Newyorkerbyheart

Endnu en tur til København……..

I går formiddags drog jeg atter mod Dronningens København. Jeg ankom – som sædvanligt – ved 13-tiden og blev hentet af Susanne på Hovedbanegården. Vi gik over på Hotel Nebo – som er blevet mit hjem i København – hvor jeg fik et dejligt værelse og fik sat min kuffert. Det er så dejligt at komme til det samme sted igen og igen, for så ved jeg hvordan det hele fungerer og hvor alting er. Desuden får jeg en god og hjertelig behandling, det ligger super centralt og så er det jo også noget dejligt ved at blive genkendt 🙂

Sanne og jeg forsatte til Wagamama, hvor jeg altid har ønsket mig at spise, men det er først i går at det gik i opfyldelse. Hvordan var det så?? Det smagte dejligt det hele og selskabet var skønt.

Yaki Soba – stegte soba-nudler med bl. a. rejer, kylling og peberfrugt. Toppet med rød ingefær, som smagte skønt…….

Jeg fik en raw juice til, en juice med gulerod, agurk, appelsin og æble…….

Vi delte nogle gyoza med dip……………

……..og nogle kyllingespyd med yakitori…………

Sanne’s og mit kendskab er jo lidt specielt i og med at det er Anette – som nu (desværre) er gået alt for tidligt bort – som er vores bindeled. Vi mødtes til begravelsen og aftalte at holde forbindelsen ved lige. Men det var dejligt at mødes med hende igen og som Sanne skrev: “det var som om vi ikke blev færdig med vores samtale” – og det er rigtigt, sådan havde jeg det også. Som om der var så meget mere, så jeg er sikker på at vi skal ses igen. Tak for dejligt selskab, Sanne 🙂

Ved 15.30-tiden var jeg tilbage på hotellet, så jeg kunne hvile lidt. Jeg har jo raget en forkølelse til mig, men ved hjælp af nogle urte dråber, håber jeg at bekæmpe det. Jeg hvilede indtil ved 17-tiden, hvor det var tid til at tage et bad og atter begive mig ud i det pulserende liv, denne gang for at tage til Madklubben STEAK.

Madklubben STEAK…………..

Rustik borddækning, som jeg er ret vild med………..

Vi fik startede med at få noget lækkert brød med aïoli til, det var lækkert…….

Jeg fik en Caesar Salad til at forret, som smagte helt perfekt…….

Jeg bestilte en ribeye, som smagte så englene sang…….

Vi delte pommes frites………..

En grøn salat og noget bearnaise sauce……..

Desserten var New York Cheesecake (beklager det dårlige billed)………

Madklubben STEAK er et ret fedt sted, som ligger i Pilestræde nr. 23. Lækre lokaler og især blev jeg betaget af den store sorte hest, der står lige når man kommer ind ad døren!! Der var lidt problemer med min booking, som ikke kunne findes i systemet, men heldigvis var der ikke noget problem med at få et bord alligevel. Der var mange mennesker i løbet af aftenen og det kan jeg godt forstå. Betjeningen er venlig og effektiv – og maden lækker og i rigelige mængder. Konceptet er at man skal bestille 3 eller 4 retter. 3 retter koster kr. 300,-/4 retter kr. 350,- for “basis” menuen og så kan  man lave tilvalg. Basis er en forret, “husets steak”, 1 slags tilbehør, 1 slags sauce og en dessert. Jeg valgte at få en ribeye på 350 g, som kostede kr. 50,- mere. Jeg kom af med ca. kr. 370,- for mad og drikkevarer – vi delte regningen ligeligt i mellem os – og det betalte jeg hellere end gerne. Super mad og super selskab, bedre aftens fås ikke. I den bekræftelse jeg fik fra restauranten stod der at vi havde 2 timer, fordi de dobbeltbooker deres borde, men da det var en forholdsvis stille aften, hvor ikke alle borde var booket 2 gange, fik vi lov til at blive siddende. Vi var der fra klokken 18 til omkring 22.30 – og der var ikke noget med at vi blev set skæv til eller følte at de prøvede på at få os til at gå. Jeg kommer gerne igen 🙂

Dejlig blå himmel over Københavns tage……

Et kig ned på hotellets hyggelige gårdhave……..

Jeg holder virkelig meget af de ture til København. De er ikke helt billige, men de er alle pengene værd. Selvom det som oftest er et hårdt program jeg har, så er der også rigtig meget hygge (og god mad) involveret og denne gang var bestemt ingen undtagelse. Det er så fedt at være sammen med mennesker, hvor man bare slapper af og føler sig godt tilpas. Tak for dejligt selskab, Line 🙂

Jeg var hjemme på mit hotel ved 23-tiden og jeg skal ærlig tilstå at jeg var træt, jeg havde jo også været tidligt oppe 🙂 Men der var lige nogle ting jeg skulle kigge på, inden jeg gik i seng. Dagen i dag er gået med et møde og en dejlig gåtur gennem København. Da jeg stod op skinnede solen og himlen var blå, så er København altså smukkest! Kl. 13.30 sad jeg atter i toget på vej mod Jylland.

 

Jeg var godt sulten da jeg kom hjem, for som sædvanlig havde jeg ikke rigtig fået noget frokost. Jeg ved ikke hvorfor, for jeg ved jo at jeg bliver sulten, men jeg kan aldrig rigtig lige beslutte mig for hvad jeg skal købe. Så det ender altid med at jeg ikke køber noget, men inden jeg når hjem er jeg altid hundesulten. Mon jeg nogensinde lærere det?? Kæresten hentede mig ved banegården og da vi kom hjem fik vi en bolle.

Sidst vi var over og handle faldt jeg over denne nye variation fra Philadephia, som jeg blev nødt til at prøve og jeg må sige at jeg er hooked. Jeg kan godt lide det fordi har en lidt syrlig kant og langt fra er så sødt som Nutella. Det bliver i hvert fald ikke sidste gang jeg køber det. Har I prøvet det??

Den anden dag da jeg surfede rundt på nettet faldt jeg over disse:

Dem måtte jeg bare eje, de er da for seje 😀

Aftensmaden i dag skulle være nem, så den bestod af hummus, stegt kylling, tomater, agurk, feta, kalamata oliven og fuldkorns tortillas. Nem og velsmagende aftensmad……

Så er der dækket op – vores tortillas blev varmet op inden vi fik dem………….

Aftenens tallerken………….

Print Friendly
Tilbage

15 kommentarer


  1. Apr 12, 2012
    10:47 pm

    Rikke Laasby Møller

    Hejsa Birthe,

    Jeg har set det Philadelphia chokolade-smøreost i min Netto og da jeg var lille…. mindre der fandtes der noget chokolade smøreost og min søster og jeg har snakket om det mange gange og den anden dag, så jeg det i Netto. Helt utroligt – det er åbenbart ikke kun tøjmoden, der går igen 😀
    Nu er jeg lidt nysgerrig og gætter på, at din tur til København, handler om Masterchef konkurrencen på tv – er det ikke korrekt ;.) Kan bare huske, at du engang skrev om, at du vist havde tilmeldt dig Masterchef. Her til aften, så jeg reklame for programmet på tv3 og det var ikke kendte med, men ikke kendte personer med og så slog det mig… dte er garanteret det du skal – spændende hvis det er 😀 og lykke til….

    God aften,
    Knus Rikke


    • Apr 13, 2012
      11:08 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Rikke!

      Jeg kan slet ikke huske at have hørt om det før, men det er sjovt at se noget lige pludselig kommer igen 🙂

      Det er ikke Masterchef, det er slet ikke mig sådan noget. TV-optræden er ikke lige det jeg higer efter. Jeg er jo heller ikke hverken kreativ eller iderig 😉

      Knus
      Birthe


      • Apr 13, 2012
        1:29 pm

        Charlotte

        Hej Birthe

        sludder og vrøvl – vel er du så:-)

        K.h.Charlotte


        • Apr 13, 2012
          1:53 pm

          Newyorkerbyheart

          Hej Charlotte!

          Well, det er der vist delte meninger om, men tak 😀

          KH
          Birthe


  2. Apr 12, 2012
    10:52 pm

    Karin M.Jensen

    Nöj hvor ville jeg gerne ha väret med på den tur ..blir helt hooked..på de steder i KBH..knus


    • Apr 13, 2012
      11:06 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Karin!

      Det var også, som sædvanlig, en dejlig tur. Jeg nød noget virkelig skønt mad og noget lige så dejligt selskab, det er altid dejligt 🙂

      Knus
      Birthe


  3. Apr 13, 2012
    9:02 am

    Forelsket i København

    Hej – og tak for en dejlig blog, som vi følger og elsker at læse! Vi bliver altid inspireret af dine mange opskrifter og anmeldelser – skønt!
    Dejligt indlæg om København – vi ville bare lige gøre opmærksom på vores blog, hvor du kan finde tips til Københavns mange vidunderlige og hemmelige steder, bare til næste gang, du kommer 🙂

    Hav en fantastisk weekend,
    Anne & Louise
    Forelsket i København


    • Apr 13, 2012
      11:05 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Anne & Louise!

      Tak for jeres kommentar, jeg må ind og kigge på jeres side. Det glæder mig at I kan lide min blog, det er jo altid dejligt at få at vide 🙂

      København er en smuk by, især i solskin og på stille gåture gennem byen sent om aftenen, det kan jeg godt lide…..

      Mange hilsner
      Birthe


  4. Apr 13, 2012
    3:17 pm

    Rikke Laasby Møller

    Hejsa Birthe,

    Joooooo du er da sååååååå – kreativ og idérig 😀 Ej altså, så må jeg have tænke hatten på igen, var ellers stensikker på, at jeg havde fundet ud af din lille hemmelighed he he he, men ak…. 😀 Glæde rmig til, at høre om den 😀

    God kreativ og idérig dag,
    Knus Rikke 😀


    • Apr 13, 2012
      9:49 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej igen, Rikke!

      Det var et godt gæt ellers 🙂

      Knus
      Birthe


  5. Apr 13, 2012
    11:25 pm

    Rikke Laasby Møller

    Hejsa Birthe,

    Tak …. synes jeg også 😀

    Knus Rikke


  6. Apr 14, 2012
    6:29 pm

    PandekagePiraten

    Jeg så smøreosten for ikke så længe siden, men jeg holdt mig i skindet, og gik forbi.
    Maden i København ser mega lækker ud 😀
    Hvordan reagerer folk egentlig når man sådan hiver kamera frem når man får sin mad? 😛 hehe


    • Apr 14, 2012
      9:58 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Pandekagepiraten!

      Du er mere standhaftig end mig 🙂

      Det er vist ikke så fremmed mere, at folk fotograferer deres mad. Jeg bruger nu også bare min mobil – men kæresten synes stadig at det er frygtelig pinligt 😀

      Mange hilsner
      Birthe


  7. Apr 14, 2012
    8:18 pm

    Piskeriset

    Argh, nu får jeg den vildeste trang til en stor, saftig steak! Jeg må prøve det sted på et tidspunkt – det står i forvejen på min aaaalenlange liste over steder, jeg gerne spiser 🙂


    • Apr 14, 2012
      9:57 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Piskeris!

      Det kan jeg godt forstå, det var en virkelig lækker steak. Kan varmt anbefale stedet, vi fik i hvert fald super lækker mad 🙂

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!