Newyorkerbyheart

Storbyferie: Berlin, dag 4……….

05 april , 2012 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Dagbog, Ferie/rejser - Tags: , ,

I dag vågnede vi op til solskin for første gang på vores tur, det var dejligt, det var dog alligevel ret koldt. Efter morgenmaden fik vi pakket vores ting og sat ned i opbevaringsrummet, indtil vi skulle med bussen hjem mod Danmark.

Vores hotel, Mercure am Alexanderplatz, ikke noget særligt udefra – men det er blevet fint indeni………

Vi havde bestemt os for at tage i Madame Tussauds, men da vi ville stige på bussen kørte den ikke længere, pga at der var halvmaraton i byen – hvilket var gået helt hen over hovedet på os. Men da vi først begyndte at kigge rundt for alvor, kunne vi jo godt se at der var helt vildt mange mennesker i løbetøj og faktisk også rigtig mange mennesker med in-liners over skulderen. Så dag vejret var så godt, bestemte vi os for at se halvmarathon i stedet for Madame Tussauds. Vi gik hen mod Alexanderplatz og stillede os op og så mens dem på in-liners varmede op. Nogle af dem løb godt nok ekstrem hurtigt, det var ret imponerende at se……

Opvarmning………..

De første der blev sendt afsted var de professionelle (vil jeg skyde på – eller i hvert fald de bedste mænd), efter fulgt af de bedste kvinder og så kom alle motionisterne tilsidst. Der var ikke så mange af de helt gode – måske godt 150 i alt – men der var rigtig mange motionister. De bedste på in-liners kom i mål godt 35 minutter efter starten var gået……….

De sidste par 100 meter inden mål……..

Omkring det tidspunkt at de første in-liners kom i mål, blev løberne sat i gang. De blev også sat i gang ad flere hold og der var altså rigtig mange af dem. Efter forlydende skulle der have være ca. 30.000 deltagende, men jeg ved ikke om det var inklusiv dem på hjul. Der var i hvert fald MANGE og det tog rigtig lang tid inden de alle var sat afsted………..

Den bedste løber var i mål på lige under en time og overhalede faktisk de sidste in-liners der var tilbage på rute, ganske imponerende. Det var ret sjovt at være vidne til sådan en stor begivenhed og vi fortrød aldrig at vi ikke var taget på museum i stedet for, men det var selvfølgelig også fordi solen skinnede. Når vi kunne stå lidt i læ, så kunne vi også holde varmen, men ellers frøs vi stadig lidt, for det var bidende koldt trods solens stråler.

Ved 12-tiden begyndte vi at lede efter noget at spise, der var virkelig MANGE mennesker i byen – jeg tror aldrig at jeg har set Alexanderplatz så fyldt med mennesker – så vi var spændt på om vi kunne finde et sted at spise inden al for lang kø. Vi skulle være tilbage på vores hotel kl. 13.45, klar til at sætte kursen tilbage mod Danmark. Vi valgte at gå ind på en Blockhouse igen (som vi også besøgte på vores 2. aften i byen), hvor vi jo også kunne sidde ned, så jeg kunne hvile min trætte og meget ømme krop. Jeg fik en lille steak med bagt kartoffel – som igen smagte skønt – kæresten bestilte en burger og den var virkelig skuffende, så det gør vi ikke mere.

Kl. 14.15 kørte bussen fra hotellet, vi var lidt forsinket i afgangen, men det nåede vi at indhente på turen hjem. Hjemturen bød kun på 2 pauser, en kort stræk-ben-pause og så ½ time til aftensmad, det passede mig godt at pauserne var så få, for så kunne jeg få hvilet lidt. Jeg tror jeg sov en lille times sammenlagt i bussen hjem. Vi var hjemme hos prinsessen igen ca. 21.15, det var dejligt at se hende igen og jeg tror også at hun havde savnet os. Hun hoppede i hvert fald op til kæresten da han lagde sig på sofaen og lå helt oppe i hovedet på ham, så de næsten lå næse mod næse 😀

Det var slut på endnu en tur til Berlin, som jo virkelig er en skøn by at besøge. Heldigvis ligger den jo også forholdsvis tæt på os, så det ikke tager så lang tid at komme dertil. Det er helt sikkert, at det ikke er sidste gang vi har været i Berlin. Dette var 3. gang og jeg er sikker på, at fremtiden vil byde på endnu flere besøg.

Læs om Berlin, dag 1 HER

Læs om Berlin, dag 2 HER

Læs om Berlin, dag 3 HER

Print Friendly
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!