Newyorkerbyheart

Ovnbagt frittata med bolsjebede-/gulerodssalat……….

Jeg er igen kommet bagud med indlæggene, sådan er det at være syg og prøve at finde kræfter til det hele. Men nu må I hellere få opskriften på den lækre frittata vi fik den anden aften. Som tilbehør fik vi en salat lavet af de skønne bolsjebeder og gulerødder, som jeg købte da vi var på marked på Gram Slot den anden dag…………..

Orzo (små pasta nærmest formet som ris) hjembragt fra USA………….

Peberfrugt sauteres et par minutter………..

………og den kogte orzo vendes i……………

Æggemassen piskes sammen og kalamata oliven og basilikum blandes i………….

Peberfrugt-blandingen vendes også i…………

Æggemassen hældes i en pande der kan gå i ovnen – eller i en bradepande……….

Når den er stivnet helt, tages den ud……………

………….og drysses med fintrevet parmesan, inden den sættes i ovnen igen…………..

Den færdige frittata, klar til servering…………

Dressingen til salaten…………..

Bolsjebederne rives i tynde skiver på et mandolinjern………….

Gulerødderne vendes i sammen med dressingen og drys med lidt smuldret feta…………

Aftenens tallerken………….

Opskriften er igen-igen fundet hos My Favorite Things. Virkelig lækker frittata med masser af smag og som mætter godt pga pastaen der er i den. Jeg ved ikke om Orzo kan fås herhjemme, jeg har ikke været heldig her hvor jeg bo, men det er heller ikke ligefrem verdens navle ;-) Men ellers brug ris eller små suppehorn.

Jeg valgte at bage den i ovnen, fordi jeg synes det var det nemmeste og i disse dage går jeg virkelig op i at det skal være nemt. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den…………….

Ovnbagt frittata, 4 pers.:

1 gul peberfrugt, skåret i små tern

1 rød peberfrugt, skåret i små tern

3 spsk. kalamataoliven, udstenet og skåret i skiver (jeg købte nogen uden sten)

2 store håndfulde basilikum, hakket

8 æg

0,6 dl mælk

salt, friskkværnet peber

en lille håndfuld fintrevet parmesan

lidt olivenolie til stegning

3/4 dl Orzo (eller brug ris/suppehorn)

Kom vand i en gryde og bring det i kog, tilsæt godt med salt. Når det koger tilsættes orzo og det koges efter anvisning på emballagen, til det er al dente. Hæld vandet fra og lad det dryppe af. Varm olie op på en pande og sauter peberfrugterne i et par minutter under omrøring, de skal stadig have bid. Tag af varmen og bland den kogte orzo i, bland det godt sammen. Slå æggene ud i en skål, tilsæt mælk, salt og friskkværnet peber og pisk det sammen. Tilsæt oliven og basilikum og rør det i, derefter tilsættes peberfrugt-blandingen og det hele røres godt sammen. Hæld i en smurt (støbejerns)pande der kan tåle at gå i ovnen eller i en lille smurt bradepande. Sæt i ovnen ved 175 grader (varmluft) i ca. 30-45 minutter, til den er stivnet. Efter ca. 15 minutter, når den har sat sig lidt, løftes der lidt op i den, så den flydende æggemasse fordeles igen. Resten af bagetiden skal den bare have lov til at passe sig selv. Når den er fint stivnet, tages den ud og drysses med parmesan. Skru op til 200 grader og sæt den ind igen i ca. 5-10 minutter, til osten er smeltet og den er let gylden. Tag den ud og lad den stå i 5 minutter, inden den serveres. Server med en salat.

Note:

Den vil også være skøn på en buffet eller til en brunch.

 

Salat med bolsjebeder, gulerødder og feta, 2-3 pers.:

2 bolsjebeder, skåret i tynde skiver, gerne på et mandolinjern

4 gulerødder, gerne i forskellige farver, skæret i “bånd” med en kartoffelskræller

2 spsk. smuldret feta

Dressing:

3 spsk. olivenolie

1½ spsk. æblecidereddike

½ tsk. dijonsennep

Maldon salt (eller anden flagesalt), friskkværnet peber

Pisk ingredienserne til dressingen sammen. Bland bolsjebeder og gulerødder sammen, dryp med dressingen og vend det godt rundt, så det ligger sig om grøntsagerne. Drys med smuldret feta og server.

Print Friendly
Tilbage

10 kommentarer


  1. Aug 5, 2012
    12:20 pm

    Lykke

    Den smagte garanteret godt, alt med feta, oliven og peberfrugt paser bare godt sammen :-) og de små orzo pastaer ville være gode i en tomatsuppe, ved ikke om der er amerikanske butikker i københavn? vil jeg da lige undersøge… Du må ha’ rigtig god bedring :-)

    Vh Lykke


    • Aug 5, 2012
      8:12 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Lykke!

      Det smagte bare så godt og du har ret, sammensætningen er virkelig god sammen :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  2. Aug 5, 2012
    12:25 pm

    Piskeriset

    Bolsjebeder er simpelthen så smukke at bruge i salater m.m. :-)


    • Aug 5, 2012
      8:11 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Piskeriset!

      Ja, det er virkelig smukke :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  3. Aug 5, 2012
    2:36 pm

    Line

    Øv, jeg kan ikke længere læse din blog i min reader (Google) :( Jeg kan kun se de første 3 linjer og ingen billeder.


    • Aug 5, 2012
      8:11 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Line!

      Nej, jeg ved det godt, men det er faktisk med vilje. Jeg beklager hvis det er til gene for dig, men det er af sikkerhedshensyn (kopiering af mit materiale). Håber at du alligevel vil blive ved med at læse med :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  4. Aug 5, 2012
    2:58 pm

    Cook Valley

    Uhm, jeg elsker bolschebeder, men har ikke fundet dem endnu, så der har du været heldig.

    Venligst Birte


    • Aug 5, 2012
      8:10 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Birte!

      Det er også første gang at jeg får fingre i dem og det var en ren tilfældighed. Det er ikke noget jeg falder over hver dag, her hvor jeg bor :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  5. Aug 5, 2012
    4:58 pm

    Kristine

    ooohj hvor ser den fritatta lækker ud Birthe. Den er allerede på to-do listen. HAPS! :)


    • Aug 5, 2012
      8:09 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Kristine!

      Tak, den smagte også skøn. Håber, at I også vil kunne lide den :-)

      KH
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!