Newyorkerbyheart

Sydlandsk laksesalat………..

Ingredienserne til dressingen……….

Kogt perlespelt blandet med lidt af dressingen……….

Fyldet til salaten………

Laks krydres og steges…………

Salaten blandes sammen………..

…….og laksen lægges på…………

Aftenens tallerken…………

En dårlig nat har givet mig en dårlig dag – og jeg fået lavet absolut INGENTING! Ikke lige ideelt i disse dage hvor der er så meget jeg burde, men sådan er livet altså. Det er ikke alting jeg kan planlægge mig ud af. Jeg håber på en væsentlig mere produktiv dag i morgen, det positive er, at den ikke kan blive mindre positiv 🙂

Men aftensmad har jeg dog fået lavet – og en virkelig skøn en af slagsen. Opskriften er fundet hos PreventionRD, som er en side med utrolig smukke billeder og lækre opskrifter. Jeg skiftede orzo ud med med perlespelt, jeg tror ikke engang at orzo kan fås herhjemme, men ellers ændrede jeg ikke noget. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den………

Sydlandsk laksesalat (fra PreventionRD), 2-3 pers.:

250 g laks uden skind og ben

lidt tørret oregano

2 dl perlespelt

1 tsk. Hermabare

4 dl vand

salt, friskkværnet peber

2 spsk. kalamata oliven uden sten, halveret

1 rød peberfrugt, skåret i små tern

1 lille rødløg, finthakket

80 g god feta, brækket i mindre stykker

1 dåse artiskokhjerter, godt afdryppet og skåret i mindre stykker

1 stor håndfuld blandede salatblade

lidt olivenolie

Dressing:

½ dl olivenolie

½ dl rødvinseddike

1 1/4 tsk. tørret oregano

1 1/4 tsk. tørret basilikum

1 1/4 tsk. hvidløgspulver

1 tsk. løgpulver

1½ tsk. dijonsennep

salt, friskkværnet peber

Bland ingredienserne til dressingen i en skål og pisk det godt sammen. Smag til og stil til side. Skyl perlespelt godt. Kom de 4 dl vand i en gryde sammen med spelt, lidt salt og Herbamare. Bring i kog og skru ned for varmen, lad det koge i 15 minutter. Hæld vandet fra og lad dem dryppe af. Kom dem tilbage i gryden og vend halvdelen af dressingen i, vend godt rundt. Gør grønsagerne klar og kom dem i et fad, hæld perlespelten ved sammen med resten af dressingen og vend det hele godt rundt. Tilsæt salatbladene og vend rundt igen. Krydr laksen med salt, friskkværnet peber og oregano. Varm lidt olivenolie op på en pande, kom fisken på og steg den i 1½-2 minutter på den ene side, vend og steg i 1 minut på den anden side – alt efter tykkelse – men det er vigtigt at laksen ikke få for meget, den må gerne var pink indeni. Del fiske i flager og kom ovenpå salaten. Server straks sammen med noget brød.

 

Jeg synes at det er rigtig FEDT at Danmark for 3. år i træk har verdens bedste restaurant. Det er godt for Danmark på mange fronter og jeg håber også at det betyder endnu mere interesse for den mad vi laver, spiser og køber. Personligt har jeg det dog sådan at jeg ikke tror at jeg nogensinde kommer til at spise på NOMA, mest fordi jeg nok synes at det er liiiige for mærkeligt for mig – som alle ved er jeg jo ikke den store gastronom og jeg prøver ikke på at udgive mig for at være det 😉 Der er virkelig mange andre restauranter jeg hellere ville spise på, for mig behøver mad ikke at være underlig for at være god 🙂

Hvad med dig, er du ved at spare sammen til at spise på NOMA?

Print Friendly
Tilbage

6 kommentarer


  1. May 1, 2012
    9:59 pm

    Piskeriset

    Hm, jeg ved ikke en gang, hvad orzo er – det må jeg google om lidt 🙂
    Men spelt og laks går i hvert fald godt sammen – mmm 🙂

    Ja, jeg vil meget gerne spise hos noma! Jeg elsker eksperimenterende madlavning og er meget imponeret over deres kreativitet. Jeg har dog ikke forsøgt at få bord – har næsten opgivet på forhånd – men en eller anden dag må jeg forsøge… 🙂


    • May 1, 2012
      10:21 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Piskeriset!

      Spelt og laks er en herlig spise – og heldigvis er der også lidt til frokost i morgen 🙂

      Jeg havde luret at du gerne vil spise på NOMA, jeg tror du vil få et stort kick ud af det. Du må bare booke og så håbe på det bedste. De sagde i TV i morges, at det er nemmere hvis du er fleksible mht hvor mange personer, tidspunkt og ugedag det er.

      Mange hilsner
      Birthe


  2. May 2, 2012
    8:25 am

    Rikke

    Hej Birthe
    Jeg har købt orzo hos min etniske købmand/grønthandler. Måske kan du finde det der hvis du gerne vil prøve. Lækker salat.

    Rikke


    • May 2, 2012
      10:38 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Rikke!

      Ih, tak for tippet. Jeg må se om jeg kan finde nogen næste gang jeg kommer til København 🙂 Her hvor jeg bor, har vi – desværre – ingen etniske købmænd 🙁

      Mange hilsner
      Birthe


  3. May 2, 2012
    8:33 pm

    Kirsten Horsbøl

    Uhm, den salat ser godt nok lækker ud, den skal klart prøves som en del af min nye, sunde livsstil nr. 17000 :-).
    Jeg har spist på Noma for nogle år siden (før de blev kåret som verdens bedste restaurant). Det var rigtig lækkert, en fantastisk oplevelse.


    • May 2, 2012
      9:37 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Kirsten!

      Den smagte også rigtig dejlig og mættede godt. Jeg er vild med perlespelt 🙂

      Dejligt at læse, at I havde en god oplevelse 🙂

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!