Newyorkerbyheart

Frikadeller og sprød kartoffelsalat med mormordressing (Magasinet Mad! nr. 5/2012)……

Nye kogte, afkølede kartofler blandes med spidskål og radiser………..

Mormordressing hældes over………..

Det hele vendes godt rundt og drysses med lidt purløg……..

Aftenens tallerken………….

Jeg kæmper stadig med at komme mig ovenpå vores USA-tur. Jeg er uendelig træt og kan slet ikke komme op om morgenen. Det er langt hen på formiddagen, faktisk nærmest middag, inden jeg slår benene ud over sengekanten. Jeg håber at det forsvinder i denne uge……..

Energien til at lave mad er i minus og med det også “kreativiteten”, så det er godt at der lå madblade og ventede på mig da vi kom hjem 😀 Valget faldt på en opskrift fra det seneste nummer af Magasinet Mad! (nr. 5/2012) på frikadeller og en sprød kartoffelsalat, det så dejligt sommerligt ud. Jeg lavede frikadellerne som jeg plejer. Det er det eneste som kæresten har bedt om at jeg ikke ændrer på – og det holder jeg. Til kartoffelsalaten brugte jeg purløg, for det havde jeg stående ude i en krukke på terrassen. Det blev virkelig lækkert og dejligt sommerligt, som passer perfekt til disse varme dage………….

Frikadeller og sprød kartoffelsalat med mormordressing (Magasinet Mad! nr. 5/2012), 4 pers.:

650 g nye kartofler, skrabet

1 spidskål, fintsnittet

2 bdt. radiser, skåret i skiver

Dressing:

1½ dl piskefløde

1 spsk. sukker

saft af 1 citron

salt, friskkværnet peber

Skær evt. kartoflerne i mindre stykker og hæld vand ved så det netop dækker, tilsæt lidt salt. Bring det i kog og kog i 5-8 minutter, alt efter størrelse. Sluk for varmen, men lad gryden stå på blusset i endnu 5-8 minutter (igen efter størrelse). Hæld vandet fra og lad dem køle helt af. En rest kartofler fra dagen før kan fint bruges. Skær kartoflerne i skiver og bland med spidskål og radiser (se note). Kom ingredienserne til dressingen i en skål og pisk den sammen, smag den til. Hæld over salaten og vend godt rundt, lad det stå og trække mens frikadellerne steges. Lav en portion frikadeller, evt. som disse.

Note:

Jeg snittede al kål og radiserne, men kom halvdelen i plastikbøtter og satte i køleskabet, så jeg kan lave en frisk portion i morgen. Jeg tror at det vil blive lidt for slattent, hvis det skal stå natten over.

 

I dag faldt jeg over DETTE på nettet, jeg blev umådelig stolt og lidt skræmt, for pludselig bliver det hele meget virkeligt og bogen er jo faktisk slet ikke færdig endnu. Men hold nu op, hvor jeg også glæder mig 🙂

HUSK:

Konkurrencen om den lækre chokolade slutter i aften ved midnat, så du kan stadig nå at deltage hvis du ikke har gjort det endnu – og hold øje – for der kommer snart en ny med en flot stor præmie 🙂

Print Friendly
Tilbage

10 kommentarer


  1. May 23, 2012
    11:00 pm

    sara

    Det lyder vildt godt med den kartoffelsalat- må helt sikkert prøves! og hvor er det lige sejt med den bog- det skal nok blive en succes. Du har en trofast skare her, deriblandt mig, som sikkert vil støtte salget!


    • May 23, 2012
      11:13 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Sara!

      Den kartoffelsalat kan virkelig anbefales, jeg kunne godt lide at der var så meget bid i den. Tak for de pæne ord, de gør mig meget glad. Jeg glæder mig så meget til at dele den bog med jer 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  2. May 24, 2012
    2:07 am

    Elsebeth

    Heldigvis springer purløgene ud nu, de smukke blomster pynter og smager dejligt.


    • May 25, 2012
      6:45 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Elsebeth!

      Det har du nemlig helt ret i 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  3. May 24, 2012
    5:59 am

    Monsterscircus

    Dejligt lækker aftens mad til den dejlige sommer aften. Det minder mig om jeg skal ud og trække radiser op af den varme muld. Ha en fantastisk dag.


    • May 24, 2012
      11:58 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Monstercircus!

      Åh, det må være skønt at have sine egne radisser, jeg elsker radisser 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  4. May 24, 2012
    12:19 pm

    Elsebeth

    Her kommer rådet mod jetlag: Melatonintabletter, som kun kan købes i USA, men det er jo også derovrefra “balladen” starter! Fås i ethvert supermarked med drugstore (over the counter). Da jeg er i USA tre uger ad gangen og skal “vende” ni timer, var jeg somme tider to måneder om at komme hjem på plads, og så skulle jeg snart af af sted igen. Gik på nettet og fandt løsningen: Starter én uge før afrejsen med at tage én tablet (3 mg) inden sengetid og fortsætter én uge hjemme. Dem tager alle USAerne og DKerne i familien.
    Er du der kun én uge, så gå ud og køb dem straks og start første aften med kuren – and one of your problems will be solved.


    • May 24, 2012
      12:22 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Elsebeth!

      Nu du skriver det, så har jeg vist hørt om det før, men TAK 🙂 Jeg har faktisk melatonin piller, men kun 10 mg, men det vil jeg huske. En del af min træthed skyldes dog også min sygdom og fordi jeg har været lige lidt for presset, men det lader til at blive bedre lige så langsomt…..

      Mange hilsner
      Birthe


  5. May 25, 2012
    1:41 pm

    Duddi

    Hej Birthe 🙂
    Jeg har lige været inde og forudbestille din kogebog og jeg GLÆDER mig meget til at få den hjem 🙂
    Du er meget inspirerende at følge og jeg er en STOR fan af din blog…… 🙂
    Keep up the good work 😉

    Kh Duddi


    • May 25, 2012
      1:48 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Duddi!

      Ih, det gør mig meget glad, især fordi folk – inde på siden – allerede er begyndt at anmelde min bog INDEN de overhovedet har set den 🙂

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!