Newyorkerbyheart

Boganmeldelse: Undskyldningen af Hanne-Vibeke Holst………..

09 januar , 2012 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Boganmeldelser, Bøger - Tags:

Undskyldningen af Hanne-Vibeke Holst……………

Jeg fik for alvor øjnene op for Hanne-Vibeke Holst, da hun skrev Therese-triologien, som jeg holder meget af og har læst flere gange. Undskyldningen er en virkelig skøn bog, som rummer kærlighed, begær, svigt, løgne og forsoning. En slægtsroman om hvordan fejl kan gentages.

Bogen tager sin begyndelse med at vi møder Thorvald, som er præst og som også bliver frihedskæmper og som må gå under jorden pga hans aktiviteter. Alt det kommer til at sætte sig præg på resten af hans liv. Thorvald har 3 børn med hans kone, et sæt tvillingedrenge og en datter som er døv. Tvillingedrengene følger vi op gennem deres liv, fra de er børn, til de er unge og flirt med en ung svensk pige, skal vise sig at have betydning for resten af deres liv.

Så kommer vi til Helena, som er chef for Berliner Oper og er Thorvald’s barnebarn. Hun har sit at kæmpe med, bl. a. hendes datter, som hun ikke er på særlig god fod med – og så har hun en skotøjsæske, som skal vise sig at rumme alle familiehemmelighederne……….

En super velskrevet bog af Hanne-Vibeke Holst, som omhandler de fleste af menneskets facetter.

Undskyldningen af Hanne-Vibeke Holst, 422 sider. Set hos Saxo til kr. 199,95.

Print Friendly
Tilbage

8 kommentarer


  1. Jan 9, 2012
    10:24 pm

    Camilla (Himmelske kager)

    Den har jeg også fået og glæder mig til at tage hul på den.


  2. Jan 9, 2012
    10:58 pm

    Birte Poulsen.

    Har endnu ikke fået den læst, da jeg jo i stedet startede på “Den Første” af Justin Cronin (på gr. af din anmeldelse). Må sige at den er gået ind under huden på mig…. Drømmer om natten om Babcock – jeg er Babcock ! Åh, hvor mærkeligt ! Mangler ca. 100 sider endnu. Den er spændende og fascinerende, men til tider synes jeg også det er lidt svært at finde rundt i alle personerne. Blev lidt irriteret da den hoppede til personerne “indenfor muren” og stoppede med historien om Amy. Men hun kom jo heldigvis tilbage….
    Med hensyn til Hanne Vibeke Holst, vil jeg varmt anbefale Kronprinsessen, Kongemordet og Dronningeofret…. DE er bedre end Therese trilogien…
    Går i gang med Undskyldningen så snart jeg har lagt “Den Første” bag mig – skal lige ha’ den ud af “systemet” først.
    Dejligt at have nogen at dele læse-oplevelserne med 🙂
    K H Birte


    • Jan 9, 2012
      11:06 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Birte!

      Jeg misunder dig lidt, at du stadig læser “Den første”, det er sådan en fantastisk bog. Det glæder mig at du kan lide den – jeg er sikker på at du også vil kunne lide Undskyldningen 🙂 Jeg skal også have taget mig sammen til at læse dem, jeg har den stående på reolen.

      Mange hilsner
      Birthe


      • Jan 9, 2012
        11:26 pm

        Birte Poulsen.

        Er sikker på at du vil ELSKE dem…. Bare kom i gang. Har du set filmatiseringen på TV ? – Men bøgerne er – som altid – meget bedre – Glæd dig 🙂


        • Jan 10, 2012
          2:03 pm

          Newyorkerbyheart

          Hej Birte!

          Jeg må i gang med dem. Jeg så dem desværre heller ikke på TV, men jeg har hørt så meget godt om bøgerne 🙂

          Mange hilsner
          Birthe


  3. Jan 10, 2012
    12:27 am

    Piskeriset

    Jeg har læst flere af hendes bøger og har nydt dem alle, så måske jeg også skal overveje denne? Det må jeg lige overveje 🙂


    • Jan 10, 2012
      2:03 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Piskeris!

      Du skal helt klart læse denne, den er virkelig god 🙂

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!