Bagedag: Småkager med mandler og cubanske Pan Suave med chokolade……..
I dag fik jeg lyst til at bage, den trang kan jo komme over enhver – eller i hvert fald mig 🙂 Jeg faldt over nogle småkager med mandler den anden dag hos Söta Saker. De så lækre ud, så det skulle bages og det skulle være i dag. Det blev en meget passende lille portion ud af dejen, helt geniale til en lille hyggestund.
Dejen rulle til en pølse og lægges på køl…………
Når du er klar til at bage, skæres dej-rullen i skiver………
Jeg fulgte opskriften, men I får den alligevel her………….
Småkager med mandler (fra Söta Saker), ca. 18 stk.:
2½ dl hvedemel
½ tsk. natron
3/4 dl rørsukker
½ dl mandler, hakket nogenlunde fint
100 g koldt smør, skåret i tern
1 spsk. lys sirup
Bland mel, natron og rørsukker sammen i en skål. Tilsæt sirup og smør og ælt det i dejen. Først kan dejen godt virkelig lidt tør og smuldrende, men bare tage det ud på bordet og saml og ælt det, så bliver det tilsidst en fin dej. Rul til en pølse med en cirka diameter som en 5-krone. Pak det ind i køkkenfilm og læg det i køleskabet i mindst ½ time. Når du er klar til at bage dem, så forvarm ovnen til 175 grader (ikke varmluft). Tag dejen ud og skær dem i skiver med en skarp kniv, ca. 1 cm. tykke. Læg dem på en bageplade med bagepapir, de kan ligge forholdsvis tæt, for de flyder ikke rigtig ud. Bag i ca. 10 minutter, til de er let gyldne i kanterne. Tag dem ud og lad dem afkøle i et par minutter på pladen, inden de flyttes over på en bagerist, hvor de afkøles helt. Opbevar dem i en lufttæt beholder.
Det næste der skulle bages var nogle cubanske brød tilsat chokolade, som jeg havde set hos Cannella Vita. Brødene er baseret på de søde cubanske brød Pan Suave, men så tilsat en chokolade dej, der gør at de får et virkelig smukt udseende.
Jeg kan lige så godt sige det som det er, mine blev ikke helt vellykkede, men de smager nu godt alligevel. Jeg tror jeg brugte lidt for meget mel da jeg rullede dejen ud, men det var fordi min chokoladedej ikke helt opførte sig som den skulle. Der gik helt sikkert noget galt da jeg lavede chokoladedejen, som jeg tror blev kogt for lidt, så den ikke var tyk nok. Anyway, jeg har på fornemmelsen at chokoladedejen skulle være dej-agtig, hvor min nærmest var flydende og derfor også svær at have med at gøre da dejen skulle rulles ud.
Æggehvide, sukker og mel kommes i en skål………..
……………og piskes til en glat masse………..
Chokoladedejen skal trykkes/rulles til en firkant, mellem 2 lag køkkenfilm…………..
Dejen rulles ud og chokoladedejen kommes på………..
Dejen rulles ud og foldes igen…………
Dejen rulles ud igen, skæres i strimler, som rulles til snegle……….
En ting er dog helt sikkert, jeg skal prøve dem igen, for de er altså virkelig fine. Jeg halverede opskriften. Jeg lavede dejen til brødene i min bagemaskine, hvilket den også bliver i original opskriften, men jeg er sikker på at den også kan æltes i hånden. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den………..
Pan Suave med chokolade (fra Cannella-Vita), ca. 12 stk.:
25 g økologisk gær
95 g rørsukker
1 dl håndvarmt vand (37 grader)
0,4 dl solsikke- eller rapsolie
1 æg, let pisket sammen
1 tsk. salt
ca. 400 g hvedemel
1 spsk. birkes
½ spsk. smør, smeltet
Chokolade-dej:
1 æggehvide (gem blommen til at pensle brødene med inden de skal bages)
50 g mel
50 g røsukker
0,6 dl mælk
20 g usødet kakaopulver
½ spsk. koldt smør
Kom ingredienserne til gærdejen i brødmaskinens beholder, i den rækkefølge som de anbefaler i brugsvejledningen. Sæt maskinen til at køre dejprogrammet, som på min maskine tager 1½ time inkl. hævning. Imens laves chokoladedejen: Kom æggehviden i en lille skål sammen med mel og sukker, pisk det med et piskeris til det er en glat og tyk masse. Hæld mælken i en gryde og bring det i kog, hold øje med det. Hæld kakaopulveret i og pisk, til det er helt udpisket. Tilsæt nu æggehvide-blandingen og rør i det, til det bliver en meget tyk blanding (set evt. HER for at se hvordan dejen skal se ud). Hæld det i en skål og lad det køle af. Når det er afkølet trykkes – eller rulles – det ud mellem 2 stykker køkkenfilm, til en firkant. Læg det på køl, til det skal bruges. Når dejen i maskinen er færdig, slås luften ud af det og det rulles ud til en aflang firkant. Læg chokoladefirkanten på midten og fold dejen i 3 – dvs. fra den korte ende foldes 1/3 af dejen ind mod dejen og resten af dejen foldes hen over. Drej dejen 90 grader og rul dejen ud igen til en aflang firkant. De korte ender foldes ind mod hinanden, så de mødes på midten og den foldes sammen igen, så det bliver en firkant. Rul ud igen. Dette er virkelig svært at forklare, så se billedet på i originalopskriften, for at se illustration. Rul tilsidst ud til en firkant og skær dejen i strimler. Rul hver strimmel til en snegl og sæt på bagepapir. Dæk til og lad dem hæve et lunt sted i 1 times tid. Bland den gemte æggeblomme med en ganske lille smule vand og et lille smule salt. Pensl de færdighævede brød og sæt i en 175 grader varm ovn (ikke varmluft) i ca 20 minutter, til de er gyldne. Lad den køle af på en bagerist.
Det var så dagens energiudladning der udmundede i bagning, efter det var der dømt afslapning og Tour de France. Prinsessen nyder at hendes mor tilbringer så meget tid på sofaen i denne tid, for så kan hun ligge og putte sig, det jo ikke ligefrem vejr for hende til at være ude.
Prinsessen holder fridag…………..
I morgen går kæresten på ferie og har så 3 uger herhjemme sammen med prinsessen og mig. I morgen aften tager vi på Papa’s i Middelfart og fejrer ferien med en pizza. Vi har ikke de helt store planer om noget som helst, idet vi jo var i USA i foråret. Vi tager nok på nogle småture rundt i landet og måske også til Hamborg eller Prag, vi har ikke helt bestemt os endnu, vi må se hvad det ender med 🙂
Aftensmaden var rester af grøntsagslasagnen fra i går – som smager mindst lige så godt på 2. dagen. I dag fik jeg lavet en tomatsalat (Insalata Caprese) til, jeg havde nemlig en mozzarellaost som skulle bruges.
Insalata Caprese…………