Newyorkerbyheart

Bacon med persilleristet selleri og rødbedesalsa (Magasinet Mad! nr. 1/2012)………

Rødbedesalsaen………..

Knoldselleri skæres i små stykker og ristes på panden i baconfedt………..

Persille tilsættes………

Det stegte bacon fordeles på tallerkner og selleri drysses over……….

Rødbedesalsa tilsættes og så er tallerknen klar til servering…………

I denne tid skal der ikke meget til at udmatte mig, udflugten i går sad i kroppen på mig i dag. Det er ingen tvivl om, at det stadig er sidste weekend, der sidder i kroppen på mig og det vil den nok gøre i noget tid endnu. Jeg må indrømme at det var over grænsen for hvad min krop kan klare, men så blev jeg jo en erfaring rigere 😉

I aften fik vi endnu en ret fra seneste nummer af Magasinet Mad! (nr. 1/2012), nemlig bacon med persilleristet selleri og rødbedesalsa. Jeg havde ikke så meget knoldselleri, så vi fik også et stykke ristet rugbrød til, men det var en dejlig aftensmad. Rødbedesalsaen er virkelig lækker. Jeg sylter aldrig rødbeder, det er jeg simpelthen for doven til, så min var købte. Men sylter du selv, så er jeg sikker på at det ikke vil forringe retten 🙂

Jeg brugte de ingredienser er stod i opskriften (dog ikke mandlerne, for dem havde jeg overset), men tog mængdeangivelserne på slump, da vi jo også kun er 2 og opskriften er til 4. Det kan I nok ikke bruge til så meget så jeg skriver opskriften som den står i bladet.

Bacon med persilleristet selleri og rødbedesalsa (Magasinet Mad! nr. 1/2012), 4 pers.:

500 g bacon i et helt stykke

1 spsk. olie til stegning

10 mandler, groft hakket

Persilleristet selleri:

600 g knoldselleri, skrællet og skåret i små stykker

1 håndfuld persille, hakket

salt, friskkværnet peber

Rødbedesalsa:

200 g syltede rødbeder, skåret i meget små tern

2 forårsløg, fintsnittet

saft og skal af ½ økologisk citron

1-2 spsk. kapers (alt efter smag)

2 spsk. olivenolie

salt, friskkværnet peber

Bland de små tern af rødbeder med resten af ingredienserne til salsaen og vend det godt sammen. Smag det til og lad det stå og trække, til det andet er færdigt. Skær baconstykket i 12 lige tykke skiver. Varm olien op på en pande og steg bacon sprødt og gyldent. Tag dem af panden og lad dem dryppe af på køkkenrulle, hold dem varme til resten er færdigt. I den samme pande (og det samme fedtstof) steges selleristykkerne i 3-4 minutter, krydr med salt og friskkværnet peber. Vend persille i og smag til. Fordel den stegte bacon på tallerknerne og fordel de stegte selleritern og rødbedesalsaen ovenpå. Drys med mandler og server.

I morgen kommer Lone, hun har været så sød at indvilge i at tage nogle billeder af mig, som skal bruges til et interview senere på året. Det er jo lidt svært at tage billeder af sig selv – og desuden er mit kamera heller ikke godt nok til sådanne billeder – så det er dejligt at have en der vil hjælpe. Lone er den bedste ikke-professionelle fotograf jeg kender, jeg er vild med billederne på hendes blog og derfor var der heller ikke tvivl i mit sind om, at det var hende jeg ville spørge.

Vores tur til USA til foråret, er efterhånden ved at falde på plads. I starten var det meningen at vi ville bruge et par dage i Durham, North Carolina, men de planer har vi ændret. Vi vælger i stedet for at flyve ind til Newark, New Jersey og indlogere os på et lufthavnshotel i 2 nætter, da vi også skal flyve fra Newark til Durham. Men da Newark jo ligger forholdsvis tæt på New York, så giver det os ca. 1½ dag i byen over dem alle – NEW YORK! Hvor fedt er det lige??? Fra lufthavnen i Newark kører der tog ind til New York City, det tager ca. 45 minutter, så det er ikke så slemt og hey, bare det at være tilbage i New York så hurtigt efter vores sidste tur er jo et mindre mirakel 😀

Lørdag morgen flyver vi så til Durham, er med til den store familiemiddag om aftenen og selve graduation på Duke University om søndagen. Mandag flyver vi så til Manchester, New Hampshire og er der til lørdag, hvor turen igen går mod Danmark. En kort ferie, men tid nok til at se dem jeg gerne vil se og være sammen med nogle af de mennesker, der betyder allermest for mig i hele verden (bortset fra min kæreste) – det er jo fantastisk.

Husk nu at Google Friend Connect ophører på denne blog, så hvis det er sådan du følger mig – og du gerne vil blive ved med at følge mig – så skal du finde en anden måde at gøre det på. Se mere i mit indlæg HER.

Print Friendly
Tilbage

6 kommentarer


  1. Jan 17, 2012
    1:02 am

    Carsten Bugge

    Prøv et smut til Philadelphia.
    Ja, jeg ved det lyder voldsomt, specitelt når man læser hvor pasioneret du er omkring The Big Apple. Men, Philadelphia har en af østkystens bedste (hvis ikke den bedste) restaurents scene. Og vi er det amerikanske demokratis vugge. Sammenlignet med NY, er Philadelphia mindre, hygligere og meget mere venlig.
    Giv os en chance, jeg lover at du ikke bliver skuffet.


    • Jan 17, 2012
      10:36 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Carsten!

      Jeg har ført hørt meget godt on Philidelphia, men det bliver desværre ikke denne gang. Vi har valgt Newark, fordi den har et direkte fly til Durham, vi prøver på at skulle skifte fly mindst muligt – og så giver det os lige et par dage i byen, som kæresten også har tabt sit (mad)hjerte til 🙂 Men på et eller andet tidspunkt, må vi ud og se noget andet. Vi havde håbet at vi kunne tage på en lille biltur efter graduation, men kæresten har travlt på arbejde og derfor bliver besøget ikke helt så langt som vi havde håbet på. Men jeg håber at bilturen bliver realitet på et tidspunkt, er det ikke enhver USA-elskers drøm??

      Mange hilsner
      Birthe


  2. Jan 17, 2012
    10:35 am

    Mie

    Også jeg er stor fan af Lone. Af hendes billeder. Ord. Lige på kornet.
    Sikke en lækker opskrift du servere her……….

    God billed dag til dig


    • Jan 17, 2012
      10:37 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Mie!

      Jeg tror at mange er fan af Lone af lige netop de grunde 🙂

      Mange hilsnner
      Birthe


  3. Jan 17, 2012
    8:16 pm

    Heidi

    Hej Birthe

    Hvor er det bare fedt for Jer, at I skal til NY igen! Vi er selv igang med at planlægge rejse til Californien og NY, og jeg har netop været igennem alle dine rejsedagbøger og taget masser af noter – så tak for det :-))))

    / Heidi


    • Jan 17, 2012
      9:10 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Heidi!

      Tak, vi glæder os også rigtig meget – vi har allerede planlagt det mad vi bare MÅ “gen-smage” 🙂 Dejligt at I kunne gøre brug af mine rejsedagbøger og at I får en SKØN tur. Måske du vil fortælle mig hvis I finder nogle nye, fede steder i New York?

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!