Tryk på billedet og se hvordan du deltager.

Konkurrencen slutter 10. juni 2012.

Madblogtræf med fokus på selvforsyning

R.I.P kære Anette (14.12. 1965 – 22. 03.2011)


For kort et liv til et smukt menneske. Jeg glemmer dig ALDRIG. Bærer dig med mig - forever and always....

Oversæt

Køb dine bøger her

Tags

Lige nu læser jeg……….


"Uge 36" af Sofie Sarenbrant

Newyorkerbyheart på Facebook

Annoncering

Er du interesseret i at annoncere på denne blog, så kontakt: info@webhq.dk

Madblogtræf med fokus på selvforsyning – vil du med???

14 februar , 2012 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Arrangementer, Madbloggertræf, Nyheder - Tags: ,

Billed taget fra Lone Landmand……………..

 

Madblogtræf med fokus på selvforsyning

Så er tiden kommet til at annoncere et nyt madbloggertræf. Denne gang kommer det til at foregå hos Lone Landmand og der er lagt op til en skøn dag med god mad, godt selskab og indblik i nogle spændende emner. Desuden skal vi denne gang også selv stå i køkkenet, for at kunne få noget at spise.

Dato: 15. september 2012 fra klokken 10.00 til ca. 21.30 – det kan være nogen der har lang vej hjem

Sted: Nær Odder

Antal personer: Der er plads til 20 personer og pladserne bliver besat efter først-til-mølle-princippet, så det er bare med at sikre dig en plads hurtigst muligt.

Hvem kan deltage: Alle der har deres egen madblog.

Tilmelding: Send en mail til newyorkerbyheart@gmail.com med navnet på din blog. Tilmelding er bindende.

Seneste tilmelding: 1. august 2012

Pris: kr. 450,- inkl. kaffe/the, kage, frokost, aftensmad og drikkevarer. Betaling sker ved tilmelding. Din plads er IKKE sikret førend din betaling er modtaget.

Program:

Velkomst med kaffe/te og nybagt kage.

Deltagerne deles i to grupper – den ene gruppe går i cafékøkkenet med Søren og arbejder med en hel laks – parterer, udbener og klargør til røgning. Den anden gruppe går i haven med Lone – hører om dyrkning af grøntsager, frugt og bær og fortsætter med rundvisning i vinmarken.

De to grupper bytter så alle prøver det hele.

Så er der foredrag – med billedgennemgang – af vinproduktionen samt smagning af gårdens rødvin “Dania”.

Herefter er der let frokost – varmrøget laksesalat med langtidshævet brød.

Næste punkt på dagens program foregår i de to grupper igen – Søren har den ene gruppe med i køkkenet og alle er med til at partere et halvt dyr – rådyr eller lam alt efter mulighed. Den anden gruppe er med Lone i stuehuset til en lektion i fotografering – om blænde, lukketid og lys – Lone viser, hvordan hun tager billeder til sine bøger og blog.

De to grupper bytter igen

Så bliver grupperne delt en gang mere - 5 deltagere i hver gruppe - og grupperne får tildelt et stykke kød fra parteringen. Herefter bliver de sluppet løs i i den 20000 m2 store køkkenhave plus drivhus, og kan høste lige hvad de vil – til at lave en improviseret ret som alle skal smage ved en fælles spisning. Søren og Lone cirkulerer mellem grupperne og råder og vejleder. Grupperne kommer til at kokkerere på alt fra grillen til komfuret og over bål.

Dagen afsluttes med fællesspisning og hygge.

Vi glæder os til at være sammen med jer og håber, at I også har lyst til at være sammen med os.

Lone, Søren og Birthe

Print Friendly
Tilbage

59 kommentarer


  1. Feb 14, 2012
    12:57 pm

    Mini-hakkeren

    Hold da op… det lyder som en spændende dag :-) Virkelig en oplagt mulighed for at lære noget… desværre har jeg ikke selv modet til at tage med, men jeg glæder mig til at læse, hvad du har lært og fået ud af det…


    • Feb 14, 2012
      1:00 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Pia!

      Ej, det synes jeg da er synd. Det er sådan en god måde at møde mennesker på, som har den samme passion for mad som dig – og vi bider ikke ;-) Tænk over det, måske modet kommer…..

      Mange hilsner
      Birthe


  2. Feb 14, 2012
    3:04 pm

    Rebelsig

    Hej Minihakkeren – og Birthe selvfølgelig.

    Jeg var selv død i tvivl sidste gang det var. Jeg turde heller ikke, dels pga. min unge alder og dels. fordi jeg ikke er ‘rigtig’ madblogger.

    Da jeg efterfølgende læste om de andres ture rundt omkring i blogland blev jeg rigtig misundelig og trist for det så bare så spændende ud og efterfølgende ‘kendte’ de hinanden lidt.

    Så denne gang var jeg hurtig til at tilmelde mig, for det vil jeg også prøve! Og ja, jeg er sikkert ved at dø af frygt når dagen omrinder, men altså, den tid den sorg og jeg tænker hvis nu man kan finde nogle at følges med, så kan man måske lære hinanden lidt at kende i bilen, eller lignende? Kom frisk!

    Mvh.
    Maj-Britt


    • Feb 14, 2012
      3:30 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Maj-Britt!

      Tak for din kommentar :-) Som jeg lige skev til pandekagepiraten, så gør det mig ked af at man ikke tør at deltage. Jeg lover at vi bider ikke og vi er faktisk meget omgængelige at være sammen med. Der er ingen der er bedre end andre, ingen der er mere rigtige madbloggere end andre. Vi er bare helt almindelig mennesker der elsker mad og som bare gør tingene på hver sin måde – det er i hvert fald i den ånd vi holder madbloggertræffet :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  3. Feb 14, 2012
    3:25 pm

    Pandekagepiraten

    Tror heller ikke lige jeg turde tage med, med alle de garvede madbloggere :P Men det kunne ellers være mega sejt!


    • Feb 14, 2012
      3:28 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Pandekagepiraten!

      Det gør mig faktisk lidt ked af at læse at I ikke tør. Jeg tror vi alle er generte og nervøse, men det giver så meget at være sammen med mennesker der deler ens passion og få sat ansigter på nogle af de blogs man følger. Jeg ved ikke hvad det er der gør at I er nervøse for at møde op, men hvis på nogen måde kan hjælpe jer til at gøre det nemmere så I også kan være med på denne dag, så sig endelig til. Jeg vil så gerne møde jer alle :-)

      Mange hilsner
      Birthe


      • Feb 14, 2012
        3:37 pm

        Pandekagepiraten

        Tror det er lidt intimiderende når man kun er små 23 år og ikke super fantastisk i et køkken (ej heller super erfaren blogger) :P Er måske lidt nervøs ved tanken om at stå ved siden af nogle af de mere ‘snobbede’ madbloggere (ikke dig :D !) og skulle partere en fisk xD Specielt når man ikke kender nogen.
        Men ville elske det. Får jo små bobler i maven af glæde bare jeg hører ordet “selvforsynende”.


        • Feb 14, 2012
          3:41 pm

          Newyorkerbyheart

          Hej igen Pandekagepirat!

          Jeg forstår hvad du skriver og du skal selvfølgelig helt selv bestemme.Tro mig, jeg var helt vildt nervøs første gang jeg skulle møde nogen. Men jeg lover dig, der er ingen “snobbede” madbloggere at finde den dag og INGEN der vil se skævt til dig. Jeg vil også nødig partere en fisk, sidst jeg gjorde det kastede jeg op!! ;-) Du lærer os jo at kende og måske du kan køre med nogen eller tage nogen med og på den måde lærer du en – eller flere – at kende, inden du møder op. Jeg tror at mange fandt tryghed i det sidste gang, hvor mange kørte sammen og selv om mange også havde betænkeligheder sidste gang jeg var med til at arrangere et madbloggertræf, så tror jeg at alle var super glade for at de tog med. Tænk nu over det :-)

          Mange hilsner
          Birthe


          • Feb 14, 2012
            3:46 pm

            Pandekagepiraten

            Okay jeg er overbevist!! :D



            Må lige finde ud af hvor Odder ligge XD !


          • Feb 14, 2012
            3:50 pm

            Newyorkerbyheart

            Hej igen, Pandekagepirat!

            Godt så, glæder mig til at høre fra dig :-)

            Mange hilsner
            Birthe


  4. Feb 14, 2012
    8:20 pm

    SushiStegen

    Kære Birthe,
    hvor er det et super fedt initiativ og spændende program I har stykket sammen. Jeg er meget imponeret over dig og din indsats for at samle madbloggere trods dine begrænsede kræfter. Du er for sej!
    Jeg kan varmt anbefale at tage på bloggertræf. Det er så hyggeligt at få sat ansigt og stemme på nogle søde folk, man jo næsten kender :-) Jeg har desværre en planlagt en venindetur til Berlin i samme weekend, så jeg må nysgerrigt læse med hos jer alle.
    kh SS- som også var nervøs første gang


    • Feb 14, 2012
      9:11 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Sushisteg!

      Tak, dine ord rører mig dybt ! Jeg er kommet frem til at jeg ikke VIL lade mine begrænsninger hindre mig i at have et godt liv med indhold, så at andre bemærker det, gør mig meget glad og rørt :-)

      Ærgeligt at du ikke kan komme med, men der kommer nok en anden gang – og jeg tror at vi alle er mere eller mindre nervøse – den første gang vi skal møde så mange fremmede mennesker.

      Knus
      Birthe


  5. Feb 14, 2012
    9:40 pm

    feenfood

    Ihh, nu har jeg endelig kastet mig ud i at lave min egen blog fordi jeg længe har haft lyst til at deltage i nogle af alle disse skønne træf der finder sted. Og så kan jeg ikke engang.
    Skal aflevere speciale (om mad sjovt nok) lige deromkring og tror desværre ikke jeg er så overskudsagtig at jeg kan tage en hel dag ud af kalenderen lige der.
    Men jeg venter spændt til næste gang og vil helst sikkert prøve at kaste mig ud i det selvom jeg er helt ny :)


    • Feb 14, 2012
      10:42 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Feenfood!

      Ej, hvor er det ærgeligt at du ikke kan være med, håber at du kan være med en anden gang. Fin side du har fået dig :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  6. Feb 14, 2012
    10:26 pm

    heidi

    Jeg kan kun erklære mig enig i, at man ikke skal lade sig begrænse af generthed eller nervøsitet. Jeg kendte ikke et øje første gang, men det gik fint alligevel (og jeg er altså heller ikke den vildt udadvendte type overfor mennesker jeg ikke har mødt før) – så jeg tør godt igen :-)
    (Og jeg er kun 15 indeni, så alder bør heller ikke afholde nogen fra at deltage).


    • Feb 14, 2012
      10:41 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Heidi!

      Sådan skal det nemlig være. Jeg ved godt at det kan være overvældende, men de fleste af os er jo i samme båd – eller har været det. Men det er grænseoverskridende, ingen tvivl om det :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  7. Feb 14, 2012
    11:15 pm

    Nina Lind Balslev

    Kære Birthe.
    Jeg vil rigtig gerne med – fantastiske punkter, der er sat på dagsordenen! Jeg syntes dog, at det er svært at sige definitivt ja i så god tid, da jeg har et arbejde, der kræver min tilstedeværelse i weekenderne fra tid til anden. Hvornår skal man betale?
    Venlig hilsen Nina/kunster på køkkenbordet


    • Feb 14, 2012
      11:23 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Nina!

      Det kan jeg godt forstå og jeg ved godt at vi er tidligt ude. Men tiden går hurtigt, måtte jeg sande sidste gang jeg lavede madbloggertræf og vi vil helst ikke stå med tomme pladser. Der er sidste tilmelding den 1. august, men som jeg skriver så er din tilmelding ikke endelig førend du har betalt. Derfor kan jeg ikke sikre dig en plads, hvis du ikke betaler, beklager :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  8. Feb 14, 2012
    11:32 pm

    Piskeriset

    Spændende arrangement du (igen) disker op med!
    Ligesom Nina kan jeg risikere weekendarbejde på det tidspunkt, og det ved jeg desværre ikke mere om, før vi kommer tættere på datoen, så indtil videre holder jeg både øje med arbejdskalenderen og dette opslag :-)


    • Feb 14, 2012
      11:34 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Piskeriset!

      Og jeg holder øje med indbakken, håber at du komme med, selvom det igen er i Jylland :-)

      Mange hilsner
      Birthe


      • Feb 15, 2012
        10:06 pm

        Piskeriset

        Jylland er jeg skam ikke bange for – jyder er så dejlige ♥


  9. Feb 15, 2012
    9:50 am

    Nada Louise Cay

    Hej Birthe.

    Flot arrangement – det falder nu sammen med Mad+Medier´s konference, derfor nok en del der ikke kan deltage i jeres træf …:-(

    God fornøjelse med laks, urter, vin, lam og hygge!

    Mvh La Cucina Nada


    • Feb 15, 2012
      12:32 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Nada Louise!

      Well, det er jo svært at gøre alle tilpasse og vi måtte finde en weekend hvor vi også selv kunne og kunne få det til at passe ind med den linje der er i træffet. Nu er der jo heller ikke plads til alle til Mad+Mediers konference, så dette er jo et godt alternativ, synes jeg – måske især for jyderne. Vi vidste nu ikke at det var den samme weekend, så det er ikke det vi er gået efter.

      Mange hilsner
      Birthe


  10. Feb 15, 2012
    11:31 am

    foodMAD

    Hej Birthe
    Lyder som en dejlig dag! Kan du sige noget om hvor mange der er tilmeldt på nuværende tidspunkt?


    • Feb 15, 2012
      12:25 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej FoodMAD!

      Tak. Pt. er der omkring 10 tilmeldte :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  11. Feb 15, 2012
    12:37 pm

    foodMAD

    Er der mon nogen der kommer med fra København?


    • Feb 15, 2012
      12:40 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej igen, FoodMAD!

      Ikke endnu, men det kan jo være at det kommer. Sidste gang jeg var med til at afholde blogtræf her i Jylland (sidste år), var der en del fra Sjælland :-)

      Mange hilsner
      Birthe


    • Feb 15, 2012
      12:49 pm

      Lynne

      Vi kunne nok godt finde på at tage med, hvis vi ellers lige kan få det til at passe sammen. Vi bor i midtsjælland.
      Venlig hilsen
      Lynne


      • Feb 15, 2012
        1:32 pm

        foodMAD

        Fedt! Jeg skal dog også lige have arrangeret noget børnepasning, så må lige vende tilbage!


        • Feb 15, 2012
          1:40 pm

          Newyorkerbyheart

          Hej igen, FoodMAD!

          Helt ok, håber at høre fra dig igen :-)

          Mange hilsner
          Birthe


  12. Feb 15, 2012
    12:48 pm

    Lynne

    Uhh.. Det lyder bare vildt spændende.
    Min mand har lige købt en røgeovn og det første stykke laks (som vi parterede og udbenende i går er netop puttet ind, sammen med et stykke hjemmesaltet bacon :)
    Er selv ved at sukker-sylte et andet stykke af laksen.
    Vil rigtig gerne med. Hvad med børn? Kan vi tage dem med, eller skal vi prøve at få dem passet?
    Venlig hilsen
    Lynne


    • Feb 15, 2012
      12:51 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Lynne!

      Ej, hvor fedt. Jeg er sikker på at det smager skøøønt :-)

      Desværre kan vi ikke tilbyde hverken at tage børn med eller børnepasning. Vi er jo bare nogle bloggere der går sammen og skal hygge os nogle timer i hinandens selskab. Har ikke på fornemmelsen at det er normalt at tilbyde hverken at tage børn med eller børnepasning til madblogtræf, beklager :-)

      Mange hilsner
      Birthe


      • Feb 15, 2012
        5:05 pm

        Lynne

        Jeg mente nu også om jeg selv skulle prøve om jeg kunne få nogen til at passe dem :) jeg havde bestemt ikke tænkt mig at du skulle diske op med nogen til at passe mine børn… ;)
        Venlig hilsen
        Lynne


        • Feb 15, 2012
          6:24 pm

          Newyorkerbyheart

          Hej igen, Lynne!

          Nå, ok :-) Jeg håber, at det lykkes for dig at komme med. Er I 2 om bloggen eller hvordan er det?

          Mange hilsner
          Birthe


  13. Feb 16, 2012
    9:24 pm

    Alex Steninge Jacobsen

    Om jeg vil med? Ja s**!

    Til dem som tvivler: Jeg var også med på sidste bloggertræf arrangeret af Birthe og Anne. Jeg kendte ingen. De (vi) er drøn hyggelige og vi får en super dag.

    Mvh Alex


    • Feb 16, 2012
      9:32 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Alex!

      Sådan skal det lyde, det bliver nemlig en super hyggelig dag, i rigtig godt selskab :-)

      Glæder mig til at vi ses igen.

      Mange hilsner
      Birthe


  14. Feb 16, 2012
    11:03 pm

    Nina Lind Balslev

    Halløj…igen.
    Jo, altså. Vi satser på, at alt løser sig i den sidste ende – så hvordan kan jeg betale??
    Ih hvor jeg glæder mig!!!
    /Nina


    • Feb 16, 2012
      11:07 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Nina!

      Du skal (som der står i indlægget) sende mig en mail, så modtager du automatisk alle oplysningerne ;-) I har i hvert fald noget tid at løbe på, mht. at finde en babysitter.
      Glæder mig til at høre fra dig.

      Mange hilsner
      Birthe


      • Feb 27, 2012
        3:11 pm

        Alex Steninge Jacobsen

        Hejsa igen Birthe,

        Vil du sende mig nogle informationer til så jeg kan betale og komme med ;)

        Mvh Alex


        • Feb 27, 2012
          3:35 pm

          Newyorkerbyheart

          Hej Alex!

          Det gør jeg fluks – glæder mig til at se dig igen :-)

          Mange hilsner
          Birthe


  15. Feb 21, 2012
    5:00 pm

    Lone P.

    Hej Birthe,
    Vi kender hinanden fra Landmandens blog. Det gløder hos jer begge i dag;) Fedt initiativ, Har nu set mig lidt omkring hos dig. Dejlig blog du har. Fik lyst til at fortælle,at man ikke skal være bange for at møde op hos Landmanden og Sørøveren i Odder. Det er begge på alle måder nogle kære og ligetil mennesker med dejlige dyr omkring sig. Du er også sød, Birthe. Det kan jeg se på dine svar i dag.
    Må foråret give dig glæde.
    Kh. Lone P.


    • Feb 22, 2012
      9:26 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Lone!

      Tak for de pæne ord, det gør mig glad at du kan lide min blog. Den har fået en stor betydning i mit liv, så når andre roser den, bliver jeg meget glad :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  16. Feb 21, 2012
    10:04 pm

    Rikke Laasby Møller

    Hejsa Birthe,

    Lyder bare helt vildt spændende med at partere osv og gå i urtehaven mm – er der stadig pladser??

    Knus Rikke


  17. Feb 21, 2012
    10:15 pm

    Ellen

    Lyder da rigtig spændende med sådan en blog. Jeg er så ny i bloggens verden, at jeg tror jeg venter til næste gang. Jeg er ikke så god til selv at finde på spændende retter endnu. Noget andet jeg har tænkt meget på er, om der ikke er nogen der har skrevet nogen steder, hvor i landet I kommer fra? Jeg er selv fra sønderjylland, Skærbæk. Det kunne jo være sjovt, hvis der er nogen i nærheden, så man kunne lave mini-blogger-hygge-dage.
    Undskyld det var lidt uden for nummer, men kom jeg lige i tanke om.:)
    Mange hilsner, Ellen


    • Feb 21, 2012
      10:16 pm

      Ellen

      Og skulle så have stået….at det lyder spændende med sådan et blogger-træf.


    • Feb 22, 2012
      9:24 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Ellen!

      Ny eller ej, du er mere end velkommen til vores madbloggertræf. Vi er ikke smagsdommere eller nogen der føler os bedre end andre, vi er bare nogen der ELSKER mad og kærligheden til maden er i højsædet den dag. Tænk over det, du er i hvert fald velkommen :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  18. Feb 22, 2012
    11:33 pm

    Sofie

    Hej Birthe!

    Linda og jeg håber der stadig er 2 ledige pladser …

    Knus
    Sofie


    • Feb 23, 2012
      1:00 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Sofie!

      Selvfølgelig, I skal da med :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  19. Feb 26, 2012
    3:57 pm

    Ellen

    Hej Birthe!
    Tak skal du ha, men skal lige overvinde om jeg nu “tør”. Jeg er jo ikke så god til alt det lige at kunne sætte noget sammen, som I andre er. Men jeg får det vel lært :)
    Fortsat god søndag.
    Hilsen Ellen


    • Feb 26, 2012
      9:11 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej igen, Ellen!

      Jeg synes du skulle overvinde det, jeg lover dig, at vi er søde :-) – og du skal nok til at tage en beslutning hvis du vil med, pladserne ryger hurtigt.

      Mange hilsner
      Birthe


  20. Mar 4, 2012
    7:33 pm

    Bianca

    Hej søde Birthe!
    Du kan tro jeg gerne ville med, men kan desværre ikke.
    Min manglende aktivitet på bloggen skyldes nemlig at jeg har termin den 6. september, så det ville nok være noget af et sats.
    Knus Bianca


    • Mar 4, 2012
      9:11 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Bianca!

      Ej, TILLYKKE!!! Hvor er det fedt for jer :-)

      Knus
      Birthe


  21. Mar 15, 2012
    12:37 am

    Ungersvenden

    Hej Birthe

    Orh, det ville jeg rigtig gerne have været med til! Men mens jeg boede i Jylland, foregik arrangementerne på Sjælland.
    Og nu er jeg lige flyttet til Sjælland, og så synes jeg det er en lang tur at tage. Hmm…

    - Ungersvenden


    • Mar 15, 2012
      12:24 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Ungersvenden!

      Du skulle nu overveje det, der kommer en del fra Sjælland, så jeg er sikker på at du har nogen at følges med :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  22. May 4, 2012
    9:57 pm

    Katrine fra katrineskokkerier

    Hej Birthe!

    Hvordan ser det ud med tilmelding? Jeg tør i hvert fald rigtig godt at tage med og det lyder som et rigtig fint program!
    Hilsen Katrine

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Proud Member of:
Secret Recipe Club'



Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!

Firmafest Århus Lejebolig