Restaurant-omtale: Memphis Roadhouse……..
I går var jeg i Aarhus fordi jeg havde 2 møder, det ene var med Chris som ejer Memphis Roadhouse. Vi havde faktisk aftalt at vi skulle mødes ved 18-tiden, inden jeg skulle til det andet møde, men sådan skulle det ikke blive. Jeg kørte hjemmefra kl. 16.45 (fra Vejen) og kl. 18.20 passerede jeg Vejle-broen!!!! Normalt tager det vel små 40 minutter at køre til Vejle. Ligeså snart jeg ramte motorvejssammenfletningen i Kolding begyndte køen og den varede ved til efter Vejle-broen. Da jeg kørte hjem var det lige sådan, da holdt de også i kø i nordgående retning, hele vejen over Vejle-broen, så hvis nogen skal den vej i nærmeste fremtid så er i nu advaret. Kør i god tid!
Nå men jeg fik meldt afbud til Chris og aftalt med ham at vi kunne tale sammen efter det andet møde. Desuden var han så flink så jeg fik lov til at parkere inde i hans går, så jeg ikke skulle køre rundt og lede efter en P-plads. Det synes jeg var et rigtig pænt træk og i hvert fald noget som jeg satte stor pris på.
Ejeren af Memphis Roadhouse, Chris (til venstre) og en af hans medarbejdere……..
Indretningen i restauranten er indbydende og hyggelig – og med en New York-vibe (synes jeg)…….
På Memphis Roadhouse laver de sydstatsmad med vægten lagt på BBQ som den laves i Kansas, North Carolina, Texas og Memphis. Chris er vokset op med sydstatsmad, idet hans familie stammer derfra. Selv er han født og opvokset i Philadelphia (Philly) og i min snak med han, skinnede kærligheden til den type mad virkelig igennem. Han fortalte entusiastisk om hvor svært det har været for ham at fortælle deres slagter præcis hvilken udskæring der skal til for at lave pulled pork. Herhjemme bruger vi nakkefilet, men det bedste er faktisk at bruge “Boston butt” og selvom det hedder “butt” så er det altså ikke grisens numse, men nærmere skulderen på grisen. Han var tydeligvis meget lettet over at det endelig var lykkedes ham at få slagteren til at forstå det.
Små kasser klar til at blive sat på bordene med alt det nødvendige: Heinz ketchup, A1 Steak Sauce, Tabasco og Red Sauce (stærk chilisauce med cayenne)……
Du kan også få 2 forskellige slags BBQ sauce til din mad……..
På bordene står der små kasser med alt det nødvendige til at supplere din mad med og du kan endda vælge mellem 2 forskellige slags BBQ sauce. En North Carolina-style, som er eddike baseret, tyndt-flydende og har en skarp smag og en Kansas City-style, som er tomatbaseret, mere sød og er tykkere i det. Det er nok Kansas City variationen der er mest brugt i USA, tror jeg, men det afhænger selvfølgelig hvad dine smagsløg er til.
Den specialbyggede rygeovn til pulled pork og brisket…….
Sydsats BBQ handler om langtidstilberedning i en form for rygeovn, røgsmagen er vigtig hvad BBQ angår. I Memphis Roadhouse har de fået specialbygget en “smoker” i Prag, hvori de tilbereder deres pulled pork og deres brisket. Brisket laves af brystkødet eller nederste del af brystet fra køer og når det laves rigtig er det super, super mørt. Det er noget kød der kræver langtidstilberedning for at få nedbrudt fibre og fedt. I restauranten ryger de kødet med bl. .a Hickory træ-chips, som jeg fik lov til at dufte til. Det dufter så dejligt…..
Kokkene i gang med at sørge for at køkkenet er skinnende rent til næste dags ryk ind af gæster i restauranten…….
Menuen står på væggen og tæller bl. a. min yndlingssandwich: Reuben sandwich…….
Memphis Roadhouse er også leveringsdygtige i kander med Margarita, forskellige slags amerikansk øl og sodavand – og selvom jeg ikke smagte maden i går – så er jeg sikker på at det er en virkelig god mad-oplevelse. De gæster der sad i restauranten så i hvert fald glade – og mætte – ud. Jeg fik dog en godbid af Chris, idet han pakkede en af deres Biscuits ind, som jeg fik med hjem. Jeg siger jer, hvis det er standarden for maden i restauranten, så glæder jeg mig bare endnu mere til at spise der. Den var lige så flaky som sådan nogle skal være, uhmmmmm…..
Jeg nød den LÆKRE biscuit da jeg kom hjem……..
En af de ting jeg synes virkelig godt om ved restaurantens koncept er at de ingen burgere har, det synes jeg er skønt og meget befriende. Det er noget af det de fleste mennesker forbinder med USA, men det er også meget kliche-agtigt og USA byder på så meget mere, rent madmæssigt. Hvilket også er det jeg håber på at kunne bevise med min kogebog og netop min kogebog er faktisk grunden til at jeg besøgte Chris og Memphis Roadhouse i går, for måske bliver det muligt at købe min bog i restauranten…….
Memphis Roadhouse er åben, men holder deres officielle åbning under Aarhus Festuge, hvor de afholder et “White Trash party”.
Tag forbi og sig hej til Chris, han er super flink og jeg er sikker på at han vil blive glad for at ser jer……….
Memphis Roadhouse, Christiansgade 32, 8000 Aarhus C.
Tilbage

















