Newyorkerbyheart

Kyllingesalat med Rhode Island dressing……..

Rhode Island dressing………….

Pasta vendt med lidt smør og græsk krydderi………

Klar til servering…………

Aftenens tallerken………

I dag har jeg haft besøg af de hvide tornadoer – eller rengørings-”alferne” :-) RK Service har endnu engang været her og nu kan jeg sidde og nyde et skinnende rent hjem, mens jeg selv har sparet en masse kræfter. Det koster mig enorme mængder af energi og skeer at skulle gøre rent, så selvom det måske er mange penge og lidt af en luksus, så er det de bedste penge jeg nogensinde har givet ud. Mens jeg er ved rengøring, så husk at du stadig kan benytte dig at læsertilbuddet fra RK Service, hvis du skulle have lyst og hvis du bor hvor de kommer. Det gælder til den 31. august 2012.

 

Ved at jeg ikke skulle bruge kræfter på rengøring, kunne jeg i dag gøre noget som jeg elsker, nemlig at komme ud og spille lidt “skildpadde”-tennis. Det er ikke blevet til ret meget i år, pga bog-projektet og alt hvad der følger med. Smerterne har været for store og jeg har ikke haft noget overskud mellem foto-optagelserne. Alle jer der har fulgt mig i længere tid, ved hvor meget glæde “skildpadde”-tennis giver mig. Det er nok ikke den optimale sport for en som mig, med kroniske smerter og træthed, men det er noget jeg nyder så meget så jeg giver mig selv lov til det. Er det ikke det livet handler om – også selvom jeg er førtidspensionist – at fylde mit liv med glæde og det jeg holder af?? Det håber jeg i hvert fald at ret til :-)

 

I aften har vi fået en lækker salat til aftensmad. Jeg faldt over en opskrift hos Nadja’s Kitchen, som jeg straks måtte lave. Jeg lavede om på indholdet i den, men ideen er den samme. Skøn aftensmad og samtidig nem, bedre bliver det ikke. Brug ingredienslisten som en vejledning, brug de grøntsager du holder af og har i dit køleskab.

Jeg skriver opskriften som jeg lavede den………….

Kyllingesalat med Rhode Island dressing, 2-3 pers.:

3 æg, hårdkogte

4 blade romaine salat, plukket i mindre stykker

1 pakke kylling i super tynde skiver, rullet sammen

3 gulerødder, revet

2 dl friskbælgede ærter

40 g emmentaler, skåret i små tern

150 g pasta

lidt smør

1 tsk. græskkrydderi-blanding (fra Santa Maria)

salt

Rhode Island Dressing:

1½ dl creme fraiche 9%

1½ spsk. mayonnaise

1½ spsk. sød chilisauce

salt

lidt Tabasco

Rør ingredienserne til dressingen sammen og smag den til, stil den i køleskab til den skal bruges. Pil de hårdkogte æg og skær dem i både. Gør grøntsager og ost klar og anret på et fad eller portionsanret på tallerkner. Kog pastaen al dente i rigeligt, godt saltet vand. Hæld vandet fra, hæld pastaen tilbage i gryden og kom en lille klar smør ned i. Drys græskkrydderi ned i og bland det hele godt, til smørret er helt smeltet. Kom på fadet/tallerkner sammen med de øvrige ingredienser og server med dressingen til.

 

Tak til alle jer der indtil videre har tilmeldt sig til min konkurrence om at vinde bogen “Lokal Kærlighed – en kødbog”. Det er ret sjovt at læse hvilke specielle madoplevelser I har haft, tak fordi I vil dele dem med mig og alle andre der læser med herinde :-)

Print Friendly
Tilbage

6 kommentarer


  1. Jul 11, 2012
    9:00 am

    søren ejlersen

    Du kører stadig der ud af med al den energi du kan trække:)
    Godt gået med bogen!!!
    Gode hilsener herfra
    Søren


    • Jul 11, 2012
      10:43 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Søren!

      Ja, jeg tror ikke at jeg får det bedre ved at sætte mig hen i et hjørne og kigge, nok tværtimod :-)

      Dejligt at høre fra dig.

      Mange hilsner
      Birthe


  2. Jul 11, 2012
    9:44 am

    Nadjaskitchen,se

    Hej, vad roligt att se att mitt recept hamnade ända bort hos dig. tusen tack för länken! Må så gott, Nadja


    • Jul 11, 2012
      10:43 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Nadja!

      Det var så lidt og det er bare sådan en skøn salat :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  3. Jul 11, 2012
    2:51 pm

    Sid's Sea Palm Cooking

    JJeg vil godt prove og lave den dressing. Den billeders er dejligt.


    • Jul 11, 2012
      7:16 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Sid’s Sea Palm Cooking!

      Det var en super lækker salat og dressing, kan varmt anbefales :-)

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!