Newyorkerbyheart

Selvforkælelse……….

Det har ikke været så meget at grine af på det sidste. Når mit helbred er som det er, så tærer det hårdt på psyken. At jeg har en kronisk sygdom – fibromyalgi – er en ting, noget som jeg brugte mange år på at lære “at leve med” sådan rent psykisk, men noget jeg stadig “tumler” med hver evige eneste dag sådan rent fysisk. Men når der så kommer sådan noget stædigt noget her oveni, så kæmper jeg hårdt for at holde mig selv oven vande, sådan rent humør-mæssigt. Sikkert lige dele selvmedlidenhed og frustration…………

I sidste uge bestemte jeg mig for at forkæle mig selv lidt, ved at investere i en ny pande, en støbejernspande fra Lodge. Jeg købte den hos Isabella Smith. Jeg overtalte kæresten til at bidrage med lidt under halvdelen af beløbet og resten er en gave til mig selv.

Jeg havde faktisk kig på den for et par måneder siden da Isabella Smith præsenterede den første gang i deres nyhedsbrev, men jeg var for langsom. Den var udsolgt i løbet af et par dage og siden har jeg troligt tjekket næsten hver dag, for at se hvornår den var kommet hjem igen.

Min fine nye Lodge støbejernspande………..

Faktisk er det nærmest en 2-i-1, fordi låget er dybt nok til også at bruges som en pande……….

I går kom den så med posten og – nærmest – andægtigt, pakkede jeg den ud. Jeg synes den er SÅ fin og jeg glæder mig til at tage den i brug. Den kan bruges fra alt til brød (grydebrød, majsbrød osv) til simreretter, omeletter osv. Låget er faktisk også ret dybt, så det kan bruges til en lille pande i sig selv – og så har jeg en ide om at prøve at bruge det til at bage pizza i.

I dag fik jeg en mail fra søde Heidi (som faktisk har en skøn give away på hendes blog lige nu, tjek det lige ud), som faktisk fik mig til at tænke lidt. Hun skrev at hun følte at “jeg ligesom havde trukket stikket lidt og ikke fortalte så meget om mit liv/dagligdag mere – og at hun savnede det”. Det er nok rigtigt. Dels fordi jeg har været så meget syg og jeg ikke føler at jeg kan blive ved med at skrive om det – og med al den sygdom er der ligesom ikke sket så mange ting. De ting der er sket har jeg ikke alle sammen kunnet dele med jer, fordi det stadig er en hemmelighed, som først kan afsløres senere. Men der er også sket noget som har været lidt prekært for mig og som jeg ikke har kunnet/villet dele med jer – og det er vist første gang det er sket. Jeg er meget åben på min blog, fortæller om stort og småt. Om meget alvorlige ting fra min barn- og ungdom, om familie, venner osv., men af en eller anden grund har jeg følt at det her er for privat. Det er noget jeg har måtte tumle med selv og finde ud af, hvor jeg er – og det har faktisk taget mange kræfter og en del energi. Men nu håber jeg snart at kunne fortælle om skønne Berlin 🙂

Jeg håber at besøget hos lægen på fredag er positivt og at vi med fred i sindet kan drage mod den skønne, tyske hovedstad.

I dag har jeg siddet – godt pakket ind – ude i solen lidt og nydt dens stråler på mit ansigt. Det er dejligt med forår i luften, nu kan det kun gå fremad. I morgen kommer kærestens mor på besøg til spisning. Det er længe siden vi har haft besøg af hende – igen pga al den dumme sygdom – men nu skal det være. I dag har jeg fået bagt bunde til en rugbrødslagkage, som vi skal have til dessert. Jeg håber den bliver god, for jeg elsker rugbrødslagkage 😀

Print Friendly
Tilbage

20 kommentarer


  1. Mar 21, 2012
    11:31 pm

    Camilla

    Jeg ønsker dig alt det bedste inkl. et herligt forår 🙂


    • Mar 21, 2012
      11:32 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Camilla!

      Mange tak og i lige måde til dig 🙂

      KH
      Birthe


  2. Mar 21, 2012
    11:49 pm

    Karin M.Jensen

    Det er din blog..å du skriver det du kender for..de som ikke lige er i samme sits..kan nog ikke rigtigt forstå hvad fibromyalgi er og gör men google og läs..kommer der så ulige infektioner ind over er det et rent H……,,,,så er det sagt..den der pande, gryde..hvad det nu er..kunne jeg da lige godt tänke mig att du lige vill PM mig om..pris og levering..er det den tunge stöbejern er det ingen ide..så kan jeg ikke håndtere den..men uh hvor jeg blir misundelig…og sugen på en sån..har haft op till flere af de ser ler römersager å de var gode men i denne ovn så vill de gerne spräkke..den er så ikke ny og varmeinstilningen fungere ikke helt som den burde..men den fungerer….jeg har også nydt vejret i dag….den del der var sol på…er så meget bedre i maven.så tog chancen på en kogt fisk,et par rejer og ristet bröd..fam. fik fiskegrating..det var flynder med smögensovs og kartoffelmos og godt med dill.. alt hjemmelavet..det mätter jo med at stå ved gryderne….håber virkelig du er så ok,att i kommer till Berlin..og at i så måske ikke lige når det i ville denne gang,tror jeg nok er ok for din kropp ..i sku jo meget gerne till USA i maj..og Berlin er der jo..mange gange om..om i vil..og pöj pöj med det hemmelige….savner dine alsidige indläg..men forstår sitsen, Fibro og infektioner er ikke at lege med..så pas godt på dig selv…styrke knus herfra..


    • Mar 22, 2012
      1:07 pm

      Newyorkerbyheart

      Kære Karin!

      Du har ret, men derfor kan man som læser måske nok blive lidt træt af at læse det samme igen og igen 😉
      Jeg skal nok sende dig pris og link, men den er altså lidt tung. Ikke så meget hver for sig, synes jeg, men samlet er de meget tunge. Det er dog kæresten der flytter på den, jeg skal bare laven maden i den.

      Knus
      Birthe


  3. Mar 22, 2012
    12:00 am

    Piskeriset

    Smart detalje med låget – det har jeg ikke set før! Jeg håber, du får en rigtig god tur til Berlin. Har du allerede lagt planer for spændende madoplevelser (restauranter, markeder eller lignende)?


    • Mar 22, 2012
      1:05 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Piskeriset!

      Det har jeg heller ikke og så er der jo ligeson 2 pander for den pris, så er det ikke så galt 🙂 Jeg har faktisk – meget ulig mig – ikke lagt nogen planer, for jeg ville så nødig blive skuffet. Hvis resultatet hos lægen ikke er godt nok i morgen, så tager vi ikke afsted. Men vi har da talt om at i år skal vi altså i KaDeWe, der har vi endnu ikke været………..

      Mange hilsner
      Birthe


  4. Mar 22, 2012
    8:22 am

    heidi

    Det ser ud til at være en skøn pande, og meget praktisk at låget kan bruges for sig selv.
    God bedring – jeg håber resultatet hos lægen er positivt, og at du snart får det bedre!


    • Mar 22, 2012
      1:04 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Heidi!

      Ja, er den ikke bare fin? Jeg krydser også fingre for at resultatet i morgen er godt 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  5. Mar 22, 2012
    8:37 am

    Davids Engle

    Jeg håbet I får en skøn tur til Berlin. Jeg har lavet et par indlæg på min blog fra vores ferier dernede, hvis du mangler inspiration 🙂
    Knus og god bedring….
    Kate


    • Mar 22, 2012
      1:03 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Kate!

      Jeg glæder mig til – forhåbentlig – at gense Berlin, det er et par år siden vi har været det sidst 🙂

      Kh
      Birthe


  6. Mar 22, 2012
    8:50 am

    Camilla

    Nogle gange er selvforkælelse altså en absolut nødvendighed! og med den omgang du har været igennem, så er det helt sikkert absolut nødvendigt! Suk – jeg har nærmest savlet over den pande når jeg har fået mine Isabella nyhedsbreve, så jeg er MEGET spændt på hvad du får lavet med den 🙂

    Knus


    • Mar 22, 2012
      1:01 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Camilla!

      Ja, jeg har også bare siddet og ventet på den skulle komme igen, jeg glæder mig til at få den afprøvet 🙂

      Kh
      Birthe


  7. Mar 22, 2012
    5:42 pm

    Kristine

    Uiiih en lækker fætter 😉 Den synes jeg var ganske nødvendig, ligesom selvforkælelse er det 😉

    Jeg håber du får en fantastisk tur til Berling, og glæder mig ret så meget til at få afsløret den dersens hemmelighed (regner med at få den afsløret d. 19 april, hvis ikke før) 🙂 HUHUUU!


    • Mar 22, 2012
      10:19 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Kristine!

      Den var nemlig HELT nødvendig 😀

      Jeg skal nok afsløre hemmeligheden, når vi endelig skal mødes.

      Mange hilsner
      Birthe


  8. Mar 22, 2012
    5:59 pm

    heidi

    Hej Birthe

    Se nu der. Der var du igen. Som jeg kender dig:-)

    Gryde/panden ser virkelig lækker ud. Jeg går jo lidt rundt og leder efter en god pande. Egentligt ville jeg gerne have en lækker støbejers ting. Men de er så afsindig tunge… Men det kunne da være man skulle give det et forsøg

    Knus
    Og gode tanker i morgen.

    Heidi


    • Mar 22, 2012
      10:19 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Heidi!

      Jeg trængte nok bare til et spark bagi, tak fordi du gav mig det, du er en god ven 🙂

      Jeg er så glad for at jeg har fået den. Panden er jo stor nok til at gå for en gryde, fordi kanterne er så høje og så er det jo et ekstra plus låget kan bruges for sig selv. Det er tungt hvis det bruges sammen, men hver for sig, kan jeg lige tumle dem (på gode dage). Men det er nu meningen at kæresten skal bære på dem og jeg skal lave maden 🙂

      Knus
      Birthe


  9. Mar 22, 2012
    8:23 pm

    MissMuffin

    Kom nu med den hemmelighed Birthe- mig og de andre piger er ved at sprænges af nysgerrighed:)
    Den gryde er altså alt for lækker- og så synes jeg faktisk heller ikke, at 699 er dyrt. Min store LeCreuset kostede 1.000 på tilbud, så det er noget af en investering, men de holder jo også i evigheder. Nu prøver jeg li at se om jeg kan lokke Kristian med til at investere i sådan en her- nu har din kæreste jo været et godt forbillede:)


    • Mar 22, 2012
      10:17 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej MissMuffin!

      Du må vente til vi ses 😀

      Jeg er så glad for at den endelig er blevet min. Du må vise det til Kristian, så han kan blive lidt inspireret…….

      Mange hilsner
      Birthe


  10. Mar 26, 2012
    9:08 pm

    SushiStegen

    Jeg genkender godt at følelsen af holde at holde noget for sig selv og tænke at der er alt for meget dårligdom på bloggen, sådan kan jeg selv have det med at skrive om mit eget liv på bloggen. Men jeg tænker aldrig det, når jeg læser med hos dig. Jeg elsker jo at læse din blog fordi den handler om dig, dit liv og din mad netop på godt og ondt. Det går jo op og ned hos os alle – i visse perioder er det hårdere end andre, men du skal vide at jeg tænker masser gode tanker om dig, og jeg synes du er så sej fordi du rummer at dele dine oplevelser og dit liv. Tak for det. Og tusinde forsigtige kram til dig fra mig.

    PS jeg er ved at sprænge af nysgerrighed over din hemmelighed.


    • Mar 26, 2012
      9:37 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Sushisteg!

      Tak for dine søde ord, jeg er glad for at du ikke tænker over at der er for meget dårligdom. Nogle gange synes jeg bare at jeg kører i den samme rille, men det er jo sådan min hverdag er, på lige det tidspunkt og det afspejles automatisk på bloggen. Jeg kan ikke foregive at tingene er noget, som de ikke er, så alle må leve med det 🙂

      Min hemmelighed røbes SNART 😀

      Kh
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!