Hindbær-swirled cheesecake i muffinsforme
I går havde vi besøg af vores nabo, som også skal passe prinsessen mens vi tager væk et par dage. Han passede hende også mens vi var i USA tidligere på året, så nu var det tid til at invitere ham ned og spise.
Jeg lavede friske forårsruller, nogle med rejer og nogle med kylling, lidt ligesom her. Dertil lavede jeg en Thai-inspireret salat a la denne, hvor jeg udelod kyllingen. Jeg brugte heller ikke rødkål, for det kunne jeg ikke finde. Men det var en skøn salat til de friske forårsruller og heldigvis faldt middagen i vores gæsts smag
Vi fik 2 slags dip til, denne og så resten af dressingen fra Thai-salaten. Den fra Thai-salaten var den bedste, den kan virkelig anbefales til friske forårsruller.
Den lækre Thai-salat………….
De friske forårsruller, nogle med tigerrejer, andre med hoisin-marineret kylling (jeg lavede flere da vi havde spist disse)………..
Min tallerken og de 2 slags dip………….
Som dessert lavede jeg hindbær-swirled cheesecakes i muffinsforme. Bunden var med Oreos og i det hele taget var de super lækre. Jeg serverede dem i papiret, fordi de var ikke helt nemme at få ud. Jeg skal være ærlig og sige, at vi spise 2 hver
De sank lidt efter de blev kolde, så de var ikke så store Jeg brugte de store muffinseforme…………
Oreos kommes i en blender og blendes til de er helt findelte…………
De blendede Oreos kommes i en skål sammen med lidt smeltet smør…………..
Massen pressen godt ned i muffinsformene……….
Oreos-bundene forbages og så hældes osteblandingen ovenpå………….
Lidt hindbærpuré dryppes i hver…………
…………og blandes forsigtig sammen med flødeoste-blandingen, som så sættes i ovnen………..
Færdigbagt og klar til afkøling……….
Hindbær-swirled cheesecake i muffinsforme, ca. 9 stk.:
Bund:
8 Oreos
25 g smør, smeltet og afkølet lidt
Fyld:
200 g flødeost naturel
190 g lyst rørsukker
2 æg
korn af 1 stang vanilje
Hindbærpuré:
½ pose frosne hindbær, optøede
1½ spsk. flormelis
Sæt muffinsforme ned i en muffinsform, hvis du ikke har en muffinsform, så kom 2 muffinsforme oveni hinanden, så de er lidt mere stabile. Smelt smørret og lad det afkøle lidt. Kom Oreos i en blender/foodprocessor og kør til det er helt findelt. Hæld det i en skål og tilsæt det smeltede, letafkølede smør. Rør det rigtig godt sammen og fordel så blandingen i muffinsformene. Brug en finger til at trykke det godt sammen i bunden, så det er ret fast. Sæt i en 170 grader varm ovn (ikke varmluft) og bag i 5 minutter. Tag ud og lad det afkøle. Kom de optøede hindbær i en finmasket sigte og pres dem igennem med en ske. Tilsæt sigtet flormelis til puréen og rør det sammen. Smag til. Kom flødeosten i en skål sammen med vaniljekorn. Brug en el-mikser til at piske det godt luftigt. Hæld sukkeret i lidt efter lidt og pisk igen rigtig godt med el-mikseren. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk rigtig godt efter hvert. Hæld blandingen ovenpå de afkølede Oreos-bunde. Dryp en lille teskefuld af hindbærpuréen oveni hver. Brug en tandstikker til forsigtigt at blande hindbærpuréen sammen med oste-blandingen. Sæt i ovnen igen og bag i ca. 12-15 minutter, til de ligesom er stivnet og har sat sig. Sluk for ovnen, åbn ovndøren og lad dem stå og køle helt af i ovnen. Sæt dem derefter på køl. Tag dem ud en lille halv time inden de skal serveres.
Note:
Lidt friske hindbær er rigtig godt til, for de er lidt søde.
Tilbage





















