Newyorkerbyheart

Anmeldelse af parmesankværn og ostehøvl fra Microplane……….

Produkter jeg skal afprøve for Hamonoya, som bl. a. forhandler Microplane. Det er en parmesankværn, en ostehøvl og et Garlic Card………….

Parmesankværn fra Microplane, forhandles af Hamonoya…………

Der er plads til masser af ost i kværnen og den er nem at bruge…………

Jeg har fået tilbudt at afprøve produkter fra Hamonoya, som bl. a. forhandler Microplane og det er jeg rigtig glad for. Jeg har 3 rivejern fra Microplane og 1 muskat rivejern (grate ‘n shake), alt sammen købt på Ebay – og jeg kan tage mig selv i at stå og smile hver gang jeg bruger dem. Alting er blevet så nemt at rive og det betyder meget, når man som jeg har fibromyalgi og dermed ikke har de store kræfter i arme og hænder.

Jeg måtte selv vælge hvad jeg ville anmelde, så mit valg faldt på parmesankværn (Easy Prep-serien) og ostehøvl (Specialprodukter), begge dele fra Microplane) og så et Garlic Card.

Parmesankværne brugte jeg i går da jeg lavede grøntsagslasagnen og jeg må sige, at den er let at bruge. Osten skal bare ned i kværnen og så det er legende let at dreje kværnen og dermed rive osten. Det er endnu lettere end at bruge rivejernet, som jeg jo ellers har været super glad for. Derfor kan jeg kun sige godt om brugervenligheden. Hvis jeg skal være lidt kritisk så er det at den ekstra kniv der er med, sidder nede i låget til kværnen og den er mere end almindelig svær at få ud. Det er knap så praktisk med sådan nogle fingre som mine, så derfor forsøgte jeg mig slet ikke ud i at prøve at skifte kniv. Det er helt klart en kværn jeg vil komme til at bruge meget. Den er også fin at sætte ind på bordet, så man selv – og gæster – kan rive parmesan over deres mad.

Ostehøvl fra Microplane………..

Mht. ostehøvlen, så er det en helt anden sag. Jeg valgte ostehøvlen, fordi jeg er ude efter at finde en, hvor jeg ikke skal bruge så mange kræfter. Jeg har tit svært ved at skære mig en skive ost, fordi mine fingerkræfter simpelthen ikke rækker til det – eller i hvert fald ikke uden at det er ret smertefuldt. Derfor havde jeg måske også for store forventninger til ostehøvlen.

Jeg afprøvede den i fredags, da Line kom og hvor jeg havde bagt boller til frokost. Jeg havde også købt et stykke ost og så skulle ostehøvlen have sin ilddåb. Den er faktisk meget smart i og med at man selv kan indstille den tykkelse man ønsker på osten, ved at dreje på det hvide håndtag for enden af skaftet. Jeg kunne dog slet ikke få den til at skære en skive. Det eneste jeg fik ud af det var en hakket ost, som ikke så særlig pæn ud bagefter. Line prøvede den også, desværre med samme resultat som jeg. Senere har kæresten også afprøvet, men det hjalp ikke rigtig noget. Jeg ved dog ikke om det er fordi den ost vi afprøvede den på, er for blød. Så jeg vil prøve igen med en mere fast ost, når jeg får fingre i en.

Opdatering 18. 06. 2012:

Jeg fandt ud af at det faktisk ikke var så svært at få rivejernet ud af låget. Jeg gjorde den fejl, at jeg forsøgte at få den ud, ved at løfte den op og det er jo nærmest umuligt. Men ved at banke låget let ned i bordet, så falder rivejernet ud, så svært er det altså ikke. Det er bare mig der ikke er så praktisk anlagt………

Print Friendly
Tilbage

10 kommentarer


  1. Jun 14, 2012
    5:48 pm

    Ole

    Hej,
    Måske skulle du prøve en osteskærer i stedet. Den kræver i hvert fald ikke mange kræfter 🙂
    Se f.eks.:
    http://www.emmers.dk/product_info.php?cPath=34_44&products_id=1006
    Mange hilsner, Ole


    • Jun 16, 2012
      11:40 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Ole!

      Den er bare lidt stor, men ellers helt perfekt 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  2. Jun 14, 2012
    9:02 pm

    Birte Poulsen.

    Kære Birthe
    Har du prøvet at lave disse knuste kartofler? – Fik dem anbefalet af en kollega. De er simpelthen bare MUMS. Jeg brugte dog timian i stedet for rosmarin.
    Kan varmt anbefales. Glæder mig til at høre hvad du synes om dem, hvis du prøver 😉
    K H Birte


    • Jun 14, 2012
      9:49 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Birte!

      Nej, jeg har ikke prøvet dem. Jeg har tilladt mig at slette linket 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


      • Jun 16, 2012
        7:41 pm

        Birte Poulsen.

        Hej Birthe,
        Jeg undskylder mange gange. Kom først bagefter til at tænke på, at jeg selvfølgelig ikke skulle lægge et link til en anden madbloggers side ud på din skønne side. Sorry, sorry!
        Jeg syntes bare at de smagte så godt, at jeg syntes du skulle prøve dem…. Gør det aldrig igen.
        Håber jeg er tilgivet.
        Mange hilsner Birte


        • Jun 16, 2012
          7:58 pm

          Newyorkerbyheart

          Hej Birte!

          Ingen problem, der er ikke noget at tilgive. Det er bare ikke alle links som jeg ønsker at have liggenden 😀

          Mange hilsner
          Birthe


  3. Jun 15, 2012
    7:48 am

    Lars Rosengren

    Hej

    Hvis ret skal være ret, så er det da fuldstændigt ligegyldigt om du køber en mere fast ost. Der er vel ikke nogen der køber en ostehøvl for kun at bruge den på meget faste oste.

    Det glæder mig at du er ærlig omkring de produkter du afprøver.

    Jeg har en søster, der har ledegigt. Så den parmesankværn er sikkert lige hende:)


    • Jun 15, 2012
      11:52 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Lars!

      God pointe!

      Jeg er sikker på at din søster vil blive glad for den parmesankværn, jeg synes i hvert fald at den er super nem at bruge 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  4. Jun 15, 2012
    8:39 am

    Anette

    Hej Birthe.

    Jeg har ikke skrevet kommentarer her før, men jeg følger dig og dine lækre opskrifter. Synes det er rigtig spændende at læse om dine rejser til USA. Har en mand der er lidt bidt af landet, men jeg har aldrig selv været der. Det må komme 🙂
    Glæder mig til din kogebog kommer. Det bliver absolut et julegaveønske fra mig 🙂
    Jeg har en ostehøvl i koksgrå plastik til 20 kr. Det er den bedste ostehøvl jeg nogensinde har prøvet. Selv om osten er ret blød, skærer den rigtig fint.
    Har vist set den i Fakta på et tidspunkt.

    Mange hilsner
    Anette


    • Jun 15, 2012
      11:51 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Anette!

      Det glæder mig at du har fået lyst til at smide en kommentar herinde, tak for det, det værdsætter jeg virkelig meget 🙂 Jeg håber for dig at du kommer til USA, det er et fantastisk land – og jeg har endda kun set en lille bitte del af det……….

      Tak for tippet ang. ostehøvl, den må jeg se om jeg kan finde. Jeg synes at det er svært at finde en, der er nem at skære med og som ikke kræver så mange kræfter.

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!