Newyorkerbyheart

Film: Hamilton – i nationens interesse……..

25 februar , 2012 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Film (Movies) - Tags: , ,

 

I går var vi inde og se “Hamilton: I nationens interesse” i biografen. Hamilton-filmen, eller filmene for der er lavet flere af dem i årenes løb, er baseret på serien om Hamilton skrevet af den svenske forfatter Jan Guillou. Faktisk har jeg aldrig fået taget mig sammen til at læse nogen af hans bøger, men kæresten har læst alle hans bøger om Hamilton og faktisk kunne jeg godt fristes til at læse dem, især efter at have set filmen.

Hamiltons fulde navn er Carl Gustav Gilbert Hamilton og så vidt jeg ved er han født adelig, men han er altså endt med at blive Sveriges bedste spion/agent. Jeg tror at jeg kan mindes at have set en serie om han ham engang, men dette er den første film og jeg synes at den var virkelig god.

Masser af spænding og action – og så er jeg jo kæmpe Michael Persbrandt fan. Jeg synes at han er vildt dygtig og så må jeg jo også tilstå at jeg synes at han i den grad er EYE CANDY – altså ren slik for øjet 😀

Det var dejligt med sådan en aften i biografen, det er længe siden sidst. Vi har dog en masse gavekort liggende, som vi har fået i gaver til fødselsdage, jul osv, så der burde være grobund for en masse gode oplevelser……..

Print Friendly
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!