Newyorkerbyheart

Boganmeldelse: Vi kan sove i flyvemaskinen af Ulla Terkelsen……….

20 februar , 2012 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Boganmeldelser, Bøger - Tags: ,

Vi kan sove i flyvemaskinen af Ulla Terkelsen……………

 

Jeg er lige blevet færdig med “Vi kan sove i flyvemaskinen” af Ulla Terkelsen. Jeg har altid været dybt fascineret af Ulla Terkelsen, jeg synes hun er den dygtigste journalist vi har herhjemme. Hun siger tingene på en måde så man (læs: jeg) kan forstå dem, hun er intelligent og så har hun tydeligvis humor – det er en god kombination – synes jeg.

Bogen giver et indblik i hendes liv, et liv som har bragt hende til mange brændpunkter rundt om i verden og hun har boet i et utal af lande. Da jeg læste bogen kunne jeg høre hendes stemme, den er så helt tydelig skrevet i hendes sprog. Jeg synes den giver et ret godt indblik i hvem personen Ulla Terkelsen er, den er skrevet med humor og så er det bare en virkelig interessant bog, synes jeg.

Ulla Terkelsen af måske DEN person som jeg bare gerne ville møde i det virkelig liv. Jeg tror at en “dinner-party” med hende må være en forrygende oplevelse. Jeg er slet ikke et sekund i tvivl om at hun ville kunne underholde et helt selskab. med en masse historier fra den store verden – men jeg tror også at hun er en god lytter.

Ulla Terkelsen har også været udenrigskorrespondent i USA og hun ligger ikke skjul på hendes kærlighed til landet – især New York – og hvor meget der rystede hende da World Trade Center blev udsat for terror – og faldt – 11. september 2001. Jeg vil godt citere en passage fra bogen, som meget godt beskriver, hvordan jeg har det med USA og New York. Da jeg læste det, gav det mig en klump i halsen…………

“Månederne i New York City understregede on noget, hvor højt jeg elsker Amerika, og hvor meget det land betyder for mig. Jeg gik rundt på det sårede Manhattan og tænkte på mine slægninge fra Aarhus, som var blevet sendt derover, fordi de ikke kunne opføre sig ordentligt. Jeg så det fantastisk land, som et vidunderligt eksperiment, og jeg ved godt, at det ikke altid er ideelt, det amerikanerne foretager sig, men Amerika er stadigvæk en pragtfuld ide. Tænk engang, her siger vi til alverdens mennesker, prøv at tage et andet sted hen, et sted, hvor spillereglerne er anderledes, prøv at tage derhen, det kan være, det går dig godt. Det er gået godt for millioner af mennesker. Jeg elsker den by. Jeg brød mig ikke om at se den såret. Jeg oplevede hvordan New York City var en del af min mentale tilstand, ja næsten af min fysiske tilstedeværelse på jorden. Byen var en del af mig selv. Og pludselig blev den ramt. Det var næsten ikke til at bære………..” Uddrag fra bogen Vi kan sove i flyvemaskinen af Ulla Terkelsen.

Hvis du er fan af Ulla Terkelsen, kan jeg kun anbefale jer at læse den.

Vi kan sove i flyvemaskinen af Ulla Terkelsen, 257 sider. Set hos Saxo til kr. 199,-.

Print Friendly
Tilbage

7 kommentarer


  1. Feb 21, 2012
    12:36 am

    Piskeriset

    Ulla Terkelsen er sej – sådan er det bare 🙂
    #fact


    • Feb 21, 2012
      11:28 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Piskeris!

      Kunne ikke være mere enig 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


    • Feb 22, 2012
      9:29 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Piskeris!

      Det har du nemlig helt ret i 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  2. Feb 21, 2012
    11:31 am

    Ann Gr Rasmussen

    Nu skal det være slut med læse dine blog’s anonymt..:)
    Før i tiden faldt jeg over dine sider i forbindelse med dine opskrifter, som altid er gode. Nu er din blog noget af det jeg fast læser når jeg er ved pc’en og glæder mig til. Du skriver godt og medlevende om dine emner. Så keep up the good work 🙂
    venlig hilsen Ann Gr


    • Feb 22, 2012
      9:37 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Ann!

      Ej, det er jeg super glad for at høre. Min blog fylder så meget i mit liv, fordi det også er min dagbog, så når andre også synes om det jeg laver, så bliver jeg bare glad 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  3. Feb 21, 2012
    2:20 pm

    christina

    Du fik mig lige overbevist om, at jeg skal læse den bog! Tak 🙂


    • Feb 22, 2012
      9:28 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Christina!

      Jeg håber at du synes den er lige så fascinerende som mig 🙂

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!