Newyorkerbyheart

Pepperoni Pizza Casserole………..

Fuldkornsnudler (fra Santa Maria)……………..

Løg sauteres og hakket kyllingekød, champignon og krydderier tilsættes………..

Tomatsovs og tomater tilsættes…………

De tilberedte nudler kommes i, sammen med mozzarella i tern…………

Fordel det i et fad og drys ost over og fordel pepperoni og oliven ovenpå………..

Klar til servering………..

Aftenens tallerken……..

Jeg tror at jeg vil få abstinenser når jeg skal vænne tilbage til “hverdagen”, fordi jeg nu har vænnet mig til åndehuller i løbet af dagen, hvor jeg ligger på sofaen og spiller Wordfeud. Det er super hyggeligt, måske jeg skulle give mig selv lov til at forsætte med det også efter jeg er blevet helt rask igen. En ting er i hvert fald helt sikkert, det er SÅ fedt at så mange af jer har villet underholde mig og slå mig i Wordfeud 😀

Når jeg ikke inviterer jer til at spille igen er det bestemt ikke fordi jeg ikke har lyst, men jeg kan ikke, fordi jeg har gang i for mange spil. Men jeg godkender alle der inviterer mig 🙂

Dagens menu vakte lykke i det lille hjem og er fundet hos Connors Cooking, en skøn blog med masser af skønne opskrifter. Jeg skiftede hakket kalkun ud med hakket kylling. Jeg brugte kun mozzarella, i stedet for både mozzarella, cheddar og parmesan. Jeg brugte fuldkornsnudler og så tilsatte jeg nogle krydderier. Men blandingen af nudler, ost og det spicy fra pepperoni er helt perfekt – efter mine smagsløg. Jeg brugte – som altid når jeg bruger færdigkøbt tomatsovs – en fra Bertolli, som jeg synes laver nogle gode nogen. Jeg ved ikke om de kan fås i Danmark, jeg køber altid en stor portion når vi er i Tyskland. I aften brugte jeg 2 glas med pecorino. Du kan selvfølgelig også lave din egen, hvis du har det bedst med det. Jeg havde en dåse med flåede cherrytomater fra Mutti stående, som jeg brugte, men du kan bare bruge hakkede tomater.

Det er ingen tvivl om at en god salat og hvidløgsbrød vil være perfekt til. Mine kræfter rakte til at dampe nogle frosne grøntsager. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den…..

Pepperoni PIzza Casserole (inspireret af Connors Cooking), 4-5 pers.:

450 g hakket kyllingekød

250 g fuldkornsnudler (jeg brugte nogen fra Santa Maria)

1 løg, hakket

250 g champignon, skåret i skiver

2 glas af din favorit tomat (pasta)sovs

1 dåse flåede cherrytomater eller en dåse hakkede tomater

1 tsk. hvidløgspulver

2 tsk. tørret italiensk krydderi (bare bland timian, oregano, oregano og merian)

salt, friskkværnet peber

1 kugle frisk mozzarella, skåret i tern

2 håndfulde revet mozzarella

ca. 16 skiver pepperoni

lidt sorte oliven, skåret i skiver

lidt olie til stegning

Varm olie op i en gryde og sauter løg, til det bliver blødt og gennemsigtigt, men det skal ikke tage farve. Tilsæt det hakkede kyllingekød og krydr med hvidløgspulver, de tørrede krydderier, salt og friskkværnet peber. Når det har fået lidt farve tilsættes champignon, som steges med i nogle minutter, til væden fra den er kogt ind. Hæld tomatsovs og de hakkede tomater ved og lad det simre i 10 minutters tid. Smag til. Kom nudlerne i en skål der kan tåle varme. Hæld kogende vand over og drys med lidt salt. Læg låg på og lad det stå og trække i 3-4 minutter, til de er møre. Hæld vandet fra og lad dem dryppe af. Vend nudlerne i sovsen, når det har simret, sammen med mozzarella i tern. Smør et stort ovnfast fad med lidt olie og hæld nudel-blandingen i. Drys med mozzarellaost, læg pepperoni ovenpå og drys med oliven. Sæt i en 175 grader varm ovn (varmluft) og bag i ca. 20 minutter, til osten er smeltet og let gylden. Tag ud af ovnen og lad det stå i 5 minutter, inden det serveres sammen med grøntsager eller salat.

Print Friendly
Tilbage

10 kommentarer


  1. Feb 16, 2012
    10:49 pm

    Trine Sørensen

    Må man være mega flabet og spørge om du er blevet bedre til Wordfeud? 😀 du skrev at du ikke var så god endnu for nogen indlæg siden. Haha. Skal der også bages fastelavnsboller hos dig i weekenden? MVH Trine 🙂


    • Feb 16, 2012
      10:54 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Trine!

      Godt spørgsmål 😀 Jeg synes selv at jeg har blevet bedre, men jeg har altså også spillet rigtig meget.

      Jeg har faktisk bagt. Jeg har bare ikke fået lagt opskriften på endnu, håber jeg får det gjort i morgen, men jeg ved det ikke 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  2. Feb 16, 2012
    11:37 pm

    Piskeriset

    Ha, der narrede du mig lige et øjeblik. Jeg blev totalt forvirret, da der stod pizza i overskriften, og det første billede så viste nudler. Jeg måtte liiiige tjekke, om jeg havde kontaktlinserne ordentligt på 😀

    Psst – det er din tur i Wordfeud 😉


    • Feb 16, 2012
      11:40 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Piskeriset!

      Det er så fedt når jeg kan narre dig 😉

      Jeg er ved at gøre klar til min aftentur i Wordfeud land, det er blevet min godnat-ritual og jeg elsker det. Ved godt jeg ikke er helt stabil – og hurtig – men håber at det går 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  3. Feb 17, 2012
    2:28 am

    Karin M.Jensen

    Mums siger vi..men du skal altså hvile og er helt 100 at Jan kan spice op millionpöffen med et et eler andet eller anset til…og uden tvivl kan han mer..pas på dig nu..og hvile i sofaen…med wordfued og andet sjovt..knus her fra


    • Feb 17, 2012
      9:19 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Karin!

      Jan kan desværre kun lave millionbøffen på en måde, men jeg prøver at lave mad så der er til 2 dage ad gangen, så går det 🙂

      Knus
      Birthe


  4. Feb 17, 2012
    10:30 am

    Søren Sørensen

    Det ser altså godt nok lækkert ud. Har gået og overvejet at lave små pizzaer de sidste par dage, men tror nu at det bliver denne ret der skal afprøves. 🙂 Fandt endelig din side igen… Har ledt efter den længe.
    Brugte en af dine opskrifter for lang tid siden, men kunne ikke komme i tanke om hvor det var jeg havde fundet den. 😉
    Håber snart at du er helt på toppen igen! 😉
    Søren


    • Feb 17, 2012
      9:18 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Søren!

      Æv, er da ked af at du ikke har kunnet finde mig. Her gik jeg og troede at jeg var nem at finde. Men dejligt at det er lykkedes dig 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  5. Feb 17, 2012
    6:12 pm

    Pandekagepiraten

    Looking goooooood 😛 Kunne jeg godt spise til aften!
    Hvor mange tilmeldte er der tiltræffet nu? 😀 Jeg glæder mig rigtig meget!


    • Feb 17, 2012
      9:15 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Pandekagepiraten!

      Tak 🙂 Dejligt at du glæder dig, vi glæder os også til at møde dig……..

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!