Udflugt: Graceland Randers…………..
Den sidste dag i kærestens ferie, for efterhånden et par uger siden, tog vi på en lille udflugt til Randers. Vi havde længe talt om at skulle op og se Graceland Randers – og det blev dagen…………
Lågen ind til Graceland Randers…………….
Udenfor står en statue af Elvis, i fuld størrelse…………
………og sådan ser det ud udefra………….
Indenfor står der en kopi af Priscilla Presley’s brudekjole………
Highway 51, er navnet på dineren som ligger i samme bygning…………
Kæresten bestilte den specielle Graceland Randers øl, brygget af Randers Bryghus………
Jeg bestilte deres skønne Ribs Highway 51………
…….sammen med nogle helt fantastiske pommes frites……….
……….som blev serveret med Heinz i små glas……….
Kæresten bestilte deres Memphis Soul Burger…….
Lige fra vi steg ud af bilen på P-pladsen, sang Elvis i højtalerne og så var vi ligesom i stemning. Graceland Randers er bygget nøjagtig ligesom Graceland i Memphis, Tennessee, der hvor Elvis boede. Personligt har jeg aldrig været i Memphis, jeg nåede kun til Nashville, Tennessee.
Graceland Randers er den eneste stationære Elvis-museum udenfor USA og det indeholder virkelig mange sjove og spændende Elvis-effekter.
Vi var sultne da vi ankom, så vi gik straks ind i dineren Highway 51. Highway 51 løber bl. a. igennem Memphis, Tennessee og forbi Graceland. Ved Graceland hedder vejen nu Elvis Presley Boulevard. Highway 51 fungerer som en helt almindelig restaurant udenfor museets åbningstider, såvidt jeg har kunnet forstå er det en god ide at bestille bord.
Det var MEGET svært at vælge fra menukortet, hvis man er så sulten som vi var. Det endte dog med at jeg bestilte deres ribs og kæresten en burger, dertil fik vi pommes fritter og Heinz ketchup i de sødeste små glas. Kæresten bestilte også deres specielle Graceland Randers øl, som Randers Bryghus brygger, som han var ret vild med. Den havde en virkelig fin farve og de fineste små bobler.
Maden var virkelig god og vi var begge to mere end godt tilfredse med vores valg. Fritterne var et kapitel for sig selv de var helt som sådan nogle skal være. Sprøde udenpå og bløde indeni, mums! Jeg har virkelig en svaghed for gode pommes frites.
Da vi var færdig med at spise, kunne vi knap nok rokke med ørerne så mætte var vi, men også glade for det var det dejligt måltid mad
Efter frokosten havde vi virkelig brug for at få os rørt lidt, selvom vi egentlig helst bare ville lægge os ned og slå mave……….
Her følger billeder fra vores tur rundt i museet:
Der var selvfølgelig skøn Elvis musik i højtalerne hele tiden og selvom jeg måske ikke er den største Elvis fan, så kunne jeg slet ikke lade være med at gå og smånynne og rocke lidt. Jeg fik helt lyst til at købe Elvis-musik, men gjorde det dog ikke
Museet har også en lille biograf, hvor du kan sidde og se en dokumentar om Elvis og hans liv. Der er rundvisning i museet et par gange om dagen, i hvert fald i weekenderne tror jeg, men desværre gik vi glip af dem. Museet er til at overskue, men der er virkelig mange ting at kigge på, dog uden at man bliver helt overvældet som godt kan være tilfældet i det rigtig store museer.
Graceland Randers ligger også lokaler til en del koncerter og du kan leje lokaler til festlige begivenheder. Du kan læse meget mere om museet her. Vi syntes begge at det var turen værd og måske vi vender tilbage engang til en koncert – eller bare for madens skyld – hvis vi er på de kanter.
Vi gik vel rundt og kiggede 1½ times tid og så syntes vi jo lige at vi skulle slutte af med lidt sødt inde i dineren. Vi havde jo siddet og studeret desserterne og de lød jo altså ret tillokkende – og når nu vi var kørt så langt – så skulle de jo prøves, så vi satte os til bords endnu engang.
……..og så delte vi en stor, varm cookie med softice……
Da vi sad og spiste vores frokost var vi så kåde, så vi talte om at vi da sagtens kunne købe en dessert hver og så smage ved hinanden, men da vi skulle til det var det en helt anden sag. Vi gjorde også den fejl at bestille hver sin milkshake og de er altså nogle ret heftige krabater, skulle jeg hilse og sige, selvom de også smagte godt. Vi kunne SAGTENS have nøjedes med at dele en. Vi besluttede os for at vi ville dele den store, varme cookie, som blev serveret med MASSER af softice. Super godt, varm kage og kold is er altid et hit – men hold da op hvor det mættede. Efter desserten trillede vi ud i bilen. Vi var så mætte så vi ikke engang kunne drikke noget vand, hvilket vi faktisk trængte til efter alt det sukker, fordi der bare ikke kunne være mere i vores maver. Jeg kan virkelig godt forstå at Elvis tog på, hvis det var sådan noget mad han spiste, for der var virkelig kalorier for alle pengene. Som I ved er jeg ikke bange for kalorier, jeg ville dog alligevel nødig spise sådan hver dag
Vi var enige om at vi blev nødt til at finde et sted hvor vi kunne komme ud og gå lidt, så vi kunne forbrænde bare en lille smule af maden. Vi holdt ind rastepladsen ved Ejer Bavnehøj. Ved tankstationen er der store græsarealer og de ryddet en lille sti som jeg gætter på er så evt. hundeejere kan lufte deres hunde under køreturen og for at man lige kan komme ud og strække benene lidt. Derefter kørte vi op til Ejer Bavnehøj, hvor jeg faktisk aldrig har været……….
Genforeningstårnet på Ejer Bavnehøj……….
I et hjørne står der en heks…….
Ganske imponerende bygningsværk…….
På toppen af Ejer Bavnehøj står Genforeningstårnet (genforeningen med Sønderjylland efter 1. verdenskrig), som blev færdiggjort i 1924. Tårnet har inskriptionerne “Rejst af det danske folk” og “Nordslesvig genforenet med moderlandet i 1920″. Tårnet er 12,5 meter højt og der er adgang til toppen, både via trapper og elevator. I helt klart vejr kan man se bl. a. Lillebæltsbroen og Samsø.
HUSK at lægge penge for at komme op i tårnet, det støtter Ejer Bavnehøjs Venner.
Efter at have gået lidt rundt og rørt os, var vi klar til at køre resten af turen hjemad – og så spise vi forøvrigt ikke mere den dag
Ad. Webshoppen www.E-ciga.dk sælger e-cigaretter og e-cig til meget fornuftige priser.
Tilbage





































