Newyorkerbyheart

Frikadeller i Currysauce……

Ingredienserne til kødbollerne………..

………laves til kødboller………..

Det nyeste medlem i Heinz “familien”, Heinz Curry…….

Sovsen laves og få den smukkeste farve…….

Kødbollerne kommes i og varmes godt igennem…….

Aftenens tallerken…………

Det er jo efterhånden nogle uger siden jeg fik en pakke fra Heinz med deres Curry-ketchup. I pakken var der en opskrift på frikadeller i Currysauce og det bestemte jeg mig så for at lave i aften. Det er en rigtig dejlig ret, som jeg godt kan anbefale. Hvis nu jeg havde en kæreste der ville spise frugt i hans varme mad, kunne jeg godt forestille mig at lidt frisk ananas i små tern eller mango, ville smage godt. Lidt mere løg i ville heller ikke skade, efter min mening, men I kan jo selv eksperimentere med retten 🙂

I opskriften stod der at der skulle italiensk salatkrydderi i, jeg brugte en italiensk krydderiblanding (oregano, basilikum, merian, persille og hvidløg). Desuden tilsatte jeg også lidt tørret esdragon. Jeg lavede dobbelt portion af sovsen. Vi fik perlespelt til og dampet broccoli, perfekt aftensmad.

Jeg skriver opskriften som jeg lavede den………….

Frikadeller med Currysauce (Heinz), 4 pers.:

Kødboller:

400 g hakket kalv og flæsk

2 æg

salt, friskkværnet peber

½ tsk. tørret esdragon

1 tsk. italiensk krydderi

1 løg, meget finthakket (jeg brugte en minihakker)

vand

laurbærblad

1 tsk. Herbamare bouillon

1 laurbærblad

Currysauce:

1 løg, hakket

20 g smør

4 spsk. mel

ca. 4 dl af kogevandet fra kødbollerne

1 spsk. koncentreret kalvefond

2½ dl piskefløde

3/4 dl Heinz Tomat Ketchup Curry

salt, friskkværnet peber

lidt persille til drys

Bland alle ingredienserne til kødbollerne sammen. Hæld vand i en gryde og tilsæt bouillon, lidt salt og laurbærblad. Bring det i kog, skru ned så det er lige under kogepunktet. Form farsen til kødboller, lad dem simre i vandet til de kommet op til overfladen. Tag dem op med en hulske. Smelt smør i en gryde og sauter løg til det bliver blødt og gennemsigtigt, det skal ikke tage farve. Tilsæt melet og rør det sammen. Tilsæt væske og fløde lidt efter lidt, til det har den konsistens du ønsker. Tilsæt koncentreret fond og Heinz Curry – og lad det småkoge i et par minutter. Smag sovsen til. Kom kødbollerne i og lad dem varme godt igennem. Server med kogt perlespelt, (brune) ris og nogle dampede grøntsager.

Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. Mar 21, 2012
    10:06 am

    Marianne

    Hej Birte
    Tak for dine inspirerede opskrifter.
    Når jeg laver boller i carry, plejer jeg at tilføje æbletern og gulerødder i skiver, og det plejer at falde i god jord.
    Venlig hilsen Marianne


    • Mar 21, 2012
      11:37 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Marianne!

      Ja, jeg plejer også at tilsætte æble, når jeg laver boller i karry, det smager skønt 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  2. Mar 21, 2012
    5:48 pm

    Bianca

    Mums hvor ser det lækkert ud!
    Håber du er ved at være frisk igen.
    Knus


    • Mar 21, 2012
      10:39 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Bianca!

      Det smagte altså også ret godt 🙂

      Jeg er ikke helt frisk, frygter lidt for lægetjek på fredag.

      Kh
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!