Fødselsdagskonkurrence: Vind en AQVIA Danskvandsmaskine med tilbehør………..
Den 1. marts 2012 bliver min blog 6 år.
Tænk hele 6 år, det synes jeg faktisk er ret vildt, tiden er gået hurtigt. Det har været 6 år med op og nedture. 6 år hvor jeg har stiftet bekendtskab med bloglands bagsider, men ISÆR gode sider. 6 år hvor jeg har fået grimme kommentarer og mails, men som alle er blevet OPVEJET af alle de skønne, dejlige og søde kommentarer og mails, som er strømmet imod mig igennem alle årene. 6 år, som har givet mig nogle dejlige venskaber i blogland og blandt mine læsere, det er forunderligt hvad sådan en blog kan medføre.
Jeg elsker min blog, den er blevet så stor en del af mig. Det er en madblog, men for mig er det også så meget mere. Det er blevet mit fristed, der hvor jeg kan ventilere og komme af med frustrationer, sorg og glæde. Et sted hvor jeg kan skrive ned hvad der sker i min hverdag og dele min glæde ved mad, bøger, rejser osv.
Jeg føler det som sådan en stor ære, et kæmpe privilegium, at I er så mange derude der har lyst til at følge mig og læse om hvad jeg laver.
Nå, men det jeg vil frem til er at jeg i anledning af bloggens 6 års fødselsdag laver en konkurrence, hvor I kan vinde den skønne danskvandsmaskine fra AQVIA, som jeg selv har og bruger hver evige eneste dag og som jeg ikke kunne leve uden.
Det du kan vinde er:
En AQVIA® Exclusive danskvandsmaskine i rustfrit stål (eller i den farve du ønsker, se de forskellige farver her), maskinen er fremstillet i Norden med design, funktion og kvalitet for øje.
AQVIA® hylder det gode danske postevand i et univers af bobler og brus – nyd det rent, eller tilsæt alt fra let syrlig lemon/lime over sød fersken til forfriskende pære med de delikate AQVIA® essenser – alle helt uden sukker og kunstige sødemidler.
AQVIA® præmiepakken består af:
• AQVIA Exclusive danskvandsmaskine i rustfrit stål (vinder kan i princippet selv vælge farve)
• To AQVIA glas
• Fire delikate AQVIA essenser uden sukker og kunstige sødemidler; Pear – Peach – Cactus/Lime – Lemon/Lime
Værdi ca. kr. 1.500,-
For at være med i konkurrencen skal du bare have en mailadresse OG skrive en kommentar til dette indlæg. Du skal skrive hvilke 3 personer du ville invitere til et middagsselskab, hvis du helt selv kunne bestemme. Det kan være levende eller døde personer, men det SKAL være kendte personer. Jeg ligger selv ud, jeg ville vælge følgende personer:
- Ulla Terkelsen – fordi jeg synes hun er en utrolig spændende person, som jeg er sikker på ville kunne levere en masse gode historier og anekdoter – og så ved jeg at hun deler min kærlighed til USA.
- Michael Laudrup – jeg har altid har været en kæmpe fan. Jeg synes at han står for noget godt, både sportsligt og personligt.
- Barack Obama – den mand har bare en kæmpe udstråling og karisma – og så tror jeg at han har en god form for humor.
Husk at skrive en mailadresse, så jeg kan komme i kontakt med dig, hvis du vinder. Konkurrencen slutter onsdag den 29. februar 2012, midnat. Alle kommentarer der indkommer efter dette tidspunkt, vil blive sorteret fra og IKKE være med i lodtrækningen. Vinderen trækkes på fødselsdagen, den 1. marts 2012.
Samme dag for et år siden
- Boganmeldelse: Vi kan sove i flyvemaskinen af Ulla Terkelsen.......... - 2012
- Fastelavnsboller med marcipan og blød nougat.......... - 2012
- Italiensk kalvegryde med aubergine, oliven og kapers (Hendes Verden)....... - 2011
- Grovboller (fra bogen "Byens bedste brød" af Rikke Gryberg)....... - 2011
- Penne alla vodka (fra bogen "Pasta Nostra" People's Press).......... - 2009
- Blomsterbergs fastelavnsboller (Go' Morgen Danmark)............ - 2009
- Peachmelba-bradepandekage (afprøvning for Magasinet Mad! testpanel)................ - 2009
- USA - here we come........... - 2008
- Pastafad med oksekød og broccoli.......... - 2007
- Care package fra USA, del 3........ - 2007


















Pingback HUSK: I morgen slutter min fødselsdags-konkurrence……….
Pingback Lille, lækre Clara…………