Storbyferie: Afgang til Prag og ankomst i den smukke by…………
Vi tog afsted sidste søndag tidligt om morgenen. Vi havde booket en samlet rejse gennem Travellink. Vi valgte at flyve fra Hamburg, fordi vi på den måde kunne spare næsten kr. 3.000,- i stedet for at flyve fra Billund. Det irriterende ved det valg, var at vi skulle køre til Hamburg og at vi skulle skifte fly i Düsseldorf.
Men altså, vi bookede P-plads ved lufthavnen i Hamburg, som kostede ca. kr. 500,- for 6 dage. Vi havde lidt problemer med at finde P-huset og det var lige før vi kom i tidsnød, men vi fandt det og nåede det hele
Vi fik checket ind, fundet vores gate og så kunne roen falde over os. Vores flyvetur til Düsseldorf tog ca. 45 minutter.
Vi delte en kyllingesalat i Düsseldorf Lufthavn…………
………..og et par meget tørre sandwich………….
I Düsseldorf spiste frokost, en noget kedelig oplevelse! Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor mad i lufthavne skal være så dårligt, utroligt at der ikke er nogen der prøver på at revolutionere den verden. Det må da være muligt at servere noget lækkert og velsmagende mad, selvom det ofte skal gå hurtigt. Vi delte en kyllingesandwich og 2 uendeligt tørre sandwich.
Vi havde et par timer i Düsseldorf, så vi gik rundt og kiggede lidt og fandt bl. a. denne lidt sjove udsmykning………
Vi landede i Prag kl. 16.35. Vi havde bestilt en taxa fra lufthavnen her, så der stod en mand og ventede på os da vi havde fået vores bagage. Det er super nemt at gøre det på den måde og så er du sikker på at det ikke er en pirat-taxa du får fat i. Vi bestilte dem også til at hente os igen på hotellet, da vi skulle hjem. Jeg tror at det kostede os ca. kr. 120,- at komme fra lufthavnen og ind til vores hotel.
Vi havde booket på værelser på Hotel Absolutum. Hotellet ser ikke ud af det helt store udefra, der er sådan lidt uplejet omkring hotellet og nabolaget er ikke det mest prangende, men det ligger perfekt i forhold til metro og sporvogn. Det tager 2 minutter at gå hen til metrostationen – Nádrazí Holosovice (rød linje) – og derfra tager det 5 minutter, så er du inde i centrum – Muzeum stationen.
…….og resten fejler heller ikke noget…………
Vores værelse var fint, havde en god størrelse og et pænt stort badeværelse. Sengene var lidt hårde, men da vi først havde vænnet os til dem, så lå vi rigtig godt. Jeg vil langt hellere have en hård seng, end en seng der er alt for blød. Værelset var med air condition – som desværre ikke virkede i de sidste par dage. gratis wi-fi på værelset (der fungerede fint) og badeværelset var virkelig lækkert. Jeg tror aldrig jeg har overnattet et sted, hvor der var så meget tryk på vandet og masser af varmt vand – lige bortset fra da vi var på Falsled Kro.
Morgenmaden på hotellet var ikke den bedste jeg nogensinde har fået, men vi blev da mætte. Jeg havde dog nok forventet noget mere af en 4-stjernet hotel, men igen, det er så svært at gennemskue hvad de stjerner dækker over i forskellige lande. Det er dog alligevel et hotel som jeg godt vil anbefale andre, især pga dets beliggenhed i forhold til transport. Vi har i hvert fald talt om at vi nok vil booke det hotel igen, for vi skal helt klart tilbage til Prag. Næste gang tror jeg dog at vi selv kører.
Nå, men vi fik sat vores tasker og så gik vi over og tog metroen ind til Muzeum-stationen, hvor man kommer op ved Nádroni Museet.
Nádroni Muzeum (National Museet)…………
Et kig ned ad Vaclavske Namesti………..
I midten af gaden er der masser af smukke blomsterbede og små grønne hække……….
……….et kig op mod det store Nádroni Muzeum……………
Langs gaden ligger der smukke bygninger………..
Der var Stomp musik flere steder i byen………
Denne sjove mand (statue), sad ude foren et hotel…………
Nádroni divadlo også kaldet Estates Theatre………..
Il Commendatore-statuen, ude foran Estates Theatre…………..
Pladsen bag Estates Theatre, hvor vi spiste aftensmad…………
Når man kommer op fra metrostationen Muzeum, så kommer du op på en bred boulevard hvor der i midten er smukke blomsterbede og grønne hække. Der var masser af liv og mennesker over det hele og allerede der fik jeg et godt indtryk af Prag. Der er mange smukke bygninger langs gaden og så var der stomp musik flere steder. Temperaturen var helt perfekt til at gå rundt i og få et indtryk af den smukke by.
På vores vej kom vi bl. a. forbi det smukke Nádroni divadlo – som også kaldes Estates Theatre – og er et operahus. Det er virkelig smukt. Ude foran står der en statue der hedder Il Commendatore. Den henviser til at det var i det operahus at Mozart’s Don Giovanni havde premiere den 29. oktober 1787.
Vi satte os på en lille plads lige bag Estates Theatre, hvor der er en Pizza Colosseum restaurant, en kæde af italienske restauranter som ligger flere steder i byen.
Vi fik serveret noget brød og noget pisket smør……………
Min forret var nogle hvidløgsstegte rejer med aïoli…………
Bagefter fik jeg en pastaret med italiensk pølse, gulerødder, parmesan og rucola…………
Kæresten fik risotto med kylling……..
Maden var ok. Jeg tror det er pizzaer man skal bestille på de restauranter. I hvert fald fik vi senere en pizza på en anden af deres restauranter og den var virkelig god.
Efter maden gik vi lidt mere rundt og sugede indtryk til os. Der var så dejligt vejr og der var virkelig mange mennesker over det hele. Lige pludselig kom vi ind i den gamle bydel, hvor turismen – og menneskemængden – virkelig god til.
På vej ind i den gamle bydel………….
Teynkirken, ses i baggrunden, hvor Tycho Brahe ligger begravet………..
……….her ses den tættere på………….
Det astronomiske ur på Rådhustårnet…………
Prag bliver ikke mindre smuk om aftenen, når mørket faldet på og byens lys bliver tændt. Alle de smukke bygninger og seværdigheder bliver badet i lys og byen tager sig så smuk ud. Det var svært at beslutte sig til at tage tilbage til hotellet, men det var ved at blive sent og jeg var træt. Vi ville egentlig have været hen til Karlsbroen for at se den med lys, men kræfterne rakte ikke – og faktisk nåede vi det slet ikke – det må blive næste gang. Ved 23.30-tiden var vi tilbage på hotellet.
Læs også:
Tilbage
























