Madlavning på FEMINA’s Kvindemesse i Forum…..
Jeg kunne sove længe søndag morgen, for jeg blev først hentet kl. 10.45 foran mit hotel, Hotel Nebo, men jeg havde ikke rigtig ro i kroppen til at sove. Jeg var hamrende nervøs for at skulle stå der på en scene og lave mad – og tale – bange for at gå totalt i sort og ikke kunne huske hvad jeg selv hed. Jeg havde også en splintrende hovedpine, som desværre fulgte mig hele dagen.
Tina er en af mine læsere, som jeg før har mødt til frokost i København. Jeg var så glad for at hun sagde ja, da jeg spurgte hende om hun ville hjælpe mig. Hun havde lavet 2 cheesecakes for mig, efter opskriften i min kogebog, fordi det ville nærmest være umulig for mig at have dem med i toget. Jeg kunne også have kørt selv, men jeg var ikke vild med at skulle køre inde i København. At hun sagde ja, var en kæmpe hjælp for mig og jeg er utrolig taknemmelig. TAK, Tina!! 
Som før skrevet blev jeg hentet lige udenfor mit hotel og vi blev sat af lige foran indgangen til Forum, hvor FEMINA’s Kvindemesse blev holdt.
Vi kiggede straks op på balkonen for at få øje på hvor vi skulle være, nemlig Demokøkkenet:
Vi startede med at gå op og få det på køl som skulle på køl. Vi fik også afsat den bagage vi gik rundt med, hvilket var rigtig dejligt. Derefter gik vi hen for at få den brunch som vi havde bestilt.
Brunch’en var en buffet, som vi betalte kr. 150,- for per person, men det var langt fra pengene værd. Brødet var tørt og det samme kan siges om pandekagerne. Det bedste var den græske yoghurt, så den spiste jeg 2 af – og det var så mere eller mindre det. Jeg var glad for at jeg havde spist en bolle på hotellet inden jeg tog afsted…….
Efter den skuffelse gik vi rundt for at kigge på hvad der var. Der var mange ting at kigge på synes jeg og også fristende tilbud, hvilket da også resulterede i et par indkøb. Her følger lidt billeder fra messen:
Julie Berthelsen gav en mini koncert………….
Jeg var meget betaget af disse smukke lyskæder………..
Jeg fik også Tina (min hjælper) til at posere………..
Set oppe fra “scenen” på Demokøkkenet………….
Vi var også lige henne i den lille boghandel for at kigge på min bog………
Vi nåede at gå det meste af en runde, inden vi skulle mødes med min redaktør, Ursula og PR-kvinden inde på Nyt Nordisk Forlag, Susan. Det var super hyggeligt at hilse på Susan, som jeg kun har haft mail-kontakt med. Det er altid dejligt at få sat et ansigt på. Det var også virkelig dejligt at se Ursula, som har været redaktør på min bog. Vi har haft et virkelig godt samarbejde og hun har bare været så tålmodig med mig – og så har hun troet på mig og på dette projekt lige fra starten af. Forlaget gav en juice og et stykke brownie, begge dele virkelig LÆKRE! Juicen var med æble, appelsin, gulerod og ingefær og kagen var lige som en brownie skal være
Friskpresset juice……..
LÆKKER brownie………
Susan havde fået trykt plakater til mig og kort med opskrifter og billeder, det var en super god ide, som jeg ikke selv havde tænkt på.
Sådan et sæt lå der ved alle pladser……….
En af de plakater der var blevet trykt – øverst kan I se mine nye visitkort som Pia har lavet til mig – dem er jeg (også) ret stolt af…… Man kan foriøvrigt få lavet wallstickers og plakater hos wallstyle.dk
Efterhånden var det så småt ved at være tid til at gå hen mod Demokøkkenet og lade op. Jeg ville også gerne lige se hvordan sådan noget i det hele taget foregik, så vi stillede os op for at se på Trine Hahnemann, som var på før os.
Trine Hahnemann godt i gang med hendes optræden i Demokøkkenet…………
……og det hele vises på storskærm……….
Da hun var færdig, gik jeg rundt og fik lagt et sæt opskriftskort ved hver plads. Jeg fik også hjælp af en rigtig sød pige, datteren til en af mine læsere, som havde taget den smukkeste bluse på:
…..og tjek lige den fine henna tatovering hun havde fået……..
Nu var jeg ved at være godt nervøs og jeg kunne også mærke tårerne presse sig på, hvilket de ofte gør når jeg bliver presset. Jeg havde faktisk også stået og ladet en tåre trille da jeg stod henne i den lille boghandel og så min bog der blandt alle de andre bøger. Lige der havde jeg det nok lidt ligesom forældre, der synes at deres eget barn er det smukkeste 
Hvor “selvoptaget” kan man egentlig blive?? Tænk at blive så rørstrømsk over noget man selv har lavet
Heldigvis begyndte mit “heppekor” også at indfinde sig: kæresten søster kom for at tage billeder og for at heppe, Susanne som jeg har holdt kontakten med siden vi mødtes til Anettes begravelse og søde Tina inde fra FDM-Travel. TAK, piger!!!
Lige pludselig var det vores tur til at være på og vi fik sat mikrofon på, så tilhørerne kunne høre hvad vi sagde. Bænkene var faktisk lige så stille blevet fyldt op, hvilket jeg både var super glad for men det var også lige før det fik mig til at kunne trække grønne grise ud af bagdelen Det var skræmmende at se så mange mennesker sidde og vente. Trine Hahnemann havde været på i lidt længere tid end beregnet, så vi fik ikke rigtig noget forberedelsestid, selvom jeg havde fået at vide at vi ville få ½ time. Alting blev lige pludselig meget hektisk og den køreplan jeg havde lavet, kunne jeg bare skrotte. Jeg måtte bare improvisere og det er jeg ret sikker på kunne både ses og høres. Det var en meget famlende start og hvor var jeg glad for dels at have Tina oppe ved siden af mig og dels at der var en del kendte ansigter blandt publikum. Mit “heppekor” sad oppe på forreste række, så den kunne jeg fokusere på når jeg var ved at komme ud hvor jeg slet ikke kunne bunde og ovre til min venstre side stod min redaktør, Ursula, som også gav mig noget ro når jeg kiggede på hende – det var en KÆMPE hjælp.
Jeg tror at jeg blev mindre stammende og hakkeende hen ad vejen og fik talt mig bare lidt varm, men jeg var stadig rystende nervøs og egentlig ikke særlig imponeret af min egen indsats og talegaver. Da jeg var ved at gå lidt i panik, trådte Ursula til, fik mikrofon på og stillede sig op og fortalte lidt om den proces vi havde været igennem. Det var super godt synes jeg og det har jeg også indtryk af at publikum syntes. Heldigvis blev alle de tilhørende siddende under det hele, ingen rejste sig og gik og det må da være et godt tegn, ikk?? Det tog jeg det i hvert fald som
Smagsprøverne havde vi ikke problemer med at få afsat. De 2 cheesecakes forsvandt som dug for solen og efterhånden forsvandt de mange vandkastanjer med bacon også, jeg havde lavet rigtig mange, så det tog lidt længere tid. Men al vores mad blev spist rub og stub. Jeg fik smagt en lille bitte bid cheesecake og jeg tror slet ikke at Tina fik smagt de cheesecakes hun havde lavet. Jeg nåede også at få 2 vandkastanjer, inden de forsvandt. Jeg er bare glad for at tilhørerne kunne lide maden, det er jo altid et godt udgangspunkt. Det jeg er mest glad for/stolt af, er at jeg fik dem der sad og kiggede på, til at stille spørgsmål. Dejligt med lidt 2 vejs kommunikation
Tina tjekker vandkastanjerne med bacon bag mig og til højre min redaktør, Ursula……..
Sådan så det ud oppe fra hvor Tina og jeg stod…….
…….og så skal der deles smagsprøver ud………
Efter køen ved smagsprøverne var væk, gik jeg hen til den lille boghandel for at signere bøger. Det er altså lidt en ret uvirkelig situation, at skulle sidde og signere sin egen bog, men det er også en FED oplevelse. Kæresten driller mig med at jeg har siddet og øvet mig på min underskrift, men det har jeg altså ikke, den ser ud som den altid har gjort. Det eneste jeg er ked af er at min håndskrift ikke er så pæn længere. Efter jeg er blevet syg, har jeg svært ved at skrive på almindelig vis, fordi jeg får så ondt i mine hånd og min håndskrift har ændret meget. Men jeg håber at alle kan læse hvad jeg skriver I deres bøger.
Jeg frygtede lidt at der ingen ville være henne i den lille boghandel, men det var der heldigvis og jeg fik signeret en hel del bøger – ikke mindst fordi Tina fra FDM Travel hentede en stor stak
Tusinde tak til alle jer der mødte frem, det gjorde mig virkelig glad og meget stolt. Det var ikke den bedste “optræden”, men i betragtning af at det var min første så gik det egentlig ok, synes jeg.
Godt 17 var det hele ved at være slut og jeg var så træt så jeg næsten ikke kunne overskue at komme hjem til hotellet. Jeg var helt og aldeles smadret og havde egentlig bare lyst til at ligge mig ned og ligge mig til at sove lige der, midt i det hele. Heldigvis fandt Tina og jeg en elevator, så vi ikke skulle gå ned af de forholdsvis mange trapper der var fra balkonen og ned, vi havde taget turen op og ned et par gange i løbet af dagen. Trapper og jeg er bare slet ikke venner – ligesom brosten – alt gør bare ondt, når jeg går på dem. Da vi var halvvejs nede satte elevatoren sig selvfølgelig fast, men efter at have trykket på knapperne nogle gange, gik den heldigvis i gang igen. Ellers havde jeg nok lagt mig ned og sovet lige der, midt i vareelevatoren 
Ved hotellet tog jeg afsked med Tina og vaklede op på mit værelse. Jeg smed al min bagage fra mig, tog tøjet af og gik direkte i seng. Jeg sov lidt, inden jeg bestilte mad fra LêLê. Jeg fik friske forårsruller med kylling og rejer og med peking and. Desuden bestilte jeg noget dim sum, små pakker med fyld. Det hele blev bragt lige op til min dør, så jeg skulle bare stå ud af sengen og tage i mod det. Maden blev også indtaget i sengen og så nåede jeg lige at se Forbrydelsen 3 inden jeg lagde mig til at sove. Jeg var selvfølgelig vågen mange gange i løbet af natten og var oppe en del gange, men bortset fra det så sov jeg faktisk ok.
Sikke en begivenhedsrig dag, det var virkelig en overvældende følelse og det meste af tiden føltes det meget uvirkeligt. Men det var også en kæmpe glæde at få så mange positive tilkendegivelser af bogen. En del kom hen til mig og fortalte mig at de syntes at den var så flot, indbydende og anderledes – sikke en glæde.
Hoteloasia.dk er en oplagt mulighed hvis man ønsker et afslappende weekendophold i Aarhus.
Tilbage
