Newyorkerbyheart

Mini-farsbrød, salat med perlebyg og ahorn-dijondressing + besøg af lille, lækre Clara……

Løg sauteres med hvidløg og tørret timian…….

Derefter blandes det med tomatpuré, worcestershire sauce og bouillon……

Hakket oksekød blandes med løg-blandingen, æg og (panko)rasp…….

Formes til små farsbrød, som sættes på en bageplade…..

Bages næsten færdig, inden de tages ud og pensles med sovs……..

Ingredienserne til glaseringen koges sammen…….

De færdige, glaserede farsbrød…….

Grøntsagerne til salaten blandes sammen…….

Bland med perlebyg og hakket basilikum……

Klar til servering…….

Dagens tallerken lørdag og søndag……..

Hm, jeg er lidt bagud med indlæggene………..igen. Jeg har simpelthen været totalt drænet for energi siden jeg kom hjem fra Aalborg, så derfor er jeg kommet bagud med maden her på bloggen.

Lørdag og søndag fik vi de lækreste små, glaserede farsbrød med en lækker perlebygsalat til. Skøn aftensmad, som vi sagtens kunne spise 2 aftner i træk.

Farsbrødene havde den helt perfekte konsistens og en SKØN smag. Opskriften fandt jeg hos Kristines Kitchen Blog og det vil ikke være sidste gang jeg laver dem. Jeg har allerede ideer til variationer. Det eneste jeg ændrede denne gang er at jeg brugte grøntsagsbouillon i stedet for hønsebouillon og jeg kom lidt dijonsennep i sovsen til glaseringen. Opskriften bliver lavet som jeg lavede den…….

Perlebyg salaten blev bare lavet ud fra hvad jeg havde i køleskabet. Den passede fint til de lækre farsbrød. Jeg kogte rigeligt perlebyg lørdag aften, så jeg også havde til søndag, men jeg snittede først grønsagerne til salaten om søndagen på dagen.

Mini-farsbrød, glaserede (fra Kristines Kitchen Blog), 4 pers.:

500 g hakket oksekød

2 løg, finthakket

3 fed hvidløg, knust og finthakket

1 tsk. tørret timian

salt, friskkværnet peber

3 spsk. Worcestershire sauce

3/4 dl grønsagsbouilon (jeg brugte Herbamare og vand)

1 spsk. koncentreret tomatpuré

1-1½ dl panko rasp (eller almindelig rasp) – måske lidt mere

2 æg

Glaze:

1 dl ketchup

1 tsk. Tabasco (jeg brugte en med chipotle i, men den almindelig går også fint)

2 spsk. brun farin

½ dl æblecider eddike

½ tsk. stødt koriander

1 stor tsk. dijonsennep

Forvarm ovnen til 175 grader (varmluft). Beklæd en bageplade med stanniol og pensl med ganske lidt olie. Varm lidt olie op i en gryde ved middelvarme og sauter løg til de blive bløde og gennemsigtige, de må endelig ikke tage farve. Tilsæt timian og hvidløg og sauter videre til blandingen begynder at dufte, rør i det hele tiden. Tag gryden af varmen og tilsæt tomatpuré, bouillon og Worcestershire sauce – rør det godt ud. I en skål blandes hakket kød med æg, salt, friskkværnet peber, 1 dl rasp og løg-blandingen. Bland det forsigtigt sammen med en gaffel, men mos det endelig ikke for meget sammen, for så bliver farsbrødene kompakte og seje. Hvis farsen er for fugtig, så tilsæt lidt mere rasp. Del farsen i 8 og form til små farsbrød. Sæt i ovnen i 25 minutter. Kom ingredienserne til glaseringen i en gryde og og bring det i kog. Lad det småkoge i 5-7 minutter til det bliver tykt og sirups-agtig. Når farsbrødene har været i ovnen i 25 minutter, tages de ud og de pensles med sovsen. Sæt i ovnen igen i 10 minutter, tag ud igen og pensl med resten, hvis der er mere tilbage. Sæt dem i ovnen igen og giv dem yderligere 5 minutter. Hvis du brugte det hele i første omgang, så giv dem 15 minutter i stedet for 10. Tag ud og server.

Perlebygsalat med ahorn-/dijondressing, 4 pers.:

2 gulerødder, fintsnittet

1 bdt. asparges, det nederste knækket af og resten skåret i mindre stykker

1 gul peberfrugt, skåret i små tern

½ bakke San Marzano tomater, skåret i tern

1 squash, skåret i små tern

1 Halloumi ost, stegt og skåret i tern

frisk basilikum, hakket

3 dl perlebyg, godt skyllet

1 tsk. Herbamare grønsagsbouillon

Ahorn-/dijondressing:

4 spsk. olivenolie

3 spsk. æblecider eddike

3 spsk. ahornsirup

2 store spsk. dijonsennep

Maldon salt, friskkværnet peber

2 fed hvidløg, presset

Skyl perlebyg godt og kom dem i ½ liter vand sammen med Herbamare og lidt salt. Bring i kog og kog i ca. 17 minutter, jeg kan godt lide når de har lidt bid, ellers kog dem lidt længere. Hæld dem i en sigte og skyl med koldt vand, lad dem dryppe godt af. Bring vand med lidt salt i kog og giv de snittede asparges ca. 1 minut. Hæld vandet fra og overhæld dem straks med koldt vand, lad dem afdryppe. Hvis I kun er 2, så tag halvdelen af grøntsager og perlebyg fra – opbevar dem adskilte – og gem dem til dagen efter, ellers bland det hele sammen med den stegte ost og tilsæt tilsidst dressingen lidt efter lidt, så du kan regulere hvor våd du ønsker den. Smag den til.

 

I går kom kærestens søster på et lille kort besøg sammen med lille, lækre Clara. Jeg har helt tabt mit hjerte til den lille pige, hun er så skøn 😀 De medbragte en Othello-lagkage, som vakte lykke. Her følger lidt billeder af verdens skønneste lille Clara – og kage:

Print Friendly
Tilbage

10 kommentarer


  1. Apr 23, 2012
    2:22 pm

    Lea

    Ej altså Birthe, jeg bliver helt skruk af at se de billeder af skønne, skønne Clara..!
    Pyyh ha..
    Godt du kunne distrahere lidt med en opskrift. De farsbrød skal da prøves!!

    Kærligst Lea


    • Apr 23, 2012
      2:51 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Lea!

      Ja, hun er altså lækker, den lille Clara 😀

      Du må prøve de farsbrød, de var super lækre, var vi begge enige om…..

      KH
      Birthe


  2. Apr 23, 2012
    3:24 pm

    Camilla

    Yummy! Sikke en lækker lille baby 🙂 Hun er godt nok blevet stor, men stadig lige nuttet!! Nå, ja – maden ser også yummy ud, det må prøves snarest 🙂


    • Apr 23, 2012
      5:27 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Camilla!

      Ja, hun er så lækker, meget svær at stå for – men din søn er nu også en rigtig charmetrold 😀

      KH
      Birthe


  3. Apr 23, 2012
    5:12 pm

    heidi

    Åh, kunne godt spise sådan et farsbrød lige nu… det ser superlækkert ud. Og lille Clare er da også lige til at spise…

    Knus

    Heidi


    • Apr 23, 2012
      5:26 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Heidi!

      Det er simpelthen et af de bedste farsbrød jeg nogensinde har fået, meget lækre 🙂

      Knus
      Birthe


  4. Apr 23, 2012
    6:13 pm

    Kristine

    Guf, hvor ser de bare lækre ud de små farsbasser. Især den glasering der lokker mig ret meget 🙂 YUM!

    Og tak fordi du lige fik æggestokkene til at skrige endnu en gang. Nu var de ellers lige faldet til ro efter torsdagens hygge med lille Viktor 😀 Haha.


    • Apr 23, 2012
      8:01 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Kristine!

      Jeg er vild med amerikanernes måde at glasere deres farsbrød på – og denne er en virkelig lækker variant. Sweet and spicy, hånd i hånd 🙂

      Jeg bliver så glad hver gang jeg få lov til at være sammen med lille Clara, hun er så lækker, så jeg hiver hende ud af hendes mors arme lige så snart jeg ser hende 😀

      KH
      Birthe


  5. Apr 23, 2012
    7:38 pm

    Spaceblog

    Elsker farsbrød – dette var en ny variant. Check min blog m.h.t den lækre ramsløg creme.


    • Apr 23, 2012
      8:00 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Spaceblog!

      Denne variant kan i hvert fald varmt anbefales. Amerikanerne elsker – som oftest – farsbrød og især at glasere dem, hvilket jeg synes er et skønt touch 🙂

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!