Pressetur til Festival del Prosciutto di Parma, dag 3…….
Det blev ikke til særlig meget søvn og selvom jeg faktisk kunne have sovet længe, så vågnede jeg allerede klokken 08.30 efter en meget urolig nat.
Jeg gik ned og fik morgenmad og så gik Taina og jeg på kuffertjagt. Butikkerne i Italien har ikke åbne om søndagen, men vi var heldige at der var et par stykker lige omkring hotellet, som holdt åben og det lykkedes mig at finde en trolley – en ikke særlig pæn trolley – men den var billig!! Det var vigtig for mig at det var noget på hjul, fordi mine arme kan ikke holde til at jeg slæber på for meget.
Men når nu jeg fik fat i en kuffert, så kunne jeg jo også lige proviantere lidt, for nu havde jeg jo plads ;-D. Der lå et supermarked lige ved hotellet, som havde åbent og så gik jagten ind på nogle småting, andet kunne jeg desværre ikke købe.
Inden jeg tog afsted hjemmefra havde jeg store drømme om masser af olivenolie, lækre oliven, dåsetomater, pasta og andre lækkerier – men det var kun småting jeg kunne finde plads til.
Jeg kan så sige at jeg ikke var den eneste der havde problemer med bagagen, det havde alle de andre også, uden undtagelse. Vi var ret enige om at vi måske havde plads, men vi havde ikke noget vægt at jonglere rundt med. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan jeg skulle have fået plads til det hele, hvis jeg ikke havde taget den store kuffert med.
Ved 12-tiden gik vi i samlet flok (Pia, Taina, Bettina, Turid og jeg) ned i Parma, vi havde fået nogle spisebilletter til smagsprøver på Proscuitto di Parma. Nu var det jo ikke fordi vi ikke havde fået parmaskinke på vores tur, men vi havde nærmest vænnet os til at få en daglig ration



Turid (stående i baggrunden), Bettina, Pia og Taina……………

Vi kunne ikke modstå fristelsen til at købe en is, jeg fik en citronsorbet – og se hvor fint de serverer dem…….
Pia bestilte en med 2 farver – smuk, ikk??

Foran vores hotel, Grand Hotel de la Ville…………
Det er ikke kun italienske biler der er fede, tjek lige denne amerikanske muskelbundt, der holdt på hotellets P-plads……….
Efter smagsprøven på parmaskinken, splittede vi op. Pia, Taina og jeg slentrede rundt i byen, tog billeder, spiste is og hyggesnakkede. Det er utroligt så hyggeligt man kan have det med mennesker som man kun har kendt i et par dage, det føltes som om vi havde kendt hinanden i meget længere tid.
Efterhånden var det tid til at komme tilbage til hotellet og til den taxa som kom for at hente os og køre os til Milano, til lufthavnen. Jeg må tilstå at jeg sov det meste af vejen til lufthavnen, jeg var godt og grundig udmattet og havde ondt i hele kroppen. Vi var i lufthavnen ved 16.30-tiden, jeg skulle flyve klokken 18.20. De andre skulle først flyve ved 21-tiden, så de havde en lang ventetid foran sig, men det var nemmest at tage i samlet flok til lufthavnen. Jeg havde det faktisk ret skidt med at de andre skulle sidde og vente så længe, når jeg skulle med så hurtigt, det var ikke så sjovt. Jeg fik tjekket min bagage ind og jeg var virkelig spændt på om jeg kom til at betale overvægt, for jeg var godt klar over at min bagage vejede for meget. Men det var flinke og jeg fik alle mine 34 kg. med mig
Vi kunne faktisk også have kommet på virksomhedsbesøg til en osteproduktion, hvor de lavede Parmigiano reggiano. Men for det første var det meget tidligt vi skulle have været afsted og for det andet, så var vi faktisk nervøse for at vi ville få vareprøver – for vi kunne virkelig ikke have haft det. Tænk at skulle være bange for at få gratis ost………
Det var tid til at jeg tog afsked med de andre, jeg ville igennem sikkerhedstjek, så jeg kunne få noget mad og finde ud af hvilken gate jeg skulle med fra. Jeg slapper først rigtig af når jeg er kommet igennem sikkerhedskontrollen og ved hvor jeg skal hen ad.
Min aftensmad: grillede grøntsager og bøffel mozzarella………….
Jeg skulle skifte i Frankfurt og fordi vi var lidt forsinkede blev jeg – og 2 andre – hentet ude ved flyet og kørt direkte hen til vores gate, god service syntes jeg. Jeg landede i Billund ved 22-tiden, hvor kæresten stod og ventede på mig. Jeg var godt smadret, men også virkelig glad, for det var sådan en fantastisk tur. Selvom det kostede på helbredsfronten, så tankede det på lykke-barometret. Søde mennesker, lækker mad og dejlige omgivelser – hvad mere kan man bede om??
Nu følger det jeg fik slæbt med hjem:
Lækre Mutti tomater, pasta, 2 forskellige olivenolier, polenta, Lambrusco, løgmarmelade og porcini svampe………..
Et par små flasker Lambrusco fra Rosa dell’Angelo………….
Proscuitto di Parma og andre lækre produkter ligeledes fra Rosa dell’Angelo………..
…..og så de to store skinker vi fik i gave fra Rosa dell’Angelo. Jeg har endnu ikke fundet ud af hvordan jeg skal få dem skåret, for de skal jo skæres silketynde………..
Scamorza ost og Parmigiano reggiano………
De smukke espresso kopper og rørepinde fra Bialetti…….
Læs om dag 1 HER.
Læs om dag 2 HER.
Tilbage




















