Dessert nytårsaften 2011: Baileykage med karamelsauce………
Oreos kommes i en foodprocessor/blender og køres til de er findelte………
Oreos blandes med smeltet smør og presses ud i en springform………….
Lidt instant kaffe blandes med kogende vand og Bailey og det røres godt sammen………….
Pasteuriserede æggeblommer piskes lyse og luftige med rørsukker………….
Mascarpone og flødeost blandes i………….
………..og derefter kaffe-/Bailey-blandingen…………
Og så fordeles massen ovenpå Oreos bunden…………
Efter at kagen har stået på køl natten over, ser den sådan ud………….
Til karamelsaucen blandes piskefløde, smør og mørk muscovadosukker…………
Når blandingen har kogt lidt, skal den køles af, inden den kommes på den kolde kage…………
Karamelsaucen kommes på kagen, som pyntes med friske bær………….
Desserten nytårsaften var en Baileykage med karamelsauce og frisk frugt, en opskrift fra en Alt for Damerne. Resultatet blev faktisk meget godt, omend man ikke kan spise så meget af den. Massen bliver luftig – og så laves den uden husblas – hvilket jeg synes er ret fascinerende. Den vakte lykke og de fleste spiste 2 stykker af den………..
Jeg pyntede den med friske hindbær og blåbær, men du kan jo bruge det frugt du kan få fat i, eller kan lide. Hvis du er kalorie-forskrækket, skal du nok gå LANGT udenom denne kage
Jeg skar en anelse ned på sukkeret i kagen, lavede kun halv portion af karamelsaucen og kom lidt Maldon salt i den. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den.
Baileykage, 8 personer:
Bund:
200 g Oreos
60 g smør, smeltet
Fyld:
3 pasteuriserede æggeblommer
50 g rørsukker
300 g flødeost naturel
300 g mascarpone
1 spsk. instant kaffe
1 spsk. kogende vand
½ dl Bailey
4 dl piskefløde, pisket til skum
Karamelsauce:
100 g muscavacosukker
½ spsk. smør
3/4 dl piskefløde
½ tsk. Maldon salt
Desuden:
frisk frugt
Kagen skal laves dagen før. Kom Oreos i en foodprocessor/blender og kør til de er findelte. Smelt smørret og kom det i de blendede kager, rør det godt sammen, så smørret bliver fordelt. Smør en springform (ca. 24 cm. i diameter) og pres blandingen godt ud i bunden, stil den på køl, mens fyldet laves. Opløs kaffen i det kogende vand og lad det stå, til det er helt koldt. Hæld Bailey i og bland det sammen. Brug en el-mikser til at piske æggeblommer og sukker sammen, til det bliver lyst og luftigt. Tilsæt flødeost og mascapone, pisk på laveste hastighed, til det hele er blandet godt sammen. Hæld Bailey-blandingen i og pisk igen på laveste hastighed, til det er blandet helt sammen. Pisk fløden til skum, rimelig fast skum og vend det i blandingen lige så forsigtigt, med en dejskraber. Fordel blandingen ovenpå kagebunden, dæk kagen til og stil på køl natten over. Ingredienserne til karamelsaucen kommes i en gryde (undtagen Maldonsalt) og bringes i kog, ved lav varme. Rør i det af og til. Lad det koge ved svag varme i ca. 5 minutter, til det tykner. Tilsæt Maldon salt og rør det i. Hæld det i en skål og lad det køle helt af, inden det hældes på den kolde kage. Pynt med frisk frugt og stil den koldt, til den skal serveres.




















