Newyorkerbyheart

Endnu en frokost-tallerken variation og kylling Caprese med pastasalat……..

Endnu en dejlig lille gave fra Heinz……….

Den anden dag bankede posten på men endnu en dejlig lille pakke fra Heinz. Grunden til at holder mere af at få pakker fra Heinz end fra så mange andre, er:

1: jeg spiser kun Heinz ketchup

2: de pakker altid pakkerne så pænt ind

Jeg ved godt at vi bare får sendt pakkerne for at vi skal skrive om indholdet, men for mig har det en stor betydning at det altid er pakket så pænt ind. Det får mig til at smile 🙂

Denne gang var den en flaske Heinz Curry, som er deres seneste skud på stammen. Der fulgte også en opskrift med, som jeg bringer på et andet tidspunkt, når jeg har fået det lavet – men det så ret spændende ud. Måske jeg køber nogle tyske Bockwurst, når jeg kommer til Citti i Flensborg på tirsdag, så jeg kan prøve den nye ketchup……

 

Dagens variation over frokostanretning………

I dag lavede jeg en ny variation over den frokostanretning, som er blevet vores yndlings. Denne gang var det most avocado, røget laks, rejer, “smilende” æg og lidt grønt. Endnu en variation der vakte lykke 🙂

 

Efter at have været i biografen fredag aften og ude og spise i går, var det afslapningsdag i dag – eller i hvert fald noget der skulle ligne afslapning 😉 Jeg tog selv over og fik handlet ind i formiddags, mens kærestens spillede tennis. Normalt handler jeg aldrig ind søndag, men i dag er eneste dag hvor kæresten er hjemme til at kunne hjælpe mig med at bære varerne ind, så i dag blev det. Jeg synes det er skuffende at handle ind en søndag, jeg mener når du de vælger at holde åbent, ville det være rart med nogle friske varer. Salaterne lignede noget der skulle have været solgt for et par dage siden og i det hele taget var der lidt tomt på hylderne og en noget mat stemning blandt personalet, ikke just inspirerende………

Men handlet fik jeg da. Efter frokosten kørte vi en tur ud i det blå. Det var meningen at vi ville have gået en tur, men mit helbred skranter igen – og jeg HAR faktisk slappet af denne gang. Det er den kolde lungebetændelse der stadig spøger, er jeg bange for.

Menuen i aften stod på kylling Caprese, altså kylling fyldt med mozzarella, tomat og basilikum. Dertil en pastasalat og så vores yndlingsdressing, nemt og lækkert.

Skær en lomme i kyllingebrystfileterne og fyld med frisk mozzarella, tomat og basilkum…………

Luk dem med tandstikkere og brun dem, inden de steges færdig i ovnen………….

Klar til servering……….

Kylling Caprese, 2 pers.:

2 kyllingebrystfileter

salt, friskkværnet peber

½ kugle frisk mozzarella

2 cocktailtomater, skåret i skiver

frisk basilikum

olie til stegning

Skær en lomme i hvert kyllingebryst, krydr med salt og friskkværnet peber og fordel ost, tomater og hele basilikumblade indeni. Varm olie op på en pande og brun dem på begge sider, krydr med salt og friskkværnet peber. Læg dem i et ovnfast fad og sæt i ovnen ved 175 grader (varmluft) i ca. 20 minutter, til de er netop gennemstegte. Tag ud og server.

Yndlingsdressingen……….

Fyldet til pastasalaten………..

Den kolde pasta vendes i………..

Aftenens tallerken………

Vores pastasalat bestod af hvad jeg havde, så det blev til kogt pasta (kold), rød og gul peberfrugt, agurk (udkernet), salat, et par stilke bladselleri, resten af den friske mozzarella, lidt emmentaler skåret i små tern og lidt soltørrede tranebær.

 

Tirsdag aften er det så at kæresten skal på årets skiferie. Jeg skal køre drengene til Flensborg, hvor de har lejet en bil og så kan jeg jo benytte lejligheden til at tage i Citti og shoppe lidt 🙂 Ellers skal jeg bare slappe af og lave så lidt som jeg kan komme afsted med. Jeg glæder mig faktisk til at skulle være selv i et par dage, ikke fordi jeg ikke er glad for kæresten for selvfølgelig er jeg det, men fordi det giver mig nogle dage hvor det er kun er mig selv jeg skal tænke på – og prinsessen selvfølgelig. Hun har allerede bestilt Ben & Jerrys is, vaniljeis, hun er i sandhed en rigtig prinsesse og da jeg ikke gider at argumentere med hende, så “ofrer” jeg mig og køber det til hende ;-D

HUSK nu at det er på onsdag der er sidste frist for at deltage i min 6-års fødselsdagskonkurence, så du kan stadig nå det, hvis du ikke allerede har deltaget…….

Print Friendly
Tilbage

10 kommentarer


  1. Feb 26, 2012
    11:02 pm

    Søren Sørensen

    Det ser lækkert ud. Bliver vist nødt til at prøve den dressing. 😉
    Jeg handler tit om søndagen… Men aldrig frugt og grønt. Det er simpelthen altid for ringe udvalg og kvalitet man får. Men mange af de andre ting kan sagtens være en fordel at købe søndag. Så er der det mindre at slæbe på ved næste indkøb. 🙂
    Søren


    • Feb 26, 2012
      11:04 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Søren!

      Tak – og vi elsker den dressing og har gjort det i flere år efterhånden. Det er vist den eneste ting, jeg bliver ved med at vende så flittigt tilbage til 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  2. Feb 27, 2012
    9:12 am

    Lars Rosengren

    Yes!!

    Heinz er den ENESTE rigtige ketchup.

    Er meget spændt på deres karry udgave.
    Der skal meget til at slå Hela Curry Gewürz Ketchup scharf


  3. Feb 27, 2012
    4:08 pm

    Lykke

    Hejsa!

    Den frokostanretning ser bare lækker ud, dejlig frisk 🙂

    Vh Lykke


    • Feb 27, 2012
      9:41 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Lykke!

      Tak, den smagte også dejlig 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  4. Feb 27, 2012
    7:08 pm

    Spaceblog

    Laver også gerne fyldte kyllingebryster. Jeg synes også det er lækkert, hvis man omvikler dem med parmaskinke, så slipper man for at lukke dem med pinde.


    • Feb 27, 2012
      9:41 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Dorthe!

      Nogle gange vikler jeg bacon om, jeg har det lidt svært med varm parmaskinke, men det er også dejligt at få det sådan her – helt naturel 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  5. Mar 10, 2012
    9:10 am

    Marianne

    Tak for den gode opskrift på pastasalat med yndlingsdressingen, den gjorde lykke


    • Mar 10, 2012
      7:33 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Marianne!

      Det glæder mig at I kunne lide den. Vi ELSKER den dressing 😀

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!