Newyorkerbyheart

Biksemad – af en slags………

Løg steges og derefter tilsættes peberfrugt……….

En rest kød tilsættes, dette er en rest culottesteg fra fryseren………..

Kartofler stegt i ovnen med græsk krydderi…………

Grøntsager og kød blandes i…………..

Spejlæg kommes ovenpå……….

………….og så skal der spises…………

Jeg har da helt glemt at blogge om vores biksemad, som vi fik den anden dag. Jeg havde en rest culottesteg i fryseren, fra sidste gang vi fik culottesteg, som jeg havde skåret i tern inden jeg frøs det. Culottesteg er måske lidt luksuskød at bruge i biksemad, men det smager jo godt. I princippet kan det være alt muligt, en rest flæskesteg, mørbrad eller andet. Biksemad er en taknemmelig ret, fordi der kan puttes alt muligt i det.

Her får I min version…………..

Biksemad – af en slags:

passende mængde kartofler til antallet af personer, skrællet og skåret i mundrette stykker

græsk krydderi fra Santa Maria

en rest kød, skåret i tern

grøn peberfrugt i tern

rød peberfrugt i tern

løg, skåret i ringe

salt, friskkværnet peber

worcestershire sauce

æg, jeg beregner 2 pr. person

lidt persille, finthakket

syltede rødbeder

Dup kartoflerne tørre og kom dem i et ovnfast fad, dryp med olivenolie og krydr med salt, friskkværnet peber og græsk krydderi. Sæt i en 200 grader varm ovn (varmluft) og steg i ca.½ times tid, til de er gyldne og møre. Varm lidt olie op på en pande og kom løg på, lad dem stege i nogle minutter, til de begynder at tage lidt farve. Kom peberfrugt ved og steg i ½ minuts tid, krydr med salt og friskkværnet peber. Tilsæt kød og lad det stege med ved høj varme i et par minutter, til det får farve. Bruges der, som her culottesteg, må det godt stadigvæk være lidt rosa indeni synes jeg. Tilsæt ca. 1 spsk. worcestershire sauce – eller efter smag. På en anden pande spejles imens nogle æg. Når kartoflerne er nok, vendes de sammen med kød og grøntsager. Læg de spejlede æg ovenpå og drys med persille. Server med syltede rødbeder og ekstra worcestershire sauce.

Print Friendly
Tilbage

6 kommentarer


  1. Feb 25, 2012
    8:21 pm

    Marianne Hansen

    Jeg steger gerne kartofler i tern på panden som det første til en biks. (låg på panden ca. 7-10 min) så er de kartoler lækre og sprøde og man sparer ovnen !
    Herlig Blog, læser den hver dag med glæde.
    Knuz
    Marianne.


    • Feb 25, 2012
      11:04 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Marianne!

      Jeg ved nu ikke hvor meget amn sparer, men altid godt med forskellige fremgangsmåder, så kan man jo selv vælge 😉

      Mange hilsner
      Birthe


  2. Feb 25, 2012
    9:20 pm

    Anne

    Det ser godt ud. Selvom frikadeller, pølsestykker og flæskesteg er godt, så er sådan en omgang luksusbiksemad nu heller ikke at foragte;-)

    Kærlig hilsen

    Anne.


    • Feb 25, 2012
      11:03 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Anne!

      Det er altid sjovere med lidt luksus 😉

      Kh
      Birthe


  3. Feb 25, 2012
    9:38 pm

    Kristine

    God, dejlig og altid skøn klassiker 🙂 UHM!


    • Feb 25, 2012
      11:02 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Kristine!

      Ja, det er aldrig tosset 🙂

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!