Newyorkerbyheart

Farvel, København………

11 oktober , 2012 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Restaurant/café-besøg - Tags: ,

Jeg vågnede op med en god og glad følelse i kroppen efter søndagens begivenheder, der var også masser af smerter og træthed, men i bund og grund var jeg glad fordi søndagen havde budt på så mange gode oplevelser. Jeg synes at det er så fedt at møde mine læsere sådan ansigt til ansigt, en rigtig god oplevelse, som jeg håber at kunne gøre noget mere i.

Men jeg kunne også godt mærke at jeg var noget mat i kroppen. Jeg havde håbet på at jeg havde kræfter til at besøge det italienske supermarked i nærheden af Fisketorvet, men det havde jeg slet ikke. Bare det at stå ud af den gode seng, krævede en hel del overtalelse, men jeg kom da op og fik pakket de sidste af mine ting.

Efter morgenmaden gik jeg direkte op på hotelværelset og smed mig i sengen igen, jeg havde værelset til kl. 11.00. Jeg havde lavet en frokost aftale med Susanne, en af 2 skønne kvinder som jeg har holdt forbindelsen med, siden Anettes begravelse. Vi havde aftalt at mødes kl. 11.30 udenfor Hovedbanegården og så tage videre til Sticks ‘n Sushi på Tivoli Hotel. Jeg er glad for at hun hentede mig, for min bagage var omfattende og meget tung.

Der er den fineste udsigt oppe fra Sticks ‘n Sushi på Tivoli Hotel – og den er endda meget pænere på den anden side – hvor de sjove gynger også findes………..

Så venter vi bare på maden…………

Først fik vi hver en tallerken med vores sushi…………

………og så kom vores sticks……..

Dejlig mad og dejligt selskab, hvad mere kan man ønske sig? Vi havde lige et par timer at hygge os i, inden jeg skulle tilbage mod Jylland med toget. Vi kom af med kr. 250,- pr. person og det synes jeg egentlig var en meget rimelig pris.

Jeg sov næsten hele vejen hjem i toget, men det havde også været en begivenhedsrig, hvor der skete mange ting. Jeg blev meget overvældet over hvor mange der kom hen og roste min kogebog, mens jeg var på FEMINA’s Kvindemesse, det var super dejligt og gjorde mig jublende glad. Tænk at jeg har lavet noget som jeg ikke bare selv er glad og stolt over, men som andre rent faktisk også synes er blevet godt. Der er strømmet positive tilkendegivelser fra såvel jer – mine læsere – som har købt bogen, men også fra folk indenfor mad- og forlagsbranchen. Jeg tager lige stolt imod det hele, det er en ret berusende følelse – og også meget følelsesladet.

Kæresten hentede mig ved toget, min personlige drager, som han kalder sig selv :-D.

Jeg glædede mig til at komme hjem og åbne den gave som jeg havde fået af Tina, da vi mødtes søndag formiddag:

Den smukke kurv, som var pyntet på smukkeste vis, indholdt en masse lækkerier…….

Fra FDM-Travel, fik jeg dette smukke krus:

Mit første Mega Mussel krus, som jeg er super glad for og som jeg synes er så smuk……..

Jeg slæbte også en mindre forsyning af Snapple med hjem. Jeg elsker Snapple og jeg kan også købe dem herhjemme, men det er bare ikke særlig tit at jeg kommer forbi en 7 Eleven. I København ligger hotellet tilgengæld lige ved siden af en 7 Eleven, så jeg er altid inde og købe mig fattig i Snapple…….

Det var så alt fra København i denne omgang. Nu skal jeg have slappet af og ladet op til at jeg skal derover igen. Den 9. november 2012 klokken 12.30 skal jeg lave mad på Madscenen til BogForum i Bella Centret og senere samme dag – klokken 16 – bliver jeg interviewet af Alt for Damernes chefredaktør. I kan finde mig under forfattere. Ses vi??

Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. Oct 11, 2012
    1:58 pm

    Tina

    Hejsa,
    Hvor er det at det der italienske supermarked ligger henne ved fisketorvet? Har prøvet at lede efter det, man kan ikke huske hvad det hedder


    • Oct 11, 2012
      8:16 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Tina!

      Jeg mener at det er Supermarco det hedder. Jeg ville så gerne have været derhen, men det må blive en anden gang 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  2. Oct 12, 2012
    5:15 pm

    Piskeriset

    Jeg må altså snart prøve den restaurant… havde egentlig troet, at den lå i Tivoli, men den ligger et stykke derfra, ikke?


    • Oct 12, 2012
      11:05 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Piskeriset!

      Den ligger på toppen af Tivoli Hotel og jeg synes at der er så fedt. Jeg har ønsket mig at spise der igen, lige siden jeg var der første gang 🙂

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!