Newyorkerbyheart

Pasta med citronsauce og marinerede tigerrejer (Magasinet Mad! nr. 03/2012)……

Rå tigerrejer, olivenolie, basilikum og hvidløg……..

Flåede cocktailtomater skåret i tern blandes med citronskal, kapers og basilikum………..

Friskkogt pasta blandes med tomat-blandingen og flødesaucen………….

Tigerrejerne steges……….

Aftenens tallerken……….

Ok, så i aften har vi fået endnu en pastaret. Men vi elsker altså pastaretter og jeg er især glad for dem for tiden, fordi de er nemme at lave, hurtige og så smager det jo godt 🙂

Retten i aften er fra Magasinet Mad! nr. 3/2012. Super lækker ret, skøn citronsauce (efter jeg havde lavet lidt om på den) og så elsker jeg jo tigerrejer – så ren win win. Jeg brugte en lækker frisk pasta, det gør altså en stor forskel at bruge en pasta af god kvalitet.

Jeg havde lidt problemer med saucen. Jeg gjorde som der stod i bladet, kom ingredienserne til den i en gryde og kogte det op, men det fik altså en meget ubehagelig, grynet konsistens. Så jeg hældte det meste af det ud, tilsatte noget mere fløde og kogte det lidt ind, inden jeg smagte det til med citronsaft. Det blev rigtig godt. Der skulle bruges friske cocktailtomater, som skulle skoldes, men det kunne jeg ikke lige overskue, så jeg brugte en dåse cherrytomater på dåse (fra Mutti). Jeg afdryppede dem, inden jeg skar dem i tern, det fungerede fint. Jeg havde ingen persille, så jeg brugte basilikum i stedet for. Saucen skal være forholdsvis syrlig når du smager på den, det udligner sig når den blandes med pastaen og resten af ingredienserne. Husk at koge pastaen lidt mindre end den skal, da den jo skal varmes igennem sammen med saucen. Den gode pasta skulle nødig ødelægges, ved at få for meget, den skal stadig være al dente når retten er færdig og serveres 🙂

Jeg skriver opskriften som jeg lavede den…………..

Pasta med citronsauce og marinerede tigerrejer (Magasinet Mad! nr. 3/2012), 2 pers.:

250 g god, frisk pasta

1 dåse cherrytomater, skåret i tern (eller skold nogle friske, flå dem og skær dem i tern)

1 spsk. kapers

saft af ½ økologisk citron

1 håndfuld basilikum, hakket

Sauce:

2 dl piskefløde

1 dl hvidvin

1 dl grøntsagsbouillon (jeg brugte vand og Herbamare)

saft af ½ citron

salt, friskkværnet peber

Marinerede rejer:

1 pakke rå tigerrejer, optøet (jeg brugte dem fra Butler’s Choice)

5 store basilikumblade, hakket

1 stort fed hvidløg, presset

2 spsk. olivenolie

Desuden:

lidt frisk basilikum, hakket

Pil skallerne af rejerne, skær dem op i ryggen og fjern den sorte tarm (hvis det ikke er gjort). Kom dem i en skål og bland med olivenolie, hvidløg og basilikum. Sæt det på køl i 1-3 timer. Sæt en stor gryde over med vand, til pastaen. Når det koger tilsættes godt med salt. Hæld hvidvin i gryde og lad det koge ind til ca. det halve. Tilsæt grøntsagsbouillon og piskefløde, lad det koge ind til det bliver tykkere og cremet. Der skal være ca. 1 1/4 dl tilbage. Tag det af varmen og tilsæt citronsaft, smag til med salt og friskkværnet peber. Bland tomater, kapers, citronskal og basilikum. Varm en pande op og hæld rejerne på, bred dem ud, så de ikke ligger ovenpå hinanden. Drys med salt og friskkværnet peber. Vend dem, når de begynder at blive lyserøde. Steg dem på den anden side, til den også får farve. Det tager ca. 1½-2 minutter i alt. Giv dem endelig ikke for meget, for så bliver de kedelige. Kog pastaen, ca. 1½ minut mindre end der står på emballagen. Hæld vandet fra og og bland det med saucen og tomat-blandingen. Stil det over varmen igen og varm det godt igennem, i et minuts tid. Fordel på 2 tallerkner, kom rejerne på, drys med lidt basilikum og server straks.

Note:

Der står i bladet at i stedet for rejer kan der bruges et lækkert stykke fisk i stedet for og det tror jeg faktisk vil være super lækker. Jeg kunne forestille mig et lækkert stykke skindstegt torsk, skindstegt rødfisk eller sågar et stykke laks. Det vil egne sig rigtig godt til en lækker gæstemiddag…….

 

Prinsessen hviler sammen med hendes moar……….

I går synes jeg faktisk at jeg kunne begynde at ane lidt lys i alt det her sygdoms-mørke-halløj og jeg følte mig helt glad, for første gang i lang tid. Men i dag er forkølelsen så vendt tilbage med fuld styrke. Jeg nyser og pudser næse i et væk – og humøret er dalet igen – og det er ikke engang fordi jeg har overanstrengt mig. Jeg har passet mine hviletider på sofaen sammen med prinsessen og jeg laver et absolut minimum. Jeg er ikke engang så meget på min computer som jeg plejer – og alligevel ser det ikke ud til at hjælpe. Jeg er ved at blive frygtelig frustreret. Der er ca. 2 uger til den Berlin-tur som vi har bestilt og lige nu ser det ikke ud til at det bliver til noget – ØV!

Print Friendly
Tilbage

8 kommentarer


  1. Mar 17, 2012
    1:34 pm

    Susanne

    Hej Birthe
    Du skal bare tro på det…. Jeg blev så glad da jeg læste du har det bedre…. under dig SÅ meget at skulle til Berlin og USA…. tro på det, du ved troen kan udrette mirakler…..
    Kh. Susanne


    • Mar 17, 2012
      6:16 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Susanne!

      Tro gør det desværre ikke helt i mit tilfælde, så havde jeg været rask for længe siden…….:-)
      Mange hilsner
      Birthe


  2. Mar 17, 2012
    9:07 pm

    Camilla

    Uh, det ser bare såååå lækkert ud 🙂 Jeg er ualmindelig glad for tigerrejer, og også pasta, så denne ret er liiiige mig 🙂

    Hvor er jeg ked af at høre at din forkølelse er kommet retur – jeg krydser alt hvad jeg kan for, at den snart forsvinder!


    • Mar 17, 2012
      9:25 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Camilla!

      Det samme er jeg. Hvis jeg havde råd til det, ville jeg gerne spise tigerrejer hver dag 🙂 Det er i hvert fald en super lækker ret og jeg er sikker på at du også vil else den……

      Mange hilsner
      Birthe


  3. Mar 18, 2012
    10:08 pm

    Piskeriset

    Mmm! Enkel men indbydende mad! Ærgerligt at saucen drillede, men jeg er sikker på, at smagen blev god alligevel 🙂


    • Mar 18, 2012
      10:09 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Piskeris!

      Det var en skøn ret. Saucen blev god nok efter jeg havde puttet mere fløde i 😀

      Mange hilsner
      Birthe


  4. Apr 22, 2012
    12:53 pm

    Mette

    Først vil jeg sige, sikke en inspirende blog du har 🙂
    Den her ret ser virkelig lækker ud, tror også at fisk ville være super lækker i retten, nu er jeg nemlig ikke den store reje spiser, så ville nok skifte den ud med laks… mums 🙂
    Mette


    • Apr 22, 2012
      6:23 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Mette!

      Mange tak for rosen, den er jeg glad for 🙂

      Fisk kan helt klart også bruges, opskrifter er jo til for at blive lavet om…..

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!