Newyorkerbyheart

Boganmeldelse: Den lille grønne for madpakkespisere af Kirsten Skaarup, Forlaget Klematis………

Den lille grønne for madpakkespisere af Kirsten Skaarup, Forlaget Klematis………

Kirsten Skaarup – som også har den skønne blog: Kødfri fredag – har lavet endnu en bog, som hun faktisk selv har fotograferet og sat op, hvilket jeg synes er ret så imponerende. Bogen hedder Den lille grønne for madpakkespisere og er en fin lille bog i den skønneste grønne farve, som jeg bliver glad af at kigge på. Inde i bogen er der masser af ideer til hvordan du gør din madpakke grønnere.

Måske du er vegetar og mangler ideer til hvad du skal putte i din madpakke eller måske prøver du bare på at få flere grøntsager ind i dit liv? Lige gyldig hvilken kategori du hører til, så er der helt klart en masse inspiration at hente her. Der er opskrifter på sundt brød og boller, der er supper, salater, wraps, postejer, spreads og lidt til den søde tand. Al maden er lækker præsenteret i form af flotte og indbydende billeder. Der er ingen tvivl om at hvis jeg havde fået sådan nogle madpakker med da jeg var barn, så havde jeg nok spist flere af dem. Jeg tror vi alle elsker at åbne en fin lille madkasse og så finde nogle lækre ting, som der er lagt kærlighed og omsorg i og denne bog kan give dig en masse god inspiration til sunde madpakker – til både børn og voksne.

Kirsten Skaarup fortæller også lidt om råvarer, forskellig emballage til madpakker osv. Der er god information at hente der.

Alt i alt en skøn lille bog, hvis du har nogen du vil forkæle med en lækker madpakke – her mener jeg også dig selv – eller hvis du bare vil have lækre frokost ideer.

Den lille grønne for madpakkespisere af Kirsten Skaarup, Forlaget Klematis. 168 sider. Kr. 199,-.

Print Friendly
Tilbage

2 kommentarer


  1. Aug 24, 2012
    4:44 pm

    Piskeriset

    God vinkel på en kogebog – kan være jeg skal finde den i en boghandel og gramse lidt på den 😉


    • Aug 24, 2012
      9:08 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Piskeriset!

      Jeg tror det vil være en bog du vil synes der er sjovt at gramse på ;-D

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!