Newyorkerbyheart

Storbyferie: Prag, dag 5 – hjemrejse……..

15 august , 2012 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Dagbog, Ferie/rejser, Storbyferie - Tags: , , ,

Jeg havde mildt sagt haft en elendig nat (igen) og det samme have kæresten, fordi jeg havde holdt ham vågen med min søløve-hoste.

Vi skulle ikke være ude af vores hotelværelse førend kl. 12.00, men vi ville først blive hentet kl. 15.30 af vores taxi for at blive kørt til lufthavnen, så der var nogle timer der skulle slås ihjel. Så dårlig som jeg havde det – og med høj feber – havde jeg helt bestemt ikke lyst til at lave noget som helst. Vi prøvede om vi kunne få lov til at beholde værelset til kl. 15.00, så jeg kunne blive i sengen, men det kunne desværre ikke lade sig gøre.

Jeg gik med ned og fik en lille smule morgenmad og så var det tilbage til værelset og få pakket og så kunne jeg ligge og slappe af, indtil vi skulle være ude af værelset. Efter vi havde fået opbevaret vores bagage, gik vi hen til metrostationen, hvor der også lå en McDonalds. Der var der aircondition inde, så vi satte os derind. Vi sad derinde lidt og fik lidt at drikke og så gik kæresten en tur, for at komme ud og se det sidste, mens jeg blev hængende – bogstavelig talt – ved en af deres borde imens. Heldigvis fik jeg lov til at blive siddende lige indtil det var tid til at gå tilbage til hotellet. Imens var kæresten ude og se lidt. Han var henne ved Krizikova springvandet, som jo oprindelig blev bygget til århundrede udstillingen i 1891. 100 år efter det blev bygget blev det dog gennem renoveret og resultatet er det der kan ses i dag, hvor der er et stort lys-, vand- og musikshow hver dag.

Ved Krizikova springvandet ligger nogle ret smukke Art Nouveau-bygninger, som jeg gerne ville have nogle billeder af, hvilket var grunden til at han gik derhen. De blev også bygget til udstillingen i 1891. Samme sted ligger der bl. a. også et ældgammelt tivoli (som kæresten var lidt uhyggeligt) og en kopi af Shakespeare’s Globeteater. Bygningerne er dog unægtelig noget forfaldent efterhånden, men de er stadig smukke, synes jeg……

Da vi skule lette fra Prag var der forsinkelser fordi at der i Düsseldorf, hvor vi skulle skifte, var der et frygtelig uvejr (kraftig regn, torden og lyn). Da vi skulle fra Düsseldorf var det også forsinket og efter vi kom ind i flyet måtte i venter i yderligere en lille times tid. Jeg var egentlig lidt ligeglad, det eneste jeg tænkte på var at sove og siden vi sad ned, så døsede jeg hen. Men der var mange der var utilfredse. Der var dog et fly der var kommet i problemer og havde røg i kabinen, hvilket var en af grundene til at vi blev holdt tilbage. Luftrummet blev simpelthen lukket over Düsseldorf og det helt store redningsmandskab blev kørt i stilling. Heldigvis gik det hele godt, men luftrummet var lukket i en god rum tid og så var der også uvejr i Hamburg. Så der var kun en ting at gøre og det var at vente………..

Endelig var vi i Hamburg, 2½ time senere end vi skulle have været, men dog fremme. Vi fandt en shuttle der kunne køre os hen til vores bil og så var det ellers afsted hjem til prinsessen. Jeg lagde mig til at sove med det samme, jeg havde det mildt sagt elendigt og jeg vågnede ikke op førend vi var hjemme.

Det var en meget mærkelig afslutning på ferien og det føles meget forkert at tage afsked med byen på den måde. Som om jeg ikke helt blev færdig med den ferie – hvilket jeg jo sådan set heller ikke gjorde. Vi havde heller ikke en eneste ting med hjem, for vi havde jo udskudt shopping til den sidste dag og så blev det altså bare ikke til noget som helst. Men en ting er helt sikkert, vi skal tilbage til Prag, for det er virkelig en dejlig og smuk by, hvor vi sagtens kan bruge mange flere dage.

Jeg tror ikke at vi flyver igen, men mindre vi kan finde et billigt – direkte – fly. Enten kører vi selv eller også tager vi nattoget. Men har I endnu ikke være i Prag så kan jeg varmt anbefale det, der er dejligt :-)

Læs også:

Ankomst

Dag 1

Dag 2

Dag 3

Dag 4

Print Friendly
Tilbage

2 kommentarer


  1. Aug 16, 2012
    9:24 pm

    Hanne.

    Selvom det var en trist afslutning er det nu elligevel en god beretning. Vi plejer altid at køre derned, det er let nu med motorvej næsten hele vejen og det tager virkelig ikke ret lang tid. Men jeg gad godt prøve nattoget – bare for at prøve det!


    • Aug 17, 2012
      10:53 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Hanne!

      Det var også en god tur, selvom jeg blev syg, jeg føler bare ikke at jeg fik den rigtig afslutning på turen. Det føles sådan lidt “tomt” :-) Vi må i gang med at undersøge den nemmeste rute for at køre selv til Prag, det er jo dejligt at der er motorvej det meste af vejen. Jeg synes også at nattog lyder fedt…….

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!