Newyorkerbyheart

Drømmekage med marcipan……….

14 maj , 2012 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Kager/Brød/Småkager, Opskrifter - Tags: ,

Groftrevet marcipan vendes i dejen………..

Dejen hældes i en lille bradepande……….

Smør, brun farin, kokos og mælk blandes sammen og varmes op ved svag varme………..

Når kagen er nærmest gennembagt tages den ud………….

Kokosblandingen hældes over og så skal den ind i ovnen igen……..

Efter afkøling kan kagen nydes………….

Denne lækre drømmekage-opskrift er fra “Kager skal der til………“. Marianne har – ligesom mig – en svaghed for marcipan, så derfor er der marcipan i denne opskrift 😀

Jeg ændrede dog lidt på målene. Jeg skar i sukkeret og lavede mindre topping. Opskriften passer til en bradepande på ca. 20 x 30 cm. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den, original opskriften kan ses her………..

Drømmekage med marcipan, 1 bradepande:

5 æg

225 g rørsukker

90 g marcipan, groftrevet

85 g smør, smeltet

3 tsk. bagepulver

korn af 2 stang vanilje

280 g mel

2 dl mælk

Topping:

150 g smør

175 g kokosmel

275 g brun farin

1½ dl mælk

Æg, vaniljekorn og sukker piskes rigtig godt med en el-mikser, til det bliver lyst og tykt. Tilsæt den groftrevne marcipan. Bland bagepulver med mel og tilsæt det skiftevis med mælken. Rør tilsidst det smeltede smør i. Dejen hældes i en bradepande, beklædt med bagepapir og bages ved 200 grader (ikke varmluft) i 18-20 minutter, tjek om den er gennembagt. Imens smeltes de 150 g smør ved lav varme i en gryde og resten af ingredienserne til topping tilsættes. Lad det varme igennem og rør det godt sammen. Når kagen er bagt tages den ud af ovnen, topping fordeles ovenpå og ovnen skrues op til 250 grader (ikke varmluft). Sæt bradepanden i ovnen igen og giv den 5 minutter mere. Tag ud og lad den køle af, inden den spises.

Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. May 16, 2012
    9:44 pm

    Jette

    Tak for opskriften. Jeg er normalt ikke så glad for marcipan, men dine billeder er så flotte, at jeg helt får lyst til at bage kagen.


    • May 18, 2012
      6:26 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Jette!

      Jeg æællsker marcipan, håber dig at du også vil kunne lide kagen 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  2. May 17, 2012
    11:42 am

    Astrid Lind

    Ej men.. nu har jeg gået og sagt til mig selv hele morgenen, at jeg Ikke måtte bage i dag 😀 Det er ikke fair!
    Hold nu op den ser lækker ud – og så med marcipan. Mums!


    • May 18, 2012
      6:19 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Astrid!

      Håber du vil kunne lide den, jeg elsker kager med marcipan i. Den holdt sig lækker i flere dage 🙂

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!