Newyorkerbyheart

USA-tur 2012: dag 10 – Andover, New Hampshire og hjemrejse……..

08 juni , 2012 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Dagbog, Familie, Ferie/rejser, USA - Tags: ,

Den sidste dag i USA, stod vi forholdsvis tidligt om, for allerede ved middagstid skulle vi køre fra huset og vi skulle jo lige have pakket, hygget og så spise en lækker morgenmad. Rick kom ned og spiste morgenmad sammen med os, så vi også kunne få sagt ordentligt farvel til ham.

Min Mama lavede French Toast med smør, hendes egen ahornsirup, jordbær og lækker, tyk-skåret bacon med peber. Det var SÅ godt 🙂

French Toast, jordbær, smør, min Mamas ahornsirup og lækker bacon………….

Uhmmmm………..

Efter morgenmaden var det tid til at prøve at få alle vores ting til at være i vores kufferter. Heldigvis havde vi taget en tom kuffert med, det kan varmt anbefales når turen går til USA – og sikkert mange andre steder. Selvom jeg faktisk ikke syntes at vi havde købt så meget, så fik vi alligevel god brug for den ekstra plads vi havde. Tiden var ved at nærme sig til at tage afsked med huset og hundene. Jeg gik lige en sidste tur, for lige at suge de sidste indtryk til mig.

Min Mama kørte os til Concord og hun ventede selvfølgelig til vi kørte derfra. Det er altid en tårevædet afsked og jeg føler en indre tristhed, fordi jeg aldrig ved hvornår jeg får hende at se igen. Men jeg håber at hun kommer når min bog bliver udgivet, for jeg håber at holde en lille release party 🙂

Fra Concord kørte vi med bus til Logan Airport i Boston.Det er en ekspres-bus, som kun stopper ved South Station i Boston, inden den kører til Logan Airport. Turen tager ca. 1½ time og det er langt det nemmeste. Boston er nemlig et mareridt at køre rundt i, i bil, så bus er helt klart den bedste løsning.

South Station i Boston, som er en smuk bygning………..

Indtjekning gik nemt og smertefrit. Vi skulle betale ca. 70 USD for at få den ekstra kuffert med hjem, så helt billigt er det ikke, men det vidste vi godt. Inden vi skulle ombord på flyet, kunne vi lige nå at få os lidt frokost – og for mit vedkommende – det sidste glas lemonade……..

Ruben sandwich, som er min favorit sandwich. Den består af pastrami, emmentaler, sauerkraut og russian dressing…..

Sådan så den ud indeni – og så er jeg i øvrigt vild med brødet – som jeg synes er smukt………

Vores sæder var desværre i midtersektionen og ikke nok med det, så var der ikke individuelle skærme i sæderne, men en fælles en oppe i loftet, en anelse træls. Filmene de viste var virkelig dårlige og så var der ufattelig varmt der hvor vi sad. Heldigvis havde vi taget T-shirts og kæresten havde endda shorts på, men alligevel svedte vi så det nærmest drev af os. Det var som om vi sad ovenpå en varmekanon, der bare spyede varme ud. Når vi kiggede på den der sad på vinduessæderne, så sad de med tæpper pakket godt om sig og små frøs. Utroligt at der kan være så meget forskel på temperaturen, men altså det var også et gammelt fly vi fløj med.

Vi fløj med Lufthansa hjem og maden var væsentlig billigere på hjemturen, end den var på turen over…….

Mac ‘n cheese, lækker (lille) salat, dressing og den lækreste lille brownie……….

Vi var glade da vi landede i Frankfurt, så vi kunne komme ud og få noget luft. Det var ikke lykkedes os at sove overhovedet på den 6½ timers flyvetur, dertil var det simpelthen for varmt og for ukomfortabelt. Vi landede i Frankfurt klokken 05.30 dansk tid og var ved at være godt trætte. Efter at have trasket igennem Frankfurt Lufthavns uendelige gange, kom vi endelig i nærheden af den gate hvorfra vi skulle med til Billind. Vi prøvede at finde os et roligt sted hvor vi kunne sove lidt, for vi havde et par timer vi skulle have til at gå, men det lykkedes ikke rigtig for os. Klokken 8.55 kunne vi endelig komme med flyet til Billund. Vi landede i Billund klokken 10.15, hvor kærestens mor hentede os.

Godt 11 var vi hjemme igen hos prinsessen, som så ud til at være glad for at se os, men hun så også ud til at have haft det godt. TAK Mikkel, for endnu engang at have passet hende – og så i så mange dage.

Slut på endnu en tur til USA. For min skyld kunne vi godt gentage succesen hvert år, men desværre er det jo også ret dyrt, så nu går der nok nogle år inden vi kommer tilbage igen……

Print Friendly
Tilbage

12 kommentarer


  1. Jun 8, 2012
    5:32 pm

    Monsterscircus

    Uhm den Ruben sandwich men også den amerikanske morgenmad! Ha en dejlig weekend.


    • Jun 11, 2012
      11:26 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Monsterscircus!

      Jeg ELSKER Reuben sandwich 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  2. Jun 8, 2012
    9:54 pm

    Kisser

    Iiih det er jo virkelig et eksempel på, at home is where the heart is! Det rører mig faktisk rigtig meget, at du har fået en SÅ fin familie, men at de er så langt væk! Det må virkelig være hårdt!

    Min bedste veninde var engang på vej til at flytte til USA og det var sgu også lidt hårdt. Så ja, jeg tror at jeg kan sætte mig ind i det vemod, du må føle.


    • Jun 11, 2012
      11:25 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Kisser!

      Ja, det er hårdt mange gange, for selvom jeg har en familie, så er det svært at de bor så langt væk. Jeg kan jo aldrig lige komme forbi – og heller ikke omvendt 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  3. Jun 9, 2012
    11:21 am

    Eva Rasmussen

    Tak fordi du har givet os lov til at læse med. Du skriver virkelig på en dejlig måde, så føles som om man er der selv. 🙂
    Hvis du skulle kaste dig over at skrive romaner, efter kogebogen har du en læser. 😉
    Kærlig hilsen Eva


    • Jun 11, 2012
      11:24 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Eva!

      Mange tak, det er jeg glad for. Jeg elsker at lave disse rejsebeskrivelser 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  4. Jun 9, 2012
    7:23 pm

    Elisabeth

    dejligt at høre om en super tur… jeg har i et stykke tid brændt inde med et spørgsmål… da jeg også rejser til USA i ny og næ går mit spørgsmål på de madvarer du tager med hjem… jeg har aldrig turdet at bringe madvarer med derover eller hjem… jeg har også prøvet at finde oplysninger om hvad man må tage med, den ene og den anden vej, men har ikke kunnet finde noget konkret, min mama savner hyldebærsaft, men jeg er lidt loren ved at tage det med da der er så meget kontrol. velkommen hjem endnu engang, og pøj pøj med week enden 🙂


    • Jun 11, 2012
      11:22 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Elisabeth!

      Well, jeg pakker det altid ned i min kuffert og håber på det bedste. Men jeg tager selvfølgelig ikke kødvarer o. lign. med hjem 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  5. Jun 12, 2012
    9:16 pm

    Elisabeth

    Tak for svar :-), jeg må prøve at lade ” kyllingen” blive hjemme næste gang… 🙂


    • Jun 12, 2012
      9:47 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Elisabeth!

      Jeg har aldrig haft problemer, men jeg har jo heller aldrig noget med ind i USA, jeg tror at det er den vej der er den værste 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  6. Jun 21, 2012
    11:28 am

    Majbritt Hvilsom

    Tak!
    Tak for en jordnær, hjertevarm og ikke mindst utrolig inspirerende beskrivelse af din rejse til USA. Jeg er vil med billederne – både af de seværdigheder du har oplevet samt af maden… Og hvor er det fedt at se billeder fra Duke University, det er jo en hel anden måde at studere på end vi kender til i DK – dejligt at få udvidet sin horisont :0)
    Det rører mig meget, at du har opretholdt sådan et nært forhold til din familie i USA og på den måde du skriver på, kan jeg næsten mærke nogle af de følelser du måske har haft, da du måtte tage afsked med din mama.
    Du er en stor USA-rejseinspiration for mig – tak fordi du vil bruge noget af din tid på, at dele dine oplevelser på en så levende måde.


    • Jun 21, 2012
      11:33 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Majbritt!

      Ej tak, din kommentar har gjort mig så glad – og rørt.
      Det glæder mig at du – og andre – synes så godt om mine beretning fra vores tur. Det er skrevet fra hjertet uden at tænke særlig meget, teksten kommer helt af sig selv og at skrive om det, var ligesom at opleve det hele engang til 🙂

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!