Newyorkerbyheart

Tykke burgere (Spis Bedre nr. 7/2012)………..

Dressingen…………

Grillet pita med tomat og grillet squash………..

Aftenens tallerken…………..

Det blev ikke til den store imponerende aftensmad i aften, kræfterne var sluppet op i løbet af dagen. Jeg arbejder stadig stenhårdt på at blive klar til at kunne aflevere alt mit materiale til bogen i morgen. Jeg skal lige have testet de sidste par opskrifter i morgen, skrevet de sidste opskrifterne rene og så skulle jeg være klar – men det kommer også til at tage hele dagen. Når i morgen er ovre, har jeg fået testet alle opskrifterne af for sidste gang og så håber jeg ikke at jeg har overset noget. Det er lidt nervepirrende, for jeg ved jo at opskrifterne skal virke og det er jo ikke fordi jeg har særlig meget erfaring med at lave kogebøger, så jeg kan godt mærke at jeg er nervøs 🙂 Jeg kan også mærke at min krop er ved at være slidt helt ned. De sidste par dage har været hårde og svære at komme igennem, så på søndag falder jeg nok helt sammen ;-). I hvert fald skal der bare stå afslapning på programmet i de næste uger, min stakkels smertende og trætte krop skal have noget tiltrængt hvile, det har den vist fortjent…….

Nå, men aftensmad skulle vi jo have. Kæresten arbejdede til kl. 19.00 i aften, så det skulle være noget nemt. Valget faldt på en opskrift fra det seneste nummer af Spis Bedre (nr. 7/2012), på Tykke burgere. I bladet bliver de lavet på surdejsbrød, men da jeg ikke vidste hvor jeg skulle få fat i det henne – og heller ikke har haft tid eller kræfter til at lave noget selv – så måtte det blive en anden løsning. Jeg havde nogle grove pitabrød liggende, så det blev dem og det var faktisk en ganske god løsning.

Alt i alt en skøn aftensmad og et andet bud på burgere end de traditionelle med burgerbolle. Jeg kom lidt ketchup på bunden, fordi jeg ligesom synes at det hører sig til, men ellers ændrede jeg ikke noget. Som tilbehør fik vi kartoffelchips som pinde, kan I huske dem?? Jeg holde meget af dem da jeg var barn og de kunne holde i rigtig lang tid, for jeg spiste altid kun 1 ad gangen – og det gør jeg stadig 😀

Jeg skriver opskriften som jeg lavede den………….

Tykke burgere (fra Spis Bedre nr. 7/2012), 2 pers.:

1 pitabrød, flækket

1½ tomat

3 skiver squash

ketchup

300 g hakket oksekød

1 spsk. dijonsennep

salt, friskkværnet peber

lidt blandede salater

rapsolie

Dressing:

1 dl creme fraiche 18%

1 spsk. dijonsennep

salt, friskkværnet peber

Skær 3 skiver squash på den lange led, ½. cm tykke og skær dem over på midten. Skær tomaterne ud i 6 skiver. Skyl salaten og slyng den tør. Bland det hakkede oksekød med sennep, salt og friskkværnet peber. Form til 2 flade bøffer og varm en grillpande godt op – eller start den udendørs grill. Pensl den ene side af bøfferne let med olie og læg på den godt varme pande, pensl også den anden side. Steg i ca. 5-6 minutter i alt, afhængig af hvor tykke bøfferne er og hvordan du ønsker dem. Tag dem af og hold dem varme. Pensl squash let med olie og grill også dem, krydr dem med lidt salt. Grill også det flækkede pitabrød. Læg et pita-halvdel på hver sin tallerken. Kom lidt ketchup på, derefter tomater, krydr med lidt salt og friskkværnet peber. Så squash, lidt salat, bøf, dressing og slut af med lidt salat. Server med chips eller pommes frites.

Print Friendly
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!