Newyorkerbyheart

Lakse-lækkerier og blogændringer……….

Lidt lækkerier til aftensmaden………..

Flødeost smøres på brødet og derefter drysses kapers på, mange eller lidt, alt efter smag……….

Der sluttes af med røget laks og rødløg – evt. også lidt kapers…………

Der var ikke så meget tilbage af maden fra i går, så jeg besluttede mig for at supplere det med en lille forret. Faktisk kan det bruges som forret, på en buffet eller til en brunch. Kombinationen af den cremede flødeost, de saltede kapers, den fede, røgede laks og de lidt skarpe rødløg er helt perfekt synes jeg. Vi fik det sammen med ristet, groft toast – men du kan også fint bruge f. eks. knækbrød.

Røget laks med flødeost, kapers og rødløg:

ristet brød, skåret i kvarter

røget laks

kapers, afdrypede

flødeost naturel

rødløg, skåret i skiver

Anret det hele pænt på et fad og saml selv ved bordet eller saml dem og sæt dem på et fad. Brødet kan også skæres mindre ud, hvis det bare skal være små hapsere. Smør et pænt lag flødeost på brødet og kom derefter kapers ovenpå, meget eller lidt, alt efter smag. Læg laks ovenpå og slut af med rødløg og evt. lidt flere kapers.

 

I de nærmeste dage vil der komme ændringer af bloggens udseende, en ændring der gerne skulle passe med at min kogebog udkommer på fredag, den 7. oktober 2012. Så hvis I går ind på min side og synes at den ser helt forkert ud, så bliv ikke forskrækket, det er den rigtige side du er landet på. Jeg håber, at I vil tage godt imod ændringerne og at I vil synes om det. Det er grafikeren fra min kogebog, den utrolig dygtige Pia Darfelt, der står bag det nye logo som kommer på siden og det er en af mine FANTASTISKE læsere som kæmper med at lave ændringerne. En sej kamp, men jeg er sikker på at det lykkes for hende.

Jeg er så småt gang med at forberede min tur til København på lørdag. En tur der indeholder en optræden på Femina’s Kvindemesse i Forum på søndag kl. 15.30, hvor jeg skal lave mad i Demokøkkenet. Jo tættere det kommer på mere grænseoverskridende synes jeg at det er. Jeg har helt ondt i maven af nervøsitet og sover dårligt om natten, jeg er så bange for at gå helt i sort og ikke kan sige en eneste stavelse der lyder bare nogenlunde fornuftig. Men jeg glæder mig også helt vildt, det bliver en stor oplevelse for mig. I disse dage prøver jeg på at lave så lidt som mulig og spare flest mulig kræfter, jeg ved at jeg får brug for dem alle sammen – og sikkert lidt til – i weekenden.

Jeg tager til København lørdag eftermiddag med en kæmpe bagage. Jeg havde overvejet selv at køre, men jeg er ikke speciel vild med at skulle køre rundt inde i København, så jeg har bestemt mig for at toget er den bedste løsning. Det betyder så bare at jeg skal rejse med alt muligt som jeg skal bruge inkl. mad på køl i køletaske – men det skal nok gå det hele. Jeg skal bare op i toget og så skal jeg ikke håndtere taskerne igen førend jeg ankommer til Hovedbanen. Som sædvanlig skal jeg bo på Hotel Nebo, som er blevet mit “home away from home”. Jeg kan godt lide at jeg ved hvor alting er og at jeg kender hotellet, det giver mig tryghed – og så ligger det jo bare super centralt i forhold til Hovedbanegården. Lørdag aften skal jeg mødes med fotograf Line Falck (som forresten har fået ny hjemmeside, gå lige ind og tjek den ud, den er blevet super flot) og grafiker Pia Darfelt. Vi skal fejre bogen, snakke, grine og bare hygge os. Maden skal indtages på Retour Steak og det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg ved at det bliver en SKØN aften i super godt selskab.

Nu har jeg fået pakket alle de bøger som er blevet bestilt signeret og de bliver sendt afsted i morgen, så med hjælp fra Post Danmark når de frem på udgivelsesdagen den 5. oktober 2012.

Print Friendly
Tilbage

14 kommentarer


  1. Oct 2, 2012
    9:46 pm

    Bianca

    Lækker forret.
    Lyder til du har et travlt, men spændende program foran dig. Håber på du får nogle skønne dage.
    Har slet ikke fået bestilt din kogebog signeret. Træls, men det er nok den der ammehjerne der har spillet mig et puds.
    Knus


    • Oct 2, 2012
      10:01 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Bianca!

      Jeg er sikker på at det bliver sjovt, så må jeg hvile bagefter 🙂

      Vi finder ud af det, jeg har sendt dig en mail……….

      KH
      Birthe


  2. Oct 2, 2012
    9:46 pm

    Birte Poulsen.

    HELD OG LYKKE MED DET HELE. DET SKAL NOK GÅ ALTSAMMEN. MEN KENDER GODT DET DER MED AT LIGGE VÅGEN DEN HALVE (ELLER HELE) NAT OG FORESTILLE SIG ALT MULIGT, DER GÅR GALT. MEN SOM REGEL GÅR DET HELE JO GODT ALLIGEVEL. DET ER BARE I VORES HJERNE, AT DET HELE GÅR GALT 😉
    HÅBER DET BEDSTE FOR DIG!
    KH BIRTE


    • Oct 2, 2012
      10:00 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Birte!

      Mange tak, jeg tror også at det går godt, krydser i hvert fald fingre 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  3. Oct 2, 2012
    11:09 pm

    Piskeriset

    Rigtig god tur til det københavnske! Håber du for en god spiseoplevelse på Retour Steak – det er et af de steder, der står på min lange liste over spisesteder, jeg gerne vil besøge (ja, den liste er sjovt nok også ret lang ;-))


    • Oct 3, 2012
      9:29 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Piskeriset!

      Mange tak 🙂 Jeg ser meget frem til Retour Steak – og til det selskab jeg skal være i. Jeg har også en lang liste til når jeg kommer til København. Lørdag aften tror jeg at jeg vil forkæle mig selv med noget take-away fra LêLê.

      Mange hilsner
      Birthe


  4. Oct 3, 2012
    7:31 am

    Anne-Mette/Hverdag på Æblelund

    Rigtig meget held og lykke med weekendens udfordringer. Det lyder spændende med nyt udsenede på bloggen, det glæder jeg mig til at se.

    Kh.


    • Oct 3, 2012
      9:27 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Anne-Mette!

      Mange tak – og jeg glæder mig også til et nyt udseende på bloggen. Det er godt med et lille løft 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  5. Oct 3, 2012
    7:50 am

    Karen Engell Dalsgaard

    Uden lidt ‘eksamensskræk’ præsterer man slet ikke så godt – kan du ikke trøste dig med det? Held og lykke derovre – det kommer til at gå fint, når først du er på. Du ved jo, hvad du laver!

    Mange hilsener, Karen


    • Oct 3, 2012
      9:27 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Karen!

      Ja, du har nok ret – og jeg må da håb et jeg ved hvad jeg laver 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  6. Oct 3, 2012
    10:53 pm

    Mille

    Kære Birthe

    Jeg vil sende ALLE gode tanker og held og lykke med Messen.

    Jeg ligger desværre syg og kommer ikke, så jeg er så ked af, at jeg ikke får mulighed for at sige hej til dig, hvilket ville være noget der betød meget for mig!

    Jeg håber at møde dig en anden dag. Måske du kommer til København og har lyst til en frokostaftale, så er jeg klar 🙂

    Mange hilsner og gode tanker ( og nyd det, du er jo “stjernen” så nyd det 🙂 )

    Mille


    • Oct 4, 2012
      10:40 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Mille!

      Æv, hvor ærgerlig, men jeg kommer jo til København igen 9. november hvor det gælder Bogforum i Bella Centret. Jeg er på Madscenen kl. 12.30 og skal interviewes på Nyt Nordisk Forlag’s scene kl. 16.00 🙂

      Jeg kontakter dig engang når jeg skal til Købehavn, er der jo af og til, det kunne være hyggeligt med en frokostaftale.

      Mange hilsner og god bedring.

      Birthe


  7. Oct 4, 2012
    10:51 am

    Isabel

    Jeg er vild med det nye layout. Det er overskueligt og nemmere at læse teksterne.

    Mvh


    • Oct 4, 2012
      10:52 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Isabel!

      Mange tak, det er ikke helt færdig endnu, jeg har også fået lavet et nyt logo, som kommer på senere 🙂 Men dejligt at få positiv respons på det.

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!