklageligt at der findes den slags steder når der er så mange, der virkelig gør sig umaget med mad og service!

    God weekend til dig!

    Kher Marian


    • Dec 16, 2011
      5:09 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Marian!

      Jeg kan forstå, at der er flere der har haft kedelige oplevelser på Lucca. Vi ventede da også et pænt stykke tid, men det havde været tilgivet, hvis maden havde været god 🙂 Vi må finde et andet sted at mødes………

      Mange hilsner
      Birthe


      • Dec 16, 2011
        8:33 pm

        Peter L

        Lucca er rigtig dårlig mad og faktisk en dårlig totaloplevelse. Restaurant Flammen laver buffet mad, og trods det overgår det helt vildt Café Lucca så meget….

        Jeg kan anbefale Over Aaen og Den Blå Café. Ellers – godt nok et stykke udenfor Kolding, kan jeg varmt anbefale
        http://www.cafeloeverodde.dk/velkommen.htm

        Super hyggeligt sted og god mad, og meget søde mennesker.


        • Dec 17, 2011
          4:45 pm

          Newyorkerbyheart

          Hej Peter!

          Sidste gang vi var der, fik vi faktisk en fin betjening og maden var ok. Men det sidste gang var under lavmål. Jeg har faktisk været på Flammen og synes også at maden er fin der – og det samme kan siges om prisen 🙂 Tak for de øvrige anbefalinger. Jeg stak hovedet ind på Løvodde en aften vi var derude og det så godt nok super hyggeligt ud. Noget helt andet end dengang hvor der kun var en barak 🙂

          Mange hilsner
          Birthe


  6. Dec 16, 2011
    5:28 pm

    Bianca

    Hvor er det dejligt I har fundet ud af at kunne mødes i Kolding. Skønt når man sådan kan få passet tingene ind.
    Rigtig træls oplevelse med maden, men er super glad for du tør sige din ærlige mening, for der skal jeg bestemt da aldrig spise.
    God weekend!
    Knus


    • Dec 17, 2011
      4:40 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Bianca!

      Det er bare så dejligt og hyggeligt – men den madoplevelse kunne vi godt have været foruden. God weekend til dig også 🙂

      KH
      Birthe


  7. Dec 16, 2011
    6:24 pm

    Carsten Bugge

    Det kan være, jeg har boet for længe i USA, men.
    En burger til 138 kroner, det er da pænt pebret. Dernæst, skal man betale hvis maden er uspiselig. Hvad er det korrekte i den situation? Hvor langt skal man tage konfrontationen, hvad siger alm. høflighed, og hvad siger lovgivningen?
    Og så noget gelt andet, gav du/I drikkepenge, og i givet fald, hvor meget?


    • Dec 17, 2011
      4:43 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Carsten!

      Ak ja, i USA er burgerne billigere – og bedre – men det er vist nogenlunde normalt for en café burger herhjemme. Jeg ville såmænd også gerne betale det, hvis den havde været i orden. Jeg følte ikke at vi lige i situationen kunne gøre andet end at sige det til de – meget unge – tjenere, men der er jo altid den mulighed at kontakte fødevarestyrelsen, som så kan lave et kontrolbesøg. Vi gav ingen drikkepenge 😉

      Mange hilsner
      Birthe


  8. Dec 16, 2011
    9:49 pm

    Lea

    Hej Birthe 🙂
    Surt at høre at i har haft så dårlig en oplevelse, men kvalitet og service er også meget svingende..
    Nu bor jeg vi selv i Kolding og har været på en del af cafeerne, så her er mine for og imod 🙂
    Hold dig fra Nicolai og Madam Mokka.. Nicolai kan du se en anmeldelse af på min side.. Madam Mokka havde et problem med rotter for to år siden (lang historie om hvorfor jeg ved det) og jeg har ikke været der siden..
    Jeg kan anbefale Den Blå Café, Café Karma og Berg.. Alle steder har mad og stille været lækker og super betjening..
    God jul 🙂
    Kærligst Lea


    • Dec 17, 2011
      4:46 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Lea!

      Ja, jeg kan forstå at det er meget svingende på Lucca, hvilket jo er ret ærgeligt. Yikes rotter, det lyder heller ikke alt for opmuntrende! Men de 3 andre du nævner, vil jeg kigge nærmere på, tak Lea 🙂 Glædelig jul til dig også – og så må vi ses i 2012 🙂

      KH
      Birthe


  9. Dec 17, 2011
    10:51 am

    susan soll

    Hej Birthe,
    Har du overvejet at skrive et gammeldags brev med en klage i og adressere den direkte til direktøren / ejeren? Det har jeg selv haft gode erfaringer med når kundeservicen har været i bund. På den måde undgår du at ‘velmenende’ personale får din besked til at forsvinde.
    Sur oplevelse for dig!

    Venligst
    Susan
    Bruxelles


    • Dec 17, 2011
      4:39 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Susan!

      Ja, det har jeg faktisk overvejet og jeg tror også at jeg skriver til dem 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  10. Dec 17, 2011
    2:38 pm

    Piskeriset

    Det lyder ikke som et sted, der er værd at vende tilbage til. En ting er, at maden ikke var god, men at personalet virker så ligeglade, virker ikke særlig seriøst fra deres side.


    • Dec 17, 2011
      4:46 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Piskeriset!

      Ja, det var også lige præcist det jeg tænkte 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  11. Dec 17, 2011
    11:09 pm

    Stine

    Hej

    Jeg kan kun på det varmeste anbefale “over Åen”. De har ikke prangende stort udvalg, men det er fantastisk mad – og hvem har så brug for at vælge mellem 20 retter. Var derinde sidste tirsdag – og der var stuvende fuldt, tror der er mange der har fundet ud af det. Det er alle pengene værd vil jeg love dig!
    Ang Lucca, tænker bare Ah Nej.. jeg købte gavekort til 2 af deres burgere på sweetdeal for ikke så lang tid siden..øv…


    • Dec 17, 2011
      11:29 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Stine!

      Uh, det lyder som et rigtigt godt sted, det tror jeg at vi skal prøve – tak 🙂 Jeg så godt den sweetdeal og tænkte også på at købe den, i dag er jeg glad for at jeg ikke gjorde det – og jeg føler med dig at du fik det gjort. Håber at din oplevelse bliver bedre end min 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  12. Dec 18, 2011
    2:20 pm

    Anne

    Hmmmmm….vi er da tilsyneladende ikke de eneste der ikke synes det sted er værd at komme mere. Godt at der er så mange forslag til nye steder vi kan mødes, og så vælger jeg bare at lade være med at tænke på hvor længe vores kød kan have risikeret at ligge i et køleskab der var for varmt:-)

    Tror faktisk vi var lidt for overbærende fordi vi havde så travlt med at snakke, at vi ikke lige tænkte over hvor længe vi ventede på at afgive bestilling, maden, ekstra pommes frites og til sidst at få lov til at betale i baren. Tror også vi havde brokket os mere over maden og deres reaktion på det, hvis vi ikke snakkede hele tiden;-)

    Glæder mig til næste gang – ellers tager vi sgu selv mad med og laver en picnic;-)

    Kærlig hilsen

    Anne.


    • Dec 18, 2011
      2:22 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Anna!

      Ja, vi er jo nogle være snakke-ører, vi skulle nok have brokket os noget mere – men vi er jo så søde. Vi skulle alligevel være gået over og købt sushi, tror du de havde opdaget at vi sad og spiste det på caféen? ;-D
      Vi finder noget andet til næste gang.

      KH
      Birthe


  13. Dec 20, 2011
    5:33 pm

    Maria

    Hej Birthe
    Sikke en træls oplevelse, det er tydeligt at læse, at I ikke er helt så opdateret på restauranter, cafeer mm. i Kolding. Men det er vi heldigvis nogen der er….så her kommer mine anbefalinger/advarsler:
    På top tre over gode cafeer, med super og afslappet betjening/ rimelig udvalg og til fair priser:
    1. Republikken, Munkegade
    2. Karma, Helligkorsgade
    3. Kompromis, Axeltorv
    Avarslerne er nok ikke nødvendige her, da flere andre har givet tilkende hvad de har oplevet. Men jeg kan dog forsvare Cafe Mokka lidt, der er kommet nye ejere og maden er helt i top, betjeningen er lidt en blandet fornøjelse, men det er jo heller ikke michelin. Jeg ved at køkkenchefen tidl. har været på comwell.
    Hvis I er på cafe i dagtimerne, så skulle i prøve cafe Klein nede ved Åen 🙂
    God appetit, VH Maria


    • Dec 20, 2011
      6:52 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Maria!

      Du har helt ret, vi er slet ikke opdateret hvad angår restaurationslivet i Kolding 🙂 Men tak for tipsene, dem er vi glade for, så må vi jo prøve dem efter tur og se hvad vi synes……

      Mange hilsner
      Birthe


  14. Dec 20, 2011
    7:46 pm

    Charlotte O.

    Jeg blander mig lige lidt i debatten. Desværre tror jeg de fleste har været ude for at få serveret noget der var uspiseligt. Det der undre mig er at i ikke har nægtet at betale for mad der efter alt at dømme har været fordærvet, jeg har selv prøvet lignende og nægtet at betale, uden det har givet for meget problemer, det er ikke noget jeg ellers plejer men en burger til den pris skal være i orden.
    Er i øvrigt helt vild med din nye side, meget mere overskuelig og stadig lige inspirerende.


    • Dec 20, 2011
      9:46 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Charlotte!

      Ja, det burde vi også ha’ gjort, men vi var så optaget af at diskutere en hel masse, så maden var sådan lidt i 2. række. Jeg var ikke lige den mad, der var mest fokus på, så derfor tror jeg at vi bare betalte sådan lidt pr. automatik.
      Tak, for det. Jeg er også blevet virkelig glad for siden 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  15. Dec 21, 2011
    2:38 pm

    Jesper Zebis

    Hejsa alle

    Normalt kommentere jeg ikke på disse kommentare, men som en af ejerne vil jeg gerne sige følgende til de få kundeklager der måtte være.

    1: Alle kundeklager tages alovorligt på Lucca
    2: Lucca har ingen sur smiley (Kig i vinduet)
    3: Lucca har ikke fået en bøde
    4: Lucca får FRISKE råvarer 3-4 gange ugentlig

    Lucca har i de sidste måneder været i rivende udvikling, omkring kvalitet og service. Så vi altid vil være det førende på dette felt.

    Hvis du mod forventning skulle få en dårlig oplevelse, så kontakt personalet så de ved hvad de gør forkert.

    PS. Vores personale har svaret på indlægget, men det er blevet slettet – Hvorfor??

    Med venlig hilsen

    Lucca


    • Dec 21, 2011
      2:43 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Jesper!

      Vi sagde det jo til personalet, men de trak på skulderen og sagde at de ville sige det videre til kokken, derefter hørte vi intet. Jeg har IKKE modtaget noget svar på dette indlæg fra jeres personale, beklager, hvis du tror det.
      Jeg er sikker på at I prøvet af forbedre jer, men faktum er at vi fik en dårlig service den aften, maden var dårlig og tjeneren virkede virkelig usikker. Som indehaver er bloggen skriver jeg oplevelserne som jeg oplevede den. Om restauranten så vil reagere konstruktivt på det, det kan jeg jo ikke bestemme 🙂

      Mange hlsner
      Birthe


    • Apr 12, 2012
      12:52 pm

      Leverandøren

      Hej
      Hvis Hr. Zebis laver mad, som han driver forretning kan jeg godt forstå, at man får en skidt oplevelse på hans restauranter. For som leverandør, får man ikke betaling for sine varer, men bliver bare spist af med dårlige undskyldninger. At man som leverandør, så blot skulle have slået ham op i det centrale virksomheds register, CVR, hvor han er registret med 15 virksoheder, hvor langt de fleste er gået konkurs, er jo blot vores fejl. At han nu er gået konkurs med Lucca kan jo så ikke undre.
      Han er også en del af Brasseriet i Kolding, så det kan være at man skulle finde et andet sted at spise end der.


      • Apr 12, 2012
        8:56 pm

        Newyorkerbyheart

        Hej Leverandør!

        Tak for din kommentar – og ja, jeg vil heller ikke spise på Brasseriet – har ikke rigtig lyst til at støtte ham på nogen måde 🙂

        Mange hilsner
        Birthe


    • Sep 25, 2012
      3:44 pm

      endnu en leverandør

      Herr Zebis.du har så travlt med ,at fortælle vidt og bredt om du ikke har noget med de 15 konkurser at gøre hvor du står reg. i cvr registret.Senest gik Lucca konkurs her har du efter eget udsagn heller ikke noget med stedet at gøre, pudsigt du på denne side slår dig stort op som indhaver , sorry ex indehaver er det jo…Brasseriet er også konkurs nu,tror du ikke du skal finde en samlebånds-arbejde ,så du ikke koster mig flere penge…det samme siger smeden,tømmermesteret,øl drikkevarer lev. osv osv osv


  16. Jan 18, 2012
    12:27 am

    Jonatan

    Jesper, det du skriver giver jo ikke nogen mening. Overhovedet. Sikke ignorant du er og hold op hvor bliver der trukket i land. Du skal være glad for at folk i Kolding tilsyneladende ikke har så meget at vælge imellem, men hvor er det dog pinligt at du reagerer på sådan en barnlig måde. Skam dig hårdt og tag dig sammen og lav en burger der er pengene værd. Det er for fan*** ikke raketvidenskab.


    • Jan 18, 2012
      12:06 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Jonatan!

      Tak for din kommentar.
      Er enig med dig. Kan godt forstå at det ikke er rart at blive “hængt ud” på denne måde, men den bedste måde at svare igen på, er at lave så god mad så der ingen klager er 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  17. Feb 16, 2012
    8:48 am

    Jannie Pedersen

    Hejsa,

    Jeg kom lige ind på din side fordi jeg googlede caféen – kæresten og jeg havde nemlig en meget trist oplevelse igår – jeg havde købt en sweetdeal (for 2 uger siden) med spisning og foredrag med joan ørting på cafe Lucca til ham i fødselsdagsgave – vi havde glædet os helt vildt til endelig at få en aften alene hvor vi bare kunne nyde hinanden og slappe af. Efter at have kørt 80km kom vi endelig til Cafeen! Og blev mødt af et skilt på døren om at de havde lukket på ubestemt tid!!! Jeg blev så rasende at de seriøst skulle være glade for at de ikke var tilstede. Så stod vi der efter en lang køretur i vores fine tøj og kærestens fødselsdag var komplet ødelagt! Hvem der end måtte have skyld for ikke at have informaret os, det er jeg næsten ligeglad med, for uanset hvad, så er det simpelthen for DÅRLIGT! Mage til useriøst ejerskab har jeg sgu aldrig været ude for. Vi har selv 2 firmaer og her bliver kunderne behandlet ordenligt – dette her er under al kritik. Tænk at man kan være så ligeglad med sine kunder – konkurs eller ej, så har jeg fandeme et ansvar. Om 13 min hænger jeg i røret hos Sweetdeal, så får de fandeme høvl! Ejeren på Cafe Lucca, vatnisse og mage til ansvarsløs person, ja denne kan man jo ikke få fat på. Håber aldrig at vedkommende kommer til at drive forretning mere.
    Mvh Jannie – som nu må foresøge at redde kærestens fødselsdag på anden vis!


    • Feb 16, 2012
      8:50 am

      Jannie Pedersen

      Beklager alle slå-fejlene, det går stærkt, når man er gal i skralden 🙂


    • Feb 16, 2012
      12:35 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Jannie!

      Whaaaaat?? Sikke en opførsel, jeg kan godt forstå at du er godt gal i skralden, det ville jeg også være! Men ærlig talt, hvis deres standard af mad er som vi oplevede den, så kan jeg godt forstå at de har lukket. Det var simpelthen under al kritik og ejerens respons var bare så arrogant. Jeg forstår hvis han blev sur over at blive “hængt ud”, men så må man stramme op og levere en kvalitet som er tilfredsstillende. Den bedste måde at svare tilbage på er at lave noget fantastisk mad, der tilbageviser alt.

      Jeg håber, at du finder på noget til din kærestes fødselsdag.

      De bedste hilsner
      Birthe


      • Feb 21, 2012
        3:00 pm

        Jannie Pedersen

        Hej igen,

        Hehe jamen nu stiger kunsten! Vi har stadig ikke fået penge tilbage fra sweetdeal – tekniske problemer siger de!! Det er bare for meget…

        🙁


        • Feb 22, 2012
          9:27 pm

          Newyorkerbyheart

          Hej Jannie!

          Ej, hvor er det træls at I har så mange problemer, håber at det snart løser sig 🙂

          Mange hilsner
          Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!