Newyorkerbyheart

Restaurantbesøg: Papa’s Ristorante Pizzaria, Middelfart……….

Jeg fik en pizza Gorgonzola………..

Kæresten fik en pizza Mexicana………..

Kærestens ferie startede i eftermiddags da han kom hjem fra arbejde og det skulle fejres på en eller anden måde, så vi havde bestilt bord på Papa’s i Middelfart. De laver nogle ret gode pizzaer, som vi synes er værd at køre efter og så er jeg jo vild med Middelfart, som jeg synes måske er den fineste by i Danmark.

Jeg bestilte en pizza Gorgonzola og smagen af den vakte mange minder. Da jeg arbejdede som annoncekonsulent i byen, lå vores kontorer lige overfor Papa’s på gågaden i Middelfart og jeg har været derovre utallige gange og hente pizzaer. Jeg bestilte ofte en pizza Gorgonzola, så smagen af den i aften bragte mig lige tilbage til de dage. Jeg elskede mit job som annoncekonsulent og kan stadig tage mig selv i at sidde og kigge stillingsannoncer og ønske at jeg kunne søge, når jeg ser nogle stillingsopslag der er virkelig spændende. Så er det at tristheden dukker op og sorgen over at have mistet min arbejdsevne. Det er nok også derfor at det gør så ondt – og rammer så hårdt – når folk ytrer sig om at de ikke kan forstå at jeg kan have en blog (og lave en kogebog) når nu jeg ikke kan arbejde. Jeg kan bare sige, det er 2 vidt forskellige ting og tro mig, hvis jeg kunne være ude på arbejdsmarkedet så ville I finde mig der. Jeg ved godt at de mennesker som har besluttet sig for at jeg nasser på samfundet, de vil aldrig tro andet. Men folk der kender mig ved hvor meget jeg elskede mit job og hvor meget jeg gik igennem for at beholde det, bare nogle timer om ugen. At have mistet min erhvervsevne, vil være en slags sorg, som jeg altid vil bære rundt på………

Nå, men det var slet ikke det dette indlæg skulle handle om, så tilbage til emnet :-) Vi havde en hyggelig aften og nød vores lækre pizza. Vi havde talt om at dele en portion Tiramisu, men vi kunne simpelthen ikke så en krumme mere ned – faktisk spiste jeg ikke engang hele min pizza.

Vi fik lidt brød til at starte med, kæresten fik en stor fadøl og jeg fik en mellem Fanta. I alt kom vi af med kr. 311,- så det var en yderst rimelig betaling for et godt måltid mad.

Den nye Lillebæltsbro…………..

Se hvor mange vandmænd der var i vandet………….

…………og lige pludselig dukkede der et marsvin op………..

Efter pizzaen gik vi en tur ned til havnefronten, som jeg synes er så smuk og hyggelig. Vi havde dog ikke fået overtøj med, så gåturen blev ikke så lang……

 

I dag har jeg forberedt en del til i morgen, hvor kærestens søster, hendes kæreste og lille, smukke Clara kommer på besøg til aftensmad. Det glæder jeg mig til, for det er jo gået noget uger siden jeg har set hende sidst og jeg er spændt på om hun er begyndt at kravle.

Print Friendly
Tilbage

14 kommentarer


  1. Jul 13, 2012
    11:28 pm

    Piskeriset

    Lyder som et hyggeligt restaurantbesøg :-)

    Skal I lave noget spændende i ferien?


    • Jul 14, 2012
      10:58 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Piskeriset!

      Det var dejligt. En god pizza skal man ikke kimse af :-)

      Vi har ikke planlagt noget, så nu må vi se hvad de 3 uger fører med sig………

      Mange hilsner
      Birthe


  2. Jul 14, 2012
    7:07 am

    Charlotte den 2.

    Hej Birthe. Jeg giver dig ret Middelfart er skøn – masser af miljø. Det lyder som om at du har fået ubehagelige breve p.g.a. din kogebog – fuck dem. Jeg ved jo godt man ikke lige kan gøre det – det gør ondt. Misundelse er grimt – føj. Du næsten undskylder i dit indlæg at du ikke kan søge arbejde p.g.a. din sygdom – gør aldrig det – klart du kan skrive en kogebog – du kan jo til og fra, hvad du jo ikke kan i et lønnet job. Så undskyld aldrig at du modtager en velfortjent pension. Håber I får en god ferie:-).
    K.h. Charlotte


    • Jul 14, 2012
      10:57 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Charlotte!

      Tak for dine søde ord. Desværre er der langtfra alle der deler din mening, ikke engang folk som er i den samme situation som mig. Det at jeg, lige netop jeg, har haft muligheden for at lave en kogebog – det er der nogen der godt kan få lidt ondt i bagdelen af. Heldigvis er det jo dem og ikke mig, der skal døje med “smerterne” ;-)

      KH
      Birthe


  3. Jul 14, 2012
    11:47 am

    Vivian

    Hej Birthe.
    Nu går den ikke længere….. Nu vil jeg gerne “springe” ud af skabet, og fortælle dig at, jeg det sidste 3/4 år har fulgt med på din blok mindst et par gange om ugen. Jeg faldt over din blog da jeg skulle prøve en ny kage, og siden har jeg været helt “forelsket” i din blog. Jeg synes at det er dejligt at man kan gå ind og hurtigt søge efter en gang nem og lækker aftensmad, og hvis man får gæster ja så vil jeg rose dig og sige at en´ af dine nytårs menuer faldt i vores gæsters smag i foråret. Jeg synes du fortjener at få at vide hvor meget jeg benytter din blog både til at prøve forskelllige retter af, men du giver mig også en´ inspiration til at udvikle, og prøve mine egne ting af, også selvom det ikke altid lykkes :-)
    en inspiration som jeg længe har været foruden. Stor Ros til dig og bliv endelig ved….. Lidt underlig at skrive til en man ikke kender, men føler at når man læser din blog kombineret med at lave dine forskellige opskrifter, så man en lille føling på hvilket menneske du er, og tak for det.
    Tak for din dejlige blog og tak fordi du har sparket liv i min store madinteresse igen. ( Har faktisk selv været au-pair i Chicago tilbage i 1995) så lidt tilfælles har vi.
    p.s. glæder mig forresten til din bog, Held og lykke med den til efteråret.
    Mange venlige hilsner Vivian


    • Jul 14, 2012
      11:31 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Vivian!

      Mange tak fordi du tager dig tid til at efterlade en kommentar, det betyder meget for mig :-)
      Det glæder mig så uendelig meget når jeg kan være med til at inspirere andre til madlavningen………
      Håber, at du bliver hængende længe endnu.

      Mange hilsner
      Bithe


  4. Jul 14, 2012
    1:55 pm

    birgitte

    Det er en udfordring for os alle at forholde os til at ikke alle elsker os. Udefra er det nemt at se hvor ligeglad du burde være, men indefra er det nok ikke så enkelt. Elsker din hyggelige blog. Tak for dejlig underholdning.


    • Jul 14, 2012
      11:28 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Birgitte!

      Ja, det er rigtigt. Jeg tror måske at de færreste ved hvor sårende det kan være + at for raske mennesker kan det være nemt at sige at man ikke skal tage det nært. Man ved ikke hvordan man vil reagere, førend man sidder i situationen ;-)

      Mange hilsner
      Birthe


  5. Jul 14, 2012
    3:55 pm

    Karen Engell Dalsgaard

    Altså Birthe, Hvor er det træls. Det er næsten for meget at skulle slås både med at være syg og med at blive bebrejdet, at man ikke er en grøntsag. Det er smålige mennesker, der siger den slags, så ignorer det og tænk på, at der er mange, der ikke er smålige, og som glæder sig til at købe din kogebog, når den kommer.

    Og så anstrengende er det da heller ikke at skrive en blog ;-) Det er jo sjovt, og det kan gøres, når man har et ledigt øjeblik.

    Chin up – tag en god bog og en kop et eller andet og glem de skidte personager.

    Mange hilsener, Karen


    • Jul 14, 2012
      11:27 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Karen!

      Ja well, der er bare nogle mennesker der kronisk har ondt bag i og som mener at førtidspensionister ikke har ret til at have et liv – og i hvert fald slet ikke et med indhold i ;-)

      Tusinde tak for de opmuntrende ord, de er tiltrængt af og til.

      Mange hilsner
      Birthe


  6. Jul 14, 2012
    8:34 pm

    Rikkeprikke

    Hvor sjovt, jeg har lige været på tur til Middelfart, og var ret vild med den havnefront. Vi spiste på dolce vita nede på havnen. Jeg vidste ikke, at der var et lækkert pizzasted, for så havde vi da prøvet det også :)


    • Jul 14, 2012
      11:25 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Rikkeprikke!

      Dolce Vita kender jeg ikke, det må jeg hellere lige slå op. Men prøv endelig Papa’s hvis I kommer dertil igen, deres pizzaer er virkelig gode :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  7. Jul 14, 2012
    11:24 pm

    Lina

    Det lyder som en rigtig hyggelig tur, I havde. Det andet – tro mig, du når ikke alle de misundelige sjæle til sokkeholderne. Så lad bare dem misunde dig. Det har de god grund til;-) Men deres ytringer kan de beholde for sig selv. Husk på jeg siger altid til dem, jeg møder på min vej, der er misundelige på mig, at jeg da hellere end gerne vil bytte min situation med deres. Men så skal de altså huske, at smerterne følger med. Så mister de nok interessen. Jeg glæder mig helt vild til at eje din bog:-) Knus Lina


    • Jul 14, 2012
      11:35 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Lina!

      Det var en dejlig tur :-)

      Ja, jeg vil også hellere end gerne bytte med raske mennesker, åh at slippe for alle smerterne og trætheden. Jeg kan ikke engang huske hvordan det er at leve uden konstante smerter……….

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!