Newyorkerbyheart

Squashsalat med oliven og feta (Spis Bedre nr. 9/2012)…….

Squash rives i tynde strimler………

………..med sådan et julienne-jern……..

Dressingen hældes over og så skal det trække i mindst 10 minutter……..

……inden salat, oliven og feta blandes i……

Kartofler vendes med hvidløgsfed, oregano, timian, olie og salt…….

……..og de bages til de er gyldne og let sprøde……

Aftenens tallerken……..

Som jeg skrev tidligere på dagen, så trængte jeg til at slappe af i eftermiddags og det er der blevet. Heldigvis var aftensmaden heller ikke særlig krævende, så det var godt tilrettelagt af mig :-)

Jeg fandt en salat med squash i det seneste nummer af Spis Bedre (nr. 9/2012) som jeg bare måtte prøve og den blev virkelig en succes. Dejlig smag og oliven og feta giver et godt modspil og noget smag – kæresten var også glad. Udover den skønne salat, fik vi nogle dejligt kartofler bagt i ovn ribeye. Ribeye er en af mine favorit udskæringer, fordi den har fedtmarmoreringen, som giver en masse god smag. Ellers er mine favoritter udskæringer Porterhouse og New York Strip.

Jeg ændrede lidt på mængden, jeg lavede væsentlig mindre af dressingen og tilføjede lidt honning. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den……….

Squashsalat med oliven og feta (Spis Bedre nr. 92012), 2 pers.:

1 squash skåret i julienne (hvis du ikke har en julienne-jern, så brug en skarp kniv til at skære den i tændstikke tynde stykker).

75 g god feta, brækket i mindre stykker

2 spsk. oliven af dem du foretrækker (jeg brugte de grønne, grillede fra Fakta som jeg elsker og så nogle kalamata oliven)

½ bakke blandede salatblade, godt skyllet og slynget tør

Dressing:

2 spsk. olivenolie

2 spsk. citronsaft

½ tsk. flydende honning

salt, friskkværnet peber

Pisk ingredienserne til dressingen sammen. Kom squash i julienne i en skål eller et lavt fad hæld dressingen over, vend det godt rundt. Lad det stå og trække i mindst 10 minutter. Lige inden servering vendes resten af ingredienserne i. Server straks.

 

Kartoflerne var små, nye kartofler som blev vasket godt og duppet helt tørre. Vend i ganske lidt olie sammen med hele hvidløgsfed med skal (knust let), frisk timian, frisk oregano og Maldon salt. Sat i ovnen ved 200 grader (varmluft) i ca. 25 minutter, til de er gyldne. Vend rundt i dem en enkelt gang. Tilsæt en lille klat smør, sæt i ovnen igen i 5 minutter. Tag ud, tag skallerne af hvidløgsfeddene og server straks.

Print Friendly
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!