Newyorkerbyheart

USA-tur 2012: afrejse og dag 1, New York

Aftensmad i toget……….

Onsdag den 9. maj ved 17-tiden kørte kærestens mor os ned til banegården, så vi kunne tage toget til Kastrup. Vi havde booket overnatning hos Go Hotel i Kastrup. Vi tog en taxa til hotellet fra banegården i Kastrup, det viste sig dog at hvis vi var stået af i Tårnby, så kunne vi være gået dertil. Det ligger nemlig lige på den anden side af banegården i Tårnby. Anyway, hotellet – som vist er et gammelt plejehjem eller noget i den stil – var helt ok. Værelset var lidt lille med al den bagage vi havde med, men det gik 🙂

Morgenmad i lufthavnen………..

Hotellet bestilte taxa til os kl. 06.15, så vi skulle tidligt op. Jeg havde ikke sovet så meget, men det er meget almindeligt for mig, især når jeg ved at jeg skal op 🙂 Vi fik hurtigt checket vores bagage ind og så gik jagten ind på morgenmad, vi var sultne, for vi havde spist tidligt aftensmad aftenen før. Morgenmaden var nu helt bestemt ikke noget at prale af, men vi blev da mætte, så den del opfyldte den. Vi skulle flyve kl. 09.05 med United Airlines direkte til lufthavnen i Newark.

Flymad, som var ret forfærdelig……….

Wrap, chips og et lille stykke chokolade, inden vi forlod flyet………..

Flyveturen forløb som den slags nu en gang gør. Vi var så heldige så vi havde 3 sæder og så havde vi købt ekstra benplads, så vi sad faktisk ok. Normalt synes jeg at flymad er nogenlunde, men det vi fik på vejen over til USA var ret forfærdelig. Kødet var ubestemmeligt og grøntsagerne helt udkogte, så jeg spiste faktisk ikke rigtig noget af det. Det eneste der var spiseligt var salaten. Da vi nærmede os USA var jeg ved at være godt sulten og heldigvis fik vi en wrap med kalkun, som var ret god – dog desværre meget lille – 1 pose chips og et lille stykke chokolade. Vi landede i Newark kl. 12.00 lokal tid (Danmark er 6 timer foran USA’s østkyst), vi kom igennem immigration og fik vores bagage. Vi havde booket værelse i 2 nætter på Hampton Inn Newark Riverwalk og det var et rigtig fint hotel. Fin reception og meget hjælpsom personale.

Udsigten fra vores værelse………

Vores værelse lå med en skøn udsigt ud til promenaden ved floden – og så var det dejligt stort. Vi havde 2 queen-size senge, et stort badeværelse og en garderobe. Vi satte bare vores tasker og gik så ned i receptionen for at finde ud af hvordan vi kom ind til New York City. Hotellet havde en shuttle-service, som hoteller nær lufthavnen tit har. De er som oftest gratis og kører på et fast skema først på dagen og derefter kører den efter behov. Vi blev kørt ind til Penn Station, Newark, hvorfra vi tog New Jersey Transit ind til Penn Station, New York City. Det tog ikke særlig lang tid, måske et lille kvarter eller sådan noget og det var nemt at finde ud af.

Penn Station, Newark er et meget smukt sted………..

Vi havde ikke gået længe, inden dette syn mødte os…….

Da vi kom op på gaden fra Penn Station, New York City, gik vi et stykke vej. Temperaturen var helt perfekt, omkring de 20 grader og med en dejlig brise. Vores mål var Carnegie Deli (854 7th Avenue at 55th Street), som jeg har læst en del om. Deres pastramisandwich skulle være fuldt på højde med dem fra Katz Deli (205 Eash Houston Street) – som vi besøgte sidste år. Vi gik ikke hele vejen, vi snød lidt og tog subway’en for vi var MEGET sultne og trængte virkelig til at få noget mad. Klokken var efterhånden ved at nærme sig 15.00 (lokal tid) og det var længe siden vi havde fået ordentlig mad.

Carniegie Deli………..

Der er berømtheder fra gulv til loft……….

….og her er så deres pastrami sandwich………

Carnegie Deli er en institution i New York, den har eksisteret siden 1937 og der hænger indrammede berømtheder over det hele. Vi bestilte deres pastrami sandwich og selvom jeg var forberedt på at den var stor, så fik jeg alligevel et chok da den blev serveret. Jeg syntes at den vi fik på Katz var stor, men denne her har nok dobbelt så stor og helt umulig at spise med fingrene. Jeg var hundesulten, men kunne alligevel kun spise halvdelen, resten tog jeg med og gav til en hjemløs. Men den smagte virkelig godt og vi blev mætte. Men skulle jeg vælge mellem Katz Deli og Carnegie Deli, så tror jeg alligevel at jeg ville vælge Katz. Bare fordi jeg bedre kunne lide stemningen der og jeg synes faktisk også bedre om deres sandwich. Carnegie Deli er også kendt for deres cheesecake, men vi skulle helt bestemt ikke have mere, der var dog en del, der delte et stykke – igen, hvis I bestiller cheesecake så del – stykkerne er STORE!

Central Park……….

Efter at have spist så meget, havde vi brug for at gå, så vi gik lidt rundt på må og få. Vi var tæt på gaden hvor vi boede sidste år – Upper West Side – og vi kom til at holde meget af det område. Vi gik en tur i Central Park, men det blev ikke så længe for vi var ærlig talt til at være ret trætte. Ved 19-tiden tog vi toget tilbage til Penn Station, Newark, hvor vi ringede efter hotellets shuttle og så kom de og hentede os. Tilbage på hotellet var der dømt bad og afslapning, som hurtig gik over i søvn, for vi var begge helt færdige.

Print Friendly
Tilbage

18 kommentarer


  1. May 22, 2012
    10:34 pm

    Hanne

    Taastrup… Du mener vel Tårnby? 😀 For der er sørme langt fra Kastrup til Taastrup.


    • May 22, 2012
      10:38 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Hanne!

      Tak for det, det er straks rettet, jeg mente selvfølgelig Tårnby 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  2. May 22, 2012
    10:45 pm

    Piskeriset

    *reeeevne* Hov, jeg lovede jo… 😀
    Kan du give et par tips til at finde rimelige hoteller til rimelige priser? Plejer du at bruge en bestemt hjemmeside, eller skifter metoden fra gang til gang? (synes det umiddelbart virker som det sværeste, når der skal planlægges en NY-tur).


    • May 22, 2012
      10:49 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Piskeriset!

      Vi booker altid en pakkerejse, fordi vi på den måde er sikret bedst mod konkurs osv. Denne gang brugte jeg Expedia, der kan du vælge forskellige hoteller, alt efter hvad du ønsker af beliggenhed, komfort osv. Jeg bruger altid Tripadvisor.com inden jeg bestemmer mig for at hotel, fordi bruger kommentarerne er gode og der er billeder fra dem der faktisk har været på hotellet, altid bedre end hotellets hjemmeside 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


      • May 22, 2012
        10:53 pm

        Piskeriset

        Pakkeløsningen tiltaler mig også af præcis samme grund – så er man sikret i tilfælde af konkurs. Expedia har vi også brugt 1-2 gange før og var fint tilfredse, så mon ikke jeg skal gøre det igen? Tak for svaret 🙂


        • May 23, 2012
          12:53 pm

          Newyorkerbyheart

          Hej Piskeriset!

          Vi har også brugt Expedia et par gange før og altid været tilfreds. Det er så dejlig nemt og så er det hele samlet et sted 🙂

          Mange hilsner
          Birthe


  3. May 22, 2012
    11:14 pm

    Carina

    Ej, hvor vil jeg gerne til New York! Jeg håber du havde en god tur til Staterne.
    Vi bor altid på Hampton Inn, hvis det kan lade sig gøre, de har en rigtig god morgenmad 🙂
    Jeg nyder at læse din blog, og har efterhånden lavet en del af dine opskrifter. Men nogle gange kan det være lidt svært at finde ingredienserne, når man har valgt at bo i Californien 😉
    Solskins-hilsner
    Carina


    • May 23, 2012
      12:52 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Carina!

      Åh, men at bo i Californien kan nu heller ikke være så slemt 😉 Jeg tror du oplever det samme som mig, når jeg ser opskrifter på amerikanske blogs er der så mange ting jeg ikke kan få fat i – så jeg kender lidt til det…..

      Mange hilsner
      Birthe


  4. May 23, 2012
    7:17 am

    Bianca

    Hej Birthe!
    Sidder allerede og drømmer mig tilbage til USA. – New York står virkelig højt på listen lige nu. 🙂
    Knus


    • May 23, 2012
      12:51 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Bianca!

      Jeg drømmer også allerede igen – og jeg er kun lige kommet hjem 🙂 Jeg ELSKER NYC, byen puls er bare så fed 🙂

      Knus
      Birthe


  5. May 23, 2012
    8:41 am

    Mette

    Den sandwich ser vild ud:-) Er der kun kød i?


    • May 23, 2012
      12:50 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Mette!

      Jeps, kun kød og 2 tynde stykker brød 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  6. May 23, 2012
    1:20 pm

    Susanne

    Hej Birthe og velkommen hjem igen 🙂
    Dejligt at have dig tilbage, så jeg kan inspireres igen.
    Vil lige fortælle at jeg har forhåndsbestilt din bog på gucca.dk… Glæder mig vildt til efteråret så jeg kan få den i hænderne 😉
    Mange hilsner
    Susanne


    • May 23, 2012
      1:21 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Susanne!

      Ej, er det rigtigt?? Jeg bliver helt rørt, min første bestiling 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  7. May 23, 2012
    1:36 pm

    Susanne

    Glæder mig at være en af de første til at bestille din bog…. Jeg tager hatten af for dig Birthe. Du inspirerer mig både med din mad/dine opskrifter og dit gå-på-mod.
    Mange hilsner
    Susanne


    • May 23, 2012
      1:41 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej igen, Susanne!

      Mange tak, det gør mig uendelig glad at læse dine ord. Det er ikke altid nemt at være blogger, men sådan en kommentar hjælper meget på det hele 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  8. May 23, 2012
    3:31 pm

    Elsebeth

    Dejligt, I havde en god tur! Både fra DK og USA har jeg altid en god rugbrødsmad + grønt med, som jeg spiser som det sidste måltid, inden vi lander. Deres sidste servering er altid det ringeste mad på turen – også hos SAS – og da jeg heller ikke er til dårlig lufthavnsmad, er det godt at have rugbrød i maven, til jeg når endestationen efter lange ventetider, tre flyveture og i alt 24 timer både ud og hjem. De ture er ingen fornøjelse mere, snarere hårdt arbejde.


    • May 23, 2012
      8:21 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Elsebeth!

      Godt råd, det må jeg huske, jeg er bare ikke så god til madpakker 🙂

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!