Newyorkerbyheart

Balsamico-glaserede gulerødder…………

Glaserede gulerødder med timian og hvidløg……….

Gårsdagens tallerken…………

I går hev jeg en af mine gamle klassikere frem, glaserede gulerødder med timian og hvidløg. Jeg tror at alle dem vi kender har fået dem i tidens løb, jeg lavede dem rigtig meget en overgang. Nu er det efterhånden en del år siden sidst, men i går skulle det være og de smager jo stadig skøøøønt 🙂

Glaserede gulerødder med timian og hvidløg, 2 pers.:

5 gulerødder, skrællet og skåret i bjælker

lidt olivenolie

groft salt, friskkværnet peber

1/4 dl balsamico

1 tsk. rørsukker

2 fed hvidløg

1 tsk. frisk timian

Skær 1½ fed hvidløg i meget tynde skiver. Varm lidt olivenolie op i en gryde og kom gulerødderne i, lad dem stege i ½ minuts tid. Tilsæt hvidløg, timian, salt og friskkværnet peber, vend det rundt og steg til du kan dufte hvidløget. Hæld balsamico og sukker, skru lidt ned og lad det småkoge til balsamicoen er kogt næsten helt ind og nærmest karamelliseret og lagt sig om gulerødderne. Pres det sidste halve fed hvidløg i og vend det godt rundt. Tag af varmen. Server dem lune til alle former for kødretter.

 

Vanilla Paste……..

Der er ikke det helt store at berette i disse dage. Jeg arbejder på at blive færdig til min deadline den 1. juli og meget andet sker der ikke. I dag fik jeg dog min seneste bestilling fra Vanillamart. Som sædvanlig har jeg bestilt vaniljestænger og vaniljeekstrakt. Men denne gang har jeg også bestilt Vanilla Paste og det glæder jeg mig helt vildt meget til at få prøvet af. Jeg ELSKER vanilje, men først skal jeg lige have fundet ud af hvordan jeg skal bruge det. Jeg er vild med at handle derinde. Ordrene kommer altid hurtigt og så er fragten ikke særlig dyr, denne gang har jeg betalt £ 2.

Vi har lige bestilt billetter til Cirque du Soleil – Michael Jackson The Immortal World Tour, som kommer til Boksen i Herning den 24. og 25. oktober 2012 og de kommer også til København. Jeg glæder mig allerede helt vildt. Showet får vildt gode anmeldelser og de videoklip jeg har set, lover godt. Vi var inde og se Cirque du Soleil i Radio City Music Hall i New York sidste år og var ret imponerede, så det skal nok blive godt.

Print Friendly
Tilbage

8 kommentarer


  1. Jun 25, 2012
    9:52 pm

    Kris

    Årh, kan jeg allerede gøre krav på en autograf i min udgave af din kogebog, Birthe? 😀 PS: Hvad filan bruger man vaniljepasta til?

    Mvh,
    Kris!


    • Jun 25, 2012
      9:55 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Kris!

      Hold da op du er hurtig, jeg havde knap nok fået trykket på “udgiv” 🙂

      Jeg må se på det med signerede bøger. Jeg havde slet ikke lige forudset at nogle ville efterspørge det, men det lader til at være populært, så jeg må finde en løsning på det. Ellers må du komme over på Bogmessen i Bella Centret, der skal jeg lave mad 😉

      Jeg har ikke fundet ud af hvad jeg vil bruge det til endnu, men jeg skal nok finde på noget…………

      Mange hilsner
      Birthe


  2. Jun 25, 2012
    10:02 pm

    Kris

    Kunne nu være sjovt! Men får lov til at stå i biksen hele sommeren igennem, ellers havde jeg været frisk på en lille udflugt til den anden side af landet! 😀


    • Jun 25, 2012
      10:03 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej igen, Kris!

      Det er først den 9. november (kl. 12.30) at jeg går på Madscenen til Bogmessen 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  3. Jun 25, 2012
    10:48 pm

    Kirsten

    Hej Birthe. Kan varmt anbefale vanille pasta. Købte noget i Schweiz sidste år, og det er rigtig godt og har en dejlig koncentreret smag. Kan anvendes som du ellers anvender vanille, blot blandes det i de våde ingredienser. Jeg opbevarer det i køleskab.
    Mange hilsener Kirsten


    • Jun 25, 2012
      10:59 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Kirsten!

      Ih, tusinde tak for tippet og jeg glæder mig så meget til at få det afprøvet 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  4. Jun 26, 2012
    2:29 pm

    Rikke Jakobsen

    Hej Birthe
    Vanillamart er et perfekt sted og handle. De har billige produkter af virkelig god kvalitet, hurtig levering og billig fragt. Jeg køber også altid vanillie der og nu har de snart polynesisk vanillie også. Jeg har lige købt 30g vanilliepulver til halv pris af herhjemme med 2 dages levering til hoveddøren. Det er også af god kvalitet og har en god smag.
    Vanilliepasta kan som andre også skriver bruges der hvor du ellers ville bruge vanillie.

    god fornøjelse.

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!