Newyorkerbyheart

Restaurantbesøg: Sælhunden, Ribe………..

26 februar , 2012 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Restaurant/café-besøg - Tags: ,

Forret: Smørfisk med ratatouille………

Oksemørbrad med rødbeder, kålrabi og sauce……….

Øl-is med sirups-ristede rugbrødstern og sød gulerods”suppe”…………

Midt på ugen blev vi inviteret ud og spise af kærestens mor. Vi måtte bestemme stedet, hvor herligt at få sådan en invitation 🙂 Kærestens mor løber og i dag var det slut med crossløb i denne sæson og det syntes hun skulle fejres. Vi valgte Sælhunden i Ribe, fordi vi aldrig har været der. Vi har prøvet at få bord et par gange, men uden at det har lykkedes for os. I dag lykkedes det og hvor var vi glade for det……….

Bygningen som restauranten ligger i er en 400 gammel fredet bygning, midt på Skibsbroen og det er virkelig en bygning der emmer af hygge, sjæl og atmosfære. Sikke en restaurant at træde ind i, lidt ligesom at træde ind i et dukkehus – tror jeg. Lav til loft, små vinduer – jeg følte mig veltilpas med det samme. Sælhunden har en klassisk menu, som er der fast og så en menu som ændrer sig tit. Vi valgte retter ud fra den menu der ændrer sig, det kostede kr. 299,- for 3 retter, meget fair pris synes jeg.

Vi startede med smørfisk med ratatouille. Super lækker forret. Perfekt stegt fisk og tilbehøret smagte super godt. Der var også hjemmebagt ciabattabrød og smør til. Portionen havde en (for mig) perfekt størrelse, nemlig der hvor jeg tænker: “uh, bare der var lidt mere” – men hvor der ikke skal være mere.

Hovedretten var oksemørbrad, som var mør, lækker og helt perfekt stegt. Den var godt krydret, måske lige til den gode side, men tilgengæld var tilbehøret meget neddæmpet – krydderimæssigt – så det passede rigtig godt sammen. Jeg troede at det var røde og gule beder, der var som tilbehør, men det var faktisk rødbeder og kålrabi, det havde jeg aldrig gættet. Jo, altså rødbederne selvfølgelig, men ikke kålrabi. Igen, fin portionsstørrelse (jeg måtte dog levne nogle af grøntsagerne) og der kom ekstra sauce ind, hvilket jeg synes er et plus – og jeg ved at kæresten synes at det er et kæmpe plus 🙂

Desserten var øl-is med sirups-ristet rugbrødstern. Jeg må tilstå at jeg ikke havde læst godt nok på menukortet, for jeg havde ingen anelse om hvad “suppen” i tallerknen var, men vores tjener fortalte at det var gulerod. Gulerod som var blendet og kogt ind sammen med en sukkerlage. Det var meget sødt, men det passede utroligt godt sammen med isen, som jo havde noget bitterhed fra det øl der var i den. Jeg var meget imponeret af øl-isen, den kunne jeg godt tænke mig at eksperimentere lidt med. Virkelig en smagssammensætning, der gik op i en højere enhed.

Det er helt klart et sted som jeg (vi) gerne vil tilbage til. Maden var perfekt, omgivelserne findes ikke meget bedre her i området og betjeningen var opmærksom og venlig. Alt i alt en virkelig god aften, som jeg har glædet mig til lige siden vi fik invitationen. Tak Eva, for en skøn aften med noget virkelig lækkert mad.

Print Friendly
Tilbage

16 kommentarer


  1. Feb 26, 2012
    1:24 am

    Jette

    Ja, der er dejligt! Vi var der igen igen før jul, hvor vi fik deres juleplatte (haha) Den var også god og det er så hyggeligt der. Jeg opdagede faktisk, da vi kom hjem, at man også kan bo der, de har nogle få værelser man kan leje. Vi skal snart til Ribe igen, men da skal vi bo på Ribe Byferie. Sidst var det vandrerhjemmet, men det er for “primitivt” om vinteren. Selvom udsigten er uforlignelig. Bl.a. med Sælhunden “i billedet”.


    • Feb 26, 2012
      9:15 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Jette!

      Jeg så godt at de havde værelser, jeg ville gerne se et, jeg er ganske overbevist om at de er hyggelige 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  2. Feb 26, 2012
    9:45 am

    Sara

    Ihh jeg skal altså snart på Sælhunden, bor et stenkast derfra. Tror ikke jeg har mere end 20 meter.. Haha.. 😉
    Men det ser super lækkert ud! Og meget spændende med øl-isen og gulerodssuppe.. 🙂


    • Feb 26, 2012
      9:15 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Sara!

      Uh, heldige dig 🙂 Tror at vist jeg boede så tæt på, så ville jeg tage hen forbi af og til. Vi har talt om at tage forbi og prøve deres stegt flæsk med persillesovs.

      Mange hilsner
      Birthe


  3. Feb 26, 2012
    12:17 pm

    Piskeriset

    Jeg er meget fascineret af den dessert – utrolig spændende kombination! Men i det hele taget ser menueen ganske god ud 🙂


    • Feb 26, 2012
      9:14 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Piskeriset!

      Ja, jeg sad faktisk og tænkte på dig, da jeg spiste det 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  4. Feb 26, 2012
    2:34 pm

    Maja Christine

    Hej, jeg har nu to gange været på den absolut LÆKRESTE restaurant i Esbjergs omegn (I nærheden af Gørding faktisk..) og jeg tænkte at du skulle høre om det, for det er virkelig noget helt særligt!
    Jeg snakker om Ribehøj. Restauranten ude midt i ingenting, i en slags træhytte og der går hjorte udenfor vinduerne. Indeni er der en rigtig fin hyggelig stemmelig og vigtigst af alt det lækreste gourmet mad der oftest bliver serveret og præsenteret af kokken og ejeren. Menuen skifter en gang i måneden og jeg mener at man får 3 retter for omkring 300 kr. Helt klart et besøg værd 🙂


    • Feb 26, 2012
      9:13 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Maja!

      Har været der, 2 gange. Første gang var ok, sidste gang var jeg dybt skuffet over maden. Vi fik en steak, som virkede som om den var optøet i microovn, det lignede svinekød, så lyst var det og det havde absolut ingen smag. Så vi kommer der faktisk ikke mere. Men dejligt, hvis I har været mere heldige 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


      • Feb 27, 2012
        10:04 pm

        Maja Christine

        Der er kommet ny ejer, så måske du skulle prøve igen 🙂


        • Feb 27, 2012
          10:23 pm

          Newyorkerbyheart

          Hej Maja!

          Ok, det vidste jeg ikke. Så skal de måske have en chance til, tak 🙂

          Mange hilsner
          Birthe


  5. Feb 26, 2012
    3:53 pm

    Ellen

    Når du nu er i Ribe, skal du, vis du ikke allerede har været der, besøge Kolvig også. Den ligger lige på den anden side af Åen som Sælhunden gør. Der er også en helt speciel atmosfære, og maden er super god.


    • Feb 26, 2012
      9:11 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Ellen!

      Jo, har skam været på Kolvigs, der er dejligt 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  6. Feb 26, 2012
    9:28 pm

    heidi

    Hej Birthe

    Det lyder til i har hygget jer. Jeg gad altså også godt lige et smut i byen og ud og spise.

    Knus

    Heidi


    • Feb 26, 2012
      9:29 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Heidi!

      Så kom ned til mig, så tager vi et sted hen 😀

      KH
      Birthe


  7. Feb 27, 2012
    5:37 pm

    heidi

    Ja det er godt med dig Birthe. Det vil jeg også rigtig gerne. Men det må blive på den anden side af afrika. som er om 1 mdr. Har simpelhen så vanvittigt travlt…

    Knus

    Heidi


    • Feb 27, 2012
      9:42 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej igen, Heidi!

      ØV, men vi må altså snart ses 🙂

      Knus
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!