Newyorkerbyheart

Tortellini alla caprese……….

Aftenens ret………..

……….og bruschetta…………..

Jeg indrømmer det gerne, aftenens måltid emmer ikke af fantasi og lang tilberedning, men af at det skulle være nemt og gå stærkt.

Jeg har haft stærke smerter i dag og været uendelig, uendeligt træt efter weekendens strabadser. Jeg stod op ved 10-tiden og gik i seng igen ved middagstid, jeg kunne simpelthen ikke holde øjnene åbne og smerterne huserede i hele kroppen. Jeg blev mere eller mindre liggende til kæresten kom hjem fra arbejde, så ikke en særlig produktiv dag fra min side.

Da kæresten kom hjem handlede vi ind og så skulle der laves aftensmad. Jeg havde egentlig bestemt mig for at lave grøntsagslasagne, men orkede det simpelthen ikke, det må blive i morgen i stedet for. Derimod havde vi nogle skønne tomater der skulle bruges og så fandt jeg nogle friske tortellini med ost i. Hvis der bruges nogle tomater med god smag i, så er det en dejlig sommerlig ret, som også er hurtig og meget nem at lave.

Tortellini alla caprese, 2 pers.:

225 g friske tortellini med ost

gode, smagfulde tomater, skåret i tern

frisk basilikum, hakket

mini mozzarellakugler, skåret i kvarter eller 1 hel mozzarella, skåret i tern

lidt koldpresset jomfruolivenolie

salt, friskkværnet peber

Bring en stor gryde med vand i kog, tilsæt rigeligt med salt. Kog tortellini efter anvisning på emballagen. Hæld vandet fra og lad dem dryppe af. Hæld dem i et fad og vend med tomater, basilikum, salt, friskkværnet peber og lidt olivenolie. Drys med lidt mere basilikum og server straks.

 

Jeg havde også noget brød i overskud fra weekendens madlavning, så vi fik også bruschetta til, som altid vækker lykke her i huset. Alt i alt et ganske dejligt måltid, med masser af smag af sol og sommer.

I morgen håber jeg på en lidt bedre dag, der er stadig lidt der skal ryddes væk, selvom jeg faktisk formåede at få det meste ryddet væk i går. På torsdag har kæresten givet mig 2 timers rengøring, så jeg kan få gjort rent efter weekendens madlavning og foto. Sidste gang, i januar måned, gjorde jeg det hele selv og det hjalp bestemt ikke på helbredet og kroppens forsøg på at komme sig. Det er virkelig en gave jeg sætter STOR pris på og som jeg glæder mig til 🙂

Print Friendly
Tilbage

10 kommentarer


  1. Jun 12, 2012
    10:06 pm

    Anette Andersen

    Uhm! lige min favoritmad – dejlig italiensk inspireret. God bedring 🙂


    • Jun 13, 2012
      9:02 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Anette!

      Det smagte i hvert fald lidt af Italien 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  2. Jun 12, 2012
    10:09 pm

    Birte Poulsen.

    Kære Birthe,
    Jeg synes da simpelthen det er fantastisk hvad d!u orker at lave til aftensmad! – Når du skriver, at det blev ikke til noget særligt, men bare …….. Så er det sådan noget jeg normalt kun orker at lave i weekenden eller hvis jeg har fri. En normal arbejdsdag for mig, hvor jeg skal handle ind efter arbejde og fine på, hvad vi skal spise, bliver det sjældent til noget a la hvad du laver til daglig! – Som sagt kun i weekenderne. Så jeg synes nu nok at du kan være stolt af dig selv 😉
    K H Birte
    P.S.: HUSK nu at læse og slappe af med Hanne Vibeke Holsts romaner Kronprinsessen, Kongemordet og Dronningeofret………. 🙂 🙂 Glæder mig til at høre hvad du synes om dem.


    • Jun 12, 2012
      10:16 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Birte!

      Tak, det er sødt af dig 🙂 Jeg kan nu godt forstå at du ikke har kræfter til ret meget når du først har arbejdet en hel dag, det er vist helt naturligt. Da jeg arbejdede blev det tit kun til en rugbrødsmad eller noget frugt, hvis jeg var meget træt……

      Jeg skal nok huske dem, men det bliver vist først efter jeg har fået lavet teksterne til min bog. Tak fordi du minder mig om dem, jeg kan nemt glemme 🙂

      Mange hilser
      Birthe


  3. Jun 13, 2012
    10:34 am

    Christina

    Jeg håber, du har det noget bedre i dag. Det tager desværre tid at komme ovenpå igen, fysisk og psykisk, når man har været i gang og presset rigtig intenst. Jeg kender det fra mig selv. Puha, det kan være hårdt 🙁

    Godt, du kan se frem til at få noget hjælp med oprydningen. Prøv at tage den lidt med ro, så du kan komme ovenpå igen. Det hjælper desværre ikke (ved jeg) at blive ved med at knokle på. Det forlænger bare forløbet.


    • Jun 13, 2012
      12:23 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Christina!

      Ikke rigtig nogen ændring, men det tager nogle dage – og du har ret – det hjælper ikke bare at køre derud af, så meget har jeg da efterhånden lært 🙂

      Jeg prøver at slappe mest muligt af.

      Mange hilsner
      Birthe


  4. Jun 13, 2012
    2:55 pm

    Lea

    Kære Birthe, du gør mig jo helt flov…
    Det ser fantastisk ud! Og det efter ALT det du har gang i for tiden..
    Husk at passe på dig selv.. Lige en lille løftet (men kærlig) pegefinger herfra 🙂

    Kærligst Lea


    • Jun 13, 2012
      9:01 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Lea!

      Jeg prøver at slappe af så meget som jeg overhovedet kan – og godt med den løftede pegefinger – jeg er jo ikke særlig god til det 😉

      KH
      Birthe


  5. Jun 13, 2012
    4:29 pm

    Nina

    Der er ingen grund til at undskylde, det ser da nemt og lækkert ud! 🙂 Jeg sidder selv med eksamen i øjeblikket og nogle dage læser jeg til klokken 18 eller 19… og er køleskabet tomt, så skal det også helst bare gå stærkt! Så den her opskrift er perfekt til sådan en som mig (og garanteret rigtigt mange andre, de fleste folk foretrækker hurtig aftensmad i hverdagene, tror jeg!), tror jeg vil prøve den af i morgen. Jeg har også en flot plante basilikum der trænger til at blive brugt af 🙂


    • Jun 13, 2012
      9:00 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Nina!

      Tak, det er i hvert fald en virkelig nem ret og så smager den af sol og sommer 🙂

      Held og lykke med eksamen.

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!