Newyorkerbyheart

Pressetur til Festival del Proscuitto di Parma, dag 1………….

Da jeg blev inviteret på en pressetur til Parma for at deltage i Festival del Proscuitto di Parma blev jeg glad og meget overrasket, det tog mig ikke ret lang tid at sige ja tak. Jeg er super glad for at jeg takkede ja, for det var en fantastisk tur og jeg mødte nogle virkelig skønne mennesker. Det har selvfølgelig også været hårdt, det er sådanne ture jo, men heldigvis var programmet planlagt sådan så der også var en hel del fritid. At jeg så ikke brugte den til at hvile så meget som jeg burde ha’ gjort, det er jo kun min skyld. Det betyder bl. a. at jeg mest opholder mig i min seng eller på sofaen og så kæmper jeg med lidt feber og ondt i halsen i disse dage. Men når nu jeg var i Parma, ville jeg jo også gerne opleve lidt og så må jeg betale prisen i de næste dage – og det gør jeg med glæde.

Jeg deler turen op så jeg fortæller om mine oplevelser for hver dag og jeg håber, at I vil nyde at læse indlæggene og måske blive inspireret til selv at tage en tur til Parma næste år. Det er også muligt for turister at komme ud og se nogle af de steder hvor den lækre og autentiske Parmaskinke produceres og der sker forskellige ting i området i de dage festivallen står på.

Fredag morgen startede tidligt, som i MEGET tidligt. Vi var oppe kl. 04.00, verden ser altså helt anderledes ud på det tidspunkt og jeg synes bestemt ikke at det er til det bedre ;-D. Kæresten arbejder jo i Billund, så han kunne tage mig med og så bare begynde tidligt på arbejde.

Klokken 06.30 fløj jeg mod Kastrup, hvor jeg skulle skifte fly. Jeg havde kun en god times tid, så der var ikke ret meget ventetid, inden jeg kunne flyve videre mod Milano.

Klokken 10.30 landede jeg i Malpensa lufthavnen i Milano, hvor jeg havde en del ventetid inden de andre landede. Der kom en fra Berlin som landede kl. 12.35 og 3 fra Norge som landede kl. 13.10. Jeg var virkelig sulten da jeg kom af flyet, for det var jo længe siden jeg havde fået morgenmad. I flyet fra Billund fik jeg en lille bitte croissant og et bæger appelsinjuice. I flyet fra København til Milano fik vi ikke noget.

Der var ikke det helt store udvalg i ankomsthallen i Malpensa-lufthavnen, men jeg fandt da et sted hvor jeg kunne få noget mad.

Min frokost i Malpensa Lufthavn………….

Jeg fortrød dog hurtigt mit køb. Jeg troede at når jeg var i Italien så ville det være “a safe bet” at købe pizza, men jeg tog grueligt fejl! Jeg tror at det er den værste pizza jeg nogensinde har fået, inkl. diverse frysepizzaer. Dejen var klumpet, smagte forfærdeligt og ikke gennembagt. Tomatsauce var alt for saltet og osten – eller det der skulle forestille at være ost – var virkelig ulækkert. Jeg spiste 1 bid, lidt af frugten og det var så den frokost.

Når jeg nu ikke havde held med pizzaen tænkte jeg at jeg ville prøve kaffen i lufthavnen, de kunne da næppe kaste smuds på 2 af de ting som italienerne er kendte for.

Jeg bestilte en cappuccino ved en lille kaffebar og en cannoli – jeg ELSKER cannolis. Det var ikke den bedste cannoli jeg har fået, men den var bedre end den forfærdelige pizza……….

Cappuccino og Cannoli………..

Efter kaffen satte jeg mig hen hvor de andre skulle komme ud og prøvede at slappe lidt af, men stolene var altså ikke ligefrem til afslapning. Endelig så jeg at de kom ud i ankomsthallen. Et par stykker af dem havde sendt billeder, så jeg vidste lidt om hvordan de så ud. De, var: Pia fra Norge (www.dinmat.no), Bettina, Turid og Taina fra Finland.

En chauffør stod med et skilt og ventede på at køre os til Parma, en tur der tager mellem 1½-2 timer, afhængig af hvor stærkt din chauffør kører 😉 Jeg må indrømme at jeg døsede hen i bilen, trætheden var ved at indhente mig, men jeg havde jo også været tidligt oppe.

Ved 15.30 tiden var vi ved vores hotel – Grand Hotel de la Ville – som ligger tæt på centrum i Parma. Vi blev checket ind og fik vores værelser. Jeg kom til at bo på 3. sal i et dejligt stort værelse. Det var fristende at smide sig på sengen og sove, men jeg havde aftalt med de andre at gå ned i byen og få noget at spise, sulten overvandt trangen til at sove………

Grand Hotel de la Ville, Parma……………

Elegant hotelgang med et meget nordisk udseende…………

Den store, dejlige seng – som jeg lå rigtig godt i…………

Stort bord, som hurtigt blev rodet til…….

Garderobeskab………..

Badeværelset………

…og der stod lidt læsestof klar til os om Proscuitto di Parma (parmaskinken)………….

Bettina og Turid havde begge været afsted flere år i træk og kendte Parma rigtig godt, så de viste os ned i centrum, så Pia, Taina og jeg kunne få noget at spise. Vi satte os på på Caffe’ Garibaldi, som ligger på Piazza Garibaldi i Parma’s centrum. Vejret var super skønt, ca. 23 grader vil jeg tro, der der solskin og himlen var helt blå. Det var ren balsam på sjælen at kunne sidde der i solskinnet og nyde varmen og stemningen, der er bare en hel speciel stemning i de italienske byer, en kombination af atmosfære, menneskene og det smukke sprog……

Vi valgte noget let, fordi vi havde fået at vide at vi skulle gemme appetit til aftensmaden. Jeg fik grillede grøntsager og carpaccio. Jeg valgte carpaccio med oksekød, men man kunne også vælge carpaccio med hestekød. Der spises rigtig meget hestekød i Parma-området.

Vedure alla griglia (grillede grøntsager)………….

Carpaccio…………

Lige ved siden af os stod en statue af Guiseppe Garibaldi, italiensk patriot og kriger (1807-1882)……….

Smukke gadelamper og en helt utrolig blå himmel………..

Små hyggelige gader………….

Maden var virkelig lækker og det var så dejligt at få noget at spise. Snakken gik også godt over maden. Det er jo lidt specielt sådan at blive sat sammen med fremmede mennesker, men vi havde jo alle passionen for mad til fælles og det kunne vi bruge rigtig lang tid på at tale om. Taina er finne men bor i Berlin, hun er freelance journalist og skriver bl. a for et finsk madmagasin. Pia står for siden Din Mat.

Efter at have spist fulgtes vi ad et lille stykke tid, inden Pia gik tilbage til hotellet. Jeg burde have været fornuftig og gået tilbage for at hvile, men det var så spændende at være i en ny by og vejret var helt eventyrligt, så jeg valgte at gå en tur sammen med Taina. Vi kom bl. a. forbi en Bialetti butik, som næsten kun solgte espressokander, -maskiner og andet tilbehør. De havde espressokander og kopper i alverdens farver, som var umulige at stå for. Jeg vendte senere tilbage og købte mig nogle koppe og rørepinde – og nu har jeg inderligt fortrudt at jeg ikke købte en espressokande……….

Her følger en lille billedkavalkade fra vores eftermiddag:

Lækker Parmigiano reggiano, vi kunne ikke modstå fristelsen og købte noget, som vi fik vakumpakket……….

Sjov gadebelysning………

Tjek lige de lækre læder cykeltasker, man er vel i Italien………

Batterier, så cyklerne kan oplades……..

 

Vi var tilbage på hotellet ved 18-tiden og så var det tid til at komme i bad og gøre klar til middagen. Vi skulle mødes nede i lobbyen kl. 19. Da alle var fremmødt fandt jeg ud af at vores lille gruppe ikke var de eneste der var her. Jeg hilste på mennesker fra Tyskland, England og Belgien, i alt var vi vel omkring 25 vil jeg tro. Vi gik udenfor hvor der var dækket op i de små overdækkede terrasser og hvor Paolo Tanara præsidenten for Proscuitto di Parma konsortiet bød os velkommen og skålede med os.

Der var champagne, danskvand, almindelig vand og en alkoholfri drink (som jeg fik). Desuden små stykker brød, nogle med salami og andre med røget laks – meget lækkert…………

De små lækre bidder………..

En tjener stod for udskænkningen……….

Lækker alkoholfri drink og små madder – life is good……..

Paolo Tanara, præsident for Proscuitto di Parma konsortiet, byder os velkommen…………

De hyggelige overdækkede terrasser……………

Efter den lille sammenkomst satte vi os ind i den ventende bus, som skulle køre os hen hvor vi skulle spise. Vi havde fået at vide at det ville tage ca. 20 minutter, men det tog nærmere 45 minutter og der i bussen kunne jeg godt mærke at jeg havde været oppe siden kl. 04.00 – trætheden var ved at melde sig for alvor, men nu var klokken også ved at være 21.00. Vores mål med busturen var en traditionel Trattoria der hed Osteria La Maestà, hvor jeg kunne forstå at dem der havde været med på turen før også havde spist de andre år.

Restauranten lå virkelig på landet og vi kørte på små smalle veje for at komme derhen. Da vi kom ud for at gå det sidste stykke hen til restauranten – i i total mørke – kunne vi også mærke at temperaturen var faldet betydeligt, det var faktisk blevet køligt. Det var en hyggelig restaurant som havde en dejligt atmosfære, men lad være med at gå på toilet hvis du nogensinde kommer der, det er kun et hul i jorden 😉

På det hvide bord står en maskine til at skære parmaskinke på…………..

Osteria La Maestà…………

Vi glædede os faktisk til at spise igen, for vi var ved at være sultne. Vi fik meget mad, men jeg kunne sagtens have nøjedes med de 2 første retter.

Først fik vi bræt efter bræt ind med den lækreste Proscuitto di Parma – og der var rigeligt af den. Der var også Parmigiano reggiano i rigelige mængder, den lækreste løgmarmelade og noget brød. Brødet var ikke noget særligt. Efter den lækre tynde skinke, kom der noget kogt skinke ind, det var jeg ikke helt så vild med, selvom det på ingen måde smagte dårligt.

Anden ret var frisklavede tortellini med smør og masser af Parmigiano reggiano, det var SÅ godt.

Så fulgte gnocchi med en tomatsauce, det var jeg ikke særlig vild med………..

Kødet var ok, men kartoflerne var virkelig dårlige, så spiste heller ikke så meget af denne ret………….

Desserten bestod af en form for creme med friske jordbær og chokolade, heller ikke lige mig, men jeg spiste jordbærrene……….

Hygge over aftensmaden……….

Efterhånden var det ikke kun mig der var træt, Pia og Taina (som jeg sad sammen med) begyndte også at se trætte ud. Klokken var efterhånden blevet midnat og jeg var i hvert fald TRÆT. Kort tid efter brød vi heldigvis op og søgte hen til bussen igen, som kørte os hjem. Hjemad tog turen faktisk kun godt 20 minutter, så han må have taget en omvej – eller kørt forkert – da han kørte os derud.

Endelig var vi tilbage ved hotellet og jeg kunne vakle op i seng, men jeg var fyldt af glæde, skønne indtryk og lækker parmaskinke 😀

Læs dag 2 HER.

Læs dag 3 HER.

Print Friendly
Tilbage

14 kommentarer


  1. Sep 20, 2012
    6:39 pm

    Cook Valley

    Det må have været en fantastisk oplevelse ….Det er nok prisen værd, at have ondt over det hele bagefter. Håber, det snart går over, så du får overskud til at inspirere os andre.

    Kender du for øvrigt bogen: “Joy of cooking” af Irma S. Rombauer?
    Selvfølgelig gør du nok det. jeg er ved at pløje mig igennem den – lidt svært, når der ingen billeder er – men opskrifter og besrivelse lyder godt. Det er min søsters køkkenbiblen – Hun bor i USA.

    Venligst Birte


    • Sep 20, 2012
      6:54 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Birte!

      Ja, det er helt klart prisen værd, det var sådan en fantastisk tur og en kæmpe oplevelse 🙂

      Ja, jeg har haft Joy of Cooking stående i de sidste 20 år, det er virkelig en “bibel”. Hvis der er en kogebog som alle har stående i USA, så er det den. Hvor bor din søster henne i USA? Du har måske fortalt mig det før, men min hukommelse er som en si………

      Mange hilsner
      Birthe


      • Sep 20, 2012
        7:06 pm

        Cook Valley

        Nej, det er ikke din hukommelse. Hun bor i Connecticut og har boet der i mindst 30 år. Hun sender mig ind i mellem nogle ideer/fødevarer der ovre fra. Vi skal f.eks i weekenden prøve at lave S´more med grahamcrackers, chocolate og nogle enorme skumfiduser, som hun har sendt os. Jeg vil prøve at blogge om det. De havde et After-party på Labor´s Day hvor de sluttede af med at spille “Marshmallow-golf” 😉

        Venligst Birte


        • Sep 20, 2012
          9:54 pm

          Newyorkerbyheart

          Hej Birte!

          Godt, så er det ikke min hukommelse den er helt gal med 😉 Connecticut er en dejlig stat, jeg har været et par steder og de har alle være skønne. S’mores er virkelig populære i USA. Jeg lærte aldrig at sætte pris på dem, men det er virkelig amerikansk især med grahamcrackers. Jeg håber at I vil kunne lidt det 🙂

          Mange hilsner
          Birthe


  2. Sep 20, 2012
    9:40 pm

    Mette

    Sikken en dejlig tur, ser det ud til.

    Må jeg spørge, hvem der havde inviteret dig?

    Hilsen, Mette


    • Sep 20, 2012
      9:53 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Mette!

      Det var en virkelig dejlig tur 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


      • Sep 21, 2012
        7:46 am

        Mette

        Igen: må jeg spørge, hvem der havde inviteret dig?


  3. Sep 21, 2012
    8:03 am

    Camilla

    Hvor ser det SKØNT ud! Jeg er mega misundelig, og tænker bestemt at jeg en gang må komme til Parma 🙂 Jeg ævler tit om at skulle til Italien, men har ikke været der i 25 år eller noget 🙁

    Et eller andet sted ville jeg forvente at al maden dernede var SKØN, men selvfølgelig kan alt ikke være lidt godt – desværre. Det ser dog lækkert ud på billederne.

    Glæder mig til at læse mere 🙂


    • Sep 21, 2012
      8:13 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Camilla!

      Italien er skøn, jeg er så vild med hele atmosfæen, menneskerne og især sproget. Bare at læne sig tilbage og lade sig omslutte af det italienske sprog, det er fantastisk synes jeg 🙂

      Jeg tror måske også at det hang sammen med at vi havde spist os mætte i den lækre skinke vi startede med – men glæd dig til at læse om maden dagen efter – det var fantastisk………

      KH
      Birthe


  4. Sep 21, 2012
    9:46 am

    Susanne

    Det var super læsning på en grå og kedelig fredag, hvor min egen energi er nærmest ikke eksisterende… det lyder som en utrolig dejlig tur, og jeg er slet ikke misundelig, slet slet ikke 🙂


    • Sep 21, 2012
      2:11 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Susanne!

      Det var bare sådan en skøn tur, sikke en oplevelse jeg fik der 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  5. Sep 21, 2012
    10:23 pm

    Piskeriset

    Hold da op – sikke en spændende tur! Det må have været lidt af en oplevelse 🙂


    • Sep 21, 2012
      10:35 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Piskeriset!

      Det var SÅ spændende – og dejligt at komme lidt ned til varmen 🙂

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!