BBQ kylling med blue cheese cole slaw…….
Menuen i går (og i dag) stod på en ret som jeg har fundet hos Closet Cooking, som er en skøn, skøn side, med masser af lækre opskrifter. Vi fik BBQ kylling med blue cheese cole slaw og det smagte virkerlig skønt. Smagen fra blåskimmelost går virkelig godt med den lidt stærk/søde BBQ sauce.
Jeg lavede ikke rigtig nogen ændringer i retten, andet end at jeg ændrede lidt i målene. Jeg brugte nogle multigrain tortillas fra Santa Maria. Jeg skriver opskrifterne som jeg lavede dem…………
Hvidkål, rødkål, gulerod og persille blandes sammen……….
Ingredienserne til dressingen blandes sammen………..
Den sammenblandede dressing………….
Dressingen blandes i grøntsagerne og der drysses med persille, skal stå og trække nogle timer inden servering………..
Blue cheese cole slaw (fra Closet Cooking), 4 pers.:
600 g rød- og hvidkål, blandet
2 gulerødder, revet
1 håndfuld persille, hakket + lidt til pynt
70 g god mayonnaise (jeg brugte Hellmann’s)
60 g creme fraiche 9%
2 spsk. grovkornet sennep
saft af 1 citron
40 g blåskimmelost, smuldret
salt, friskkværnet peber
Bland grøntsager og persille sammen i en skål. Bland ingredienserne sammen i en skål og pisk det igennem, så der ikke er for store klumper af ost, smag til. Hæld dressingen over grøntsagerne og vend rigtig godt rundt, så dressingen lægger som om kål og gulerødder. Drys med persille, dæk til og stil i køleskab så den kan trække i mindst et par timer.
Den sammenrørte BBQ sauce………..
De stegte kyllingebrystfileter……….
Kom trevlet kylling og BBQ saucen i en gryde – eller pande – og vend det godt sammen og varm igennem…….
Multigrain tortillas fra Santa Maria………..
Tortilla varmes op og kylling og ost fordeles ovenpå………..
Kom cole slaw ovenpå og rul sammen…………
Aftenens tallerken – og så fik vi ekstra cole slaw til…………..
BBQ kylling (fra Closet Cooking), 4 pers.:
3 store kyllingebrystfileter, afpudset
salt, friskkværnet peber
lidt olie til stegning
BBQ sauce:
1 lille løg, meget finthakket eller revet
2 fed hvidløg, presset
2 dl ketchup
2 spsk. dijonsennep
2 spsk. brun farin
2 spsk. Worcestershiresauce
2 spsk. æblecidereddike
1 tsk. chipotlepulver – eller mere efter smag
½ tsk. røget, stærk paprika
salt, friskkværnet peber
Desuden:
revet cheddarost
4 tortillas
Bland alle ingredienserne til BBQ saucen sammen og smag den til, start måske med at komme mindre chipotle og røget paprika i og smag dig så frem til hvor stærk du vil have den. Den kan fint laves på forhånd, den tager bestemt ikke skade af at stå og trække lidt. Varm lidt olie op på en pande og steg kyllingebrystfileterne lidt understegt (ca. 4-5 minutter på hver side, alt efter størrelse), krydr med salt og friskkværnet peber. Dæk dem til med stanniol og lad dem stå og trække 5 minutter, til de er helt gennemstegte. Brug 2 gafler til at trække kødet fra hinanden i trevle og kom det i en gryde eller en pande med høje sider. Hæld BBQ saucen ved og vend det hele godt sammen og varm det godt igennem, så kyllingen er rygende varm. Varm tortillapandekagerne op i ovn eller microovn og læg på tallerkner. Fordel kyllingen på og drys med lidt ost, hvis du ønsker osten smeltet, kan tallerken nu sættes i microovn i 1 minutstid, til osten er smeltet. Tag ud og kom lidt cole slaw på, rul sammen og server straks med ekstra cole slaw.
Lone og Søren var jo forbi i går for at tage billeder af mig og de blev faktisk gode, de kan jo ikke gøre for at modellen er som hun er ;-D Hvis I er nysgerrige, så kan I se dem i Spis Bedre i maj måned.
Det er dejligt at der er så positive tilkendegivelser ang. arrangementet i Aalborg, som jeg skrev om i går. Jeg må indrømme at da jeg fik tilbuddet måtte jeg lige tænke over det, fordi det også er lidt grænseoverskridende. Både det at møde mennesker på den måde og fordi jeg jo gennem tiden har haft en del ubehageligheder på min blog. Min tanker gik i retning af hvad jeg gjorde, hvis et ubehageligt menneske kom hen til mig. Men altså, sådan noget skal jo heller ikke afholde mig fra at afprøve sjove og spændende ting, så vidste godt at det ikke var det der skulle stoppe mig. Det bliver så spændende og jeg glæder mig rigtig meget………..
Samme dag for et år siden
- Opdatering på bogstafetten......... - 2012
- Italienske wraps med skinke og mozzarella (Magasinet Mad nr. 1/2011) - 2011
- Boganmeldelse: "Niceville" af Kathryn Stockett...... - 2011
- Mørbrad med esdragon og dijonsennep..... - 2010
- ABC - i ord og billeder: Q............... - 2010
- Gianrico Carofiglio: Med lukkede øjne, Hr. Ferdinand............. - 2010
- Fettuccine walnut Alfredo................. - 2009
- Tarteletter med kylling og asparges....... - 2008

















